Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Vikingerne døde for Polens konge

Fundet af en række pragtgrave fra 1000-tallets Polen har vakt stor opsigt, for ifølge analyserne var de døde mænd vikinger. Den sensationelle opdagelse viser, at de skandinaviske krigere spillede en afgørende rolle i grundlæggelsen af Polen.

Z. Ratajczyk & Niels-Peter Granzow Busch/HISTORIE

Skæftet på det én meter lange sværd glimter hemmelighedsfuldt i laboratoriets neonlys.

Vi står i det arkæologiske museum i Gdansk i Polen – en noget forsømt bygning i en lige så forsømt sidegade, men indenfor i museet gemmer der sig en sensation, som har vakt opsigt både i og langt uden for Polens grænser.

Arkæolog Sławomir Wadyl vender med stor forsigtighed det 1,2 kg tunge våben for at vise dets udsmykning.

“Skæftets dekoration er enestående. Den øvre og nedre del har indlæg af sølv, kobber og messing, og især sølvtråden på håndgrebet er helt exceptionel”, erklærer­ Sławomir Wadyl og peger på den skinnende sølvtråd, der er viklet sirligt omkring sværdets greb.

“Med disse mænd står det klart, at de er fra Danmark eller det vestlige Norge”.
Sławomir Wadyl, arkæolog, Gdansk.

Sølvtrådens snoninger er så velbevarede, at dekorationen kunne være lavet i går. Kun den rustne klinge afslører, at sværdet stammer fra en for længst svunden tid.

Det overdådige våben er ca. 1.000 år gammelt og lå oprindeligt i den ene af tre gådefulde grave fundet i en landsby ca. 45 km syd for Gdansk.

I gravene, der er blandt de rigest udstyrede nogensinde fundet i Polen, afdækkede arkæologerne skeletterne af tre voksne mænd.

Sværdet, som Sławomir Wadyl holder, lå ved siden af en ung mand, der ved sin død var ca. 20 år.

Mændene i de to andre grave var omkring 50 år, da de blev bisat. Også de havde fået smukt dekorerede­ sværd med sig i døden.

Se video fra HISTORIEs besøg i Polen, hvor vi helt ekstraordinært fik lov til at se de pragtgaver, som vikingerne fra Cieple fik med sig i døden.

Galleri: Gravgaver afslører vikingernes høje status

Med sig hinsides fik de tre døde vikinger bl.a. rigt udsmykkede våben og dyrt rideudstyr. Gravgaverne er blandt de fineste fra den tidlige middelalder nogensinde fundet i Polen.

Ifølge Wadyl stammer alle tre grave fra begyndelsen af 1000-tallet, da adelsslægten Piast grundlagde Polens første kongedømme.

Men da eksperter for nylig undersøgte de tre mænds såkaldte strontium-signatur, der bl.a. kan fortælle, hvor en person er født og opvokset, stod det klart, at de døde ikke var polakker.

“Med disse mænd står det klart, at de sandsynligvis er fra Danmark eller det vestlige Norge”, fortæller Wadyl.

De tre døde mænd i de imponerende grave er med andre ord vikinger. Og det rige gravudstyr tyder på, at de havde en enestående høj status i det unge kongedømme.

Spørgsmålet er, hvad vikingerne lavede i Polen, som kunne udløse så storslået en begravelse?

Første grave fundet for 120 år siden

Gravpladsen, hvor de tre vikinger lå begravet, blev første gang opdaget i år 1900 i udkanten af den polske landsby Ciepłe. En jernbane skulle anlægges, og under arbejdet dukkede seks grave op.

Den ene af dem vakte stor opmærksomhed, da en tilkaldt arkæolog i graven fandt et rigt dekoreret sværd, spyd, rideudstyr samt en balancevægt.

Gravgavernes karakter fik allerede dengang flere forskere til at mene, at den afdøde kunne være en viking fra Skandinavien.

Andre mente dog, at der måtte være tale om en lokal adelsmand med tætte forbindelser til Piast-slægten – Polens­ første kongedynasti.

På trods af det usædvanlige fund blev området med gravene ikke yderligere undersøgt, og under 2. verdenskrig forsvandt også de udgravede genstande.

Men i 2005 genfandt polske arkæologer gravpladsen, og i 2009 dukkede tre store grave op få meter fra den rige grav, som var blevet fundet over hundrede år tidligere.

De fire vikinger, hvoraf den ene blev udgravet for over 100 år siden, lå på række i store kammergrave. I moderne tid har nogen uheldigvis anlagt et kloakrør tværs igennem­ den ene grav.

© Z. Ratajczyk

I gravene lå skeletterne af tre mænd – også med rige gravgaver i form af bl.a. sværd, spyd og rideudstyr. En enkelt af dem havde desuden – ligesom graven fra år 1900 – en balancevægt.

“Fire grave, der alle indeholdt samme gravudstyr – det tyder jo på, at de alle var forbundet på en eller anden måde”, forklarer Sławomir Wadyl, der overtog projektet i 2018, da den oprindelige udgravningsleder døde pludseligt.

De fire grave havde også noget andet tilfælles. De var alle såkaldte kammergrave bygget af egetræ. Den største var 3,6 meter lang og lidt over to meter bred.

Den type grave er ikke almindelige i Polen, men kendes fra Skandinavien. Alene i Danmark og de tidligere danske områder i nutidens Tyskland kender forskerne til ca. 60 kammergrave, som var forbeholdt vikingetidens mest velhavende.

I Sverige er over 100 kammergrave fundet, og gravtypen kendes også fra Rusland, hvor det typisk var svenske vikinger, der byggede dem.

Trods den skandinaviske gravtype mente nogle forskere, at gravene i Ciepłe måtte tilhøre polske adelsmænd – indtil strontium-analyserne konkluderede, at de begravede er skandinaver.

“I Ciepłe har vi for første gang palæobiologiske beviser i form af strontium- og DNA-analyser”, slår Wadyl fast.

Arkæolog Sławomir Wadyl, der siden 2018 har beskæftiget sig med de nye opdagelser i Ciepłe, viser HISTORIEs udsendte vikingernes gravgaver i museets laboratorium i Gdansk.

© Torsten Weper/HISTORIE

Ifølge arkæologen var det desuden muligt at fastslå, hvornår mændene døde. I to af gravene lå flere ubrugte mønter, som må være lagt i gravene, kort efter at de blev produceret:

“Det betyder, at disse to grave stammer fra mellem år 1005 og 1010”.

Dateringen bakkes op af kulstof-14-dateringer og betyder, at vikingerne blev gravlagt på et tidspunkt, hvor en af polsk histories vigtigste herskere, Bolesław den Tapre, var i fuld gang med at gøre Polen til en stormagt i Europa.

Og netop det kan muligvis forklare, hvad vikingerne lavede i området.

Polsk hertug skabte storrige

Bolesław den Tapre kom fra den polske adelsslægt Piast, som i 800-tallet havde taget kontrol over den vestlige del af det centrale Polen med hovedstad i byen Gniezno ca. 235 km vest for Warszawa.

Bolesławs far var den navnkundige Mieszko 1., som i år 963 blev udråbt til hertug og derefter påbegyndte en aggressiv ekspansionspolitik.

Hertug Mieszko (tv) og hans søn Bolesław (th), der blev Polens første konge, indførte kristendommen i Polen og samlede landet i en stat.

© Akg-Images/Ritzau Scanpix

“Så snart han blev hertug, viste Mieszko sin mentale og fysiske styrke og gik igen og igen i krig mod folkeslagene omkring ham”, lyder det i Den polske krønike, nedskrevet i 1100-tallet af munken Gallus Anonymus.

Mieszko udvidede sit rige i alle retninger og byggede et stort netværk af befæstede byer og bosættelser.

Vigtigst af alt lod han sig selv og polakkerne kristne og undgik derved, at Polen blev indlemmet i den tysk-romerske kejsers rige.

“Takket være ham besøgte det himmelske lys Polen”, kvidrer Anonymus begejstret om Mieszko, der i samme ombæring måtte lade sig skille fra sine syv hustruer og i stedet gifte sig med en enkelt kristen kvinde.

Da Mieszko døde i 992, overtog sønnen Bolesław hertugtitlen – samt sin afdøde fars ekspansionspolitik.

I de første år kæmpede han imod slaviske hedninge langs Elben og i Baltikum og indtog i 996 Pommern helt op til Østersøen – området, som Ciepłe og gravpladsen ligger i.

Det var på nogenlunde samme tid, at Bolesław knyttede bånd til Østersøens mest effektive krigere – vikingerne.

Knud den Store blev – bl.a. med polsk hjælp – så mægtig, at folk omkring ham mente, at selv tidevandet­ adlød ham.

© Look and Learn/Bridgeman Images

Vikingernes mægtigste konge havde polsk mor

I 900-tallet giftede vikingekongen Svend Tveskæg sig med den polske hertug Bolesławs søster. Deres søn blev vikingetidens største hersker.

Da Polens hertug Bolesław i slutningen af 900-tallet skulle bruge en stærk allieret, faldt hans valg på datidens stærkeste vikingekonge, Svend Tveskæg fra Danmark.

Noget tyder på, at Svend også så en gevinst i alliancen, for han takkede ja, da Bolesław tilbød ham sin søster, Swietoslawa, som hustru.

Snart efter fødte Swietoslawa, kendt som Gunhild på dansk, sønnerne Harald og Knud. Svend Tveskæg, der havde travlt med at angribe England, havde dog i mellemtidenset sig varm på en anden kvinde og bortviste derfor Gunhild, som flygtede hjem til sin bror i Polen.

Da Knud var blevet gammel nok, tog Svend ham med på sine togter mod England. Da Svend døde i 1014, var sønnernes første handling at hente deres mor hjem fra Polen, hvorefter Knud gik i gang med at underlægge sig England.

Med en kæm­pe­hær, der ifølge kilderne bl.a. talte mange polakker – sandsynligvis leveret af morfar Bolesław – erobrede han landet og blev først englændernes konge og efter sin brors død også danskernes.

I nord herskede på dette tidspunkt en af vikingetidens berømteste konger, Svend Tveskæg, som i 990’erne sammen med bl.a. den norske konge førte an i en række voldsomme angreb på England.

De krigsvante vikinger var uden tvivl folk, som Bolesław havde stor interesse i at have et godt forhold til.

En aftale kom i stand, og Svend Tveskæg blev gift med Bolesławs søster, Swietoslawa – på dansk kendt som dronning Gunhild.

Præcis hvornår og under hvilke omstændigheder giftermålet fandt sted, fortaber sig, men parret fik snart efter sønnen Knud, der som voksen blev Nordens stærkeste vikingekonge.

Knud den Store skabte et Nordsøimperium

I årene efter Svend Tveskægs død blev sønnen Knud konge af bl.a. Danmark, England og Norge. Til erobringen af England samlede han tropper fra hele Skandinavien og sandsynligvis også Polen, hvor hans onkel, Boleslaw, herskede.

Shutterstock & HISTORIE

Knuds rige

Knud blev konge af England i 1016. Efter sin brors død blev han to år efter også konge af Danmark, og i 1028 blev også Norge føjet til hans kæmperige. Derudover havde han også magten over dele af Sverige.

Shutterstock & HISTORIE

Allierede

Blandt sine allierede havde Knud Normandiet og Polen, hvorfra hans mor stammede.

Shutterstock & HISTORIE

Vasalstater

Skotland og Wales samt dele af England og Sverige talte som Knuds vasalstater.

Shutterstock & HISTORIE

Vikinger i polsk tjeneste

Ifølge Sławomir Wadyl hænger gåden om vikingerne i Ciepłe højst sandsynligt sammen med Gunhilds giftermål.

“Det er interessant, for vi ved, at i sidste årti af 900-tallet flygter Bolesławs søster (Gunhild, red.) fra Skandinavien og rejser til Polen, fordi Tveskæg fandt sig en ny hustru.

Og måske rejste hun med bevæbnede mænd som disse. Det er en hypotese, men vi ved i hvert fald, at hun ikke rejste alene”, forklarer han.

Efterfølgende kan de medrejsende vikinger – med Tveskægs velsignelse – have tjent i Bolesławs hær. En anden mulighed er, at de gravlagte vikinger kom til Polen tidligere og kæmpede for Bolesławs far, Mieszko.

“Jeg tror, at de var her i en lang periode, og at de muligvis udmærkede sig i militærtjeneste, for hvis vi kigger på de dyre genstande, de fik med i graven, og som måske kun er en lille del af deres besiddelser, står det klart, at de var meget højtstående”, påpeger Wadyl:

“Man får ikke sådanne gravgaver, hvis ikke man er støttet af kongen”.

Ifølge arkæologen viser skader på de gravlagte vikingers knogler desuden, at de sandsynligvis har kæmpet, og at de har tilbragt mange år til hest.

Hvad de døde af, er dog ikke muligt at se. Men Wadyls teori er, at de kæmpede sammen med Piast-dynastiets styrker.

Vikingerne fik en helt særlig begravelse

De fire vikingegrave i Ciepłe, hvoraf indholdet af den ene forsvandt under 2. verdenskrig, er ifølge arkæologerne de rigeste nogensinde fundet fra perioden. Gravene var i sin tid sandsynligvis omkranset af et palisade-hegn, som isolerede dem fra resten af gravpladsen.

Shutterstock & Carsten Yttesen/HISTORIE

Den forsvundne grav

Den første grav blev opdaget for over 100 år siden, da en jernbane blev bygget i år 1900. Indholdet af graven forsvandt under 2. verdenskrig. Ud fra udgravningsrapporterne kan arkæologerne dog se, at graven indeholdt de samme typer gravgaver som de tre andre grave.

Shutterstock & Carsten Yttesen/HISTORIE

Tre kammergrave

Grav 35, 42 og 43 blev udgravet fra 2005 til 2014. Fem år efter blev skeletdelene underkastet såkaldte strontium-analyser, som afslørede, at alle tre krigere sandsynligvis oprindeligt kom fra Danmark.

Shutterstock & Carsten Yttesen/HISTORIE

Andre grave

Uden om de fire grave inden for palisade-hegnet lå 59 andre grave, som tilhørte knap så højtstående folk. Undersøgelser viser, at omkring halvdelen – ligesom de fire vikinger – oprindeligt kom fra Skandinavien.

Shutterstock & Carsten Yttesen/HISTORIE

Ung mand

Grav 43 indeholdt en ung mand på ca. 20-25 år. Ud over våben og rideudstyr havde han en balancevægt. Om halsen havde han mårpels.

K. Patalon

Ældre mand

I grav 42 lå en mand i 50-årsalderen. Ligesom de andre havde han våben og rideudstyr med sig. Forskerne tror, at han var far til den unge mand i grav 43.

K. Patalon

Ældre mand

En ældre mand på 50-60 år lå i grav 35. Hans gravgaver talte våben og rideudstyr. Men i hans grav fandt arkæologerne også knogler fra dyreofringer.

K. Patalon

“Og de må have opnået stor succes. Min teori er, at de var i Mieszkos eller Bolesławs tjeneste. Som tak fik vikingerne et sted at herske. Husk på, at de fleste af dem var ældre, og kun en enkelt var ung. Så måske var det en form for pensionsordning tæt ved havet”, ler Wadyl.

Vikingernes endestation var Ciepłe, som på den tid var af stor strategisk betydning. Den, der havde magten i Ciepłe­, kontrollerede nemlig Nordeuropas måske vigtigste handelsrute.

“Måske herskede de i hertugens­ navn og opkrævede skatter”.
Sławomir Wadyl, arkæolog, Gdansk.

Forter kontrollerede skibstrafikken

Ciepłe ligger tæt på den store Wisła-flod. Floden, der udmunder i Østersøen, har sit udspring i det sydlige Polen – en strækning på over 1.000 km.

Dengang var Wisła og bifloderne blandt de største transportveje for varer mellem store dele af Østeuropa og Østersøområdet, og derfor stod området højt på Piast-dynastiets liste over steder, som skulle erobres.

“Fra et økonomisk perspektiv var Wisła nøglen, så Mieszko og Bolesław vidste, at de var nødt til at kontrollere området”, siger Wadyl.

Etableringen af den nye stat krævede nemlig mange penge. Før Piast-dynastiets ekspansion var den del af Pommern styret af stammer uden en centralmagt.

Efter Mieszkos død fuldførte Bolesław erobringen af området, og det gik hårdt for sig. Mindre udgravninger tilbage i 1970’erne afslørede således flere ødelagte fæstninger omkring 2-3 km syd for Ciepłe.

Ifølge Wadyl gik der dog kun kort tid, før tre nye fæstninger blev bygget få hundrede meter fra det sted, hvor vikingernes gravplads ligger.

Nær vikinge-gravpladsen i Cieple har arkæologerne lokaliseret resterne af tre fæstninger, hvorfra vikingerne sandsynligvis overvågede skibene på den travle Wisla-flod.

Fæstningerne, der ligger med omkring 500 meters afstand til hinanden, har udsigt over floden og er bygget i samme periode som gravpladsen med vikingerne.

“Vi må antage, at tropper kom hertil fra den centrale del af Polen og ødelagde de eksisterende forter, hvorefter de byggede nye”, forklarer Wadyl.

Under tidligere prøve-udgravninger omkring den centrale fæstning fandt arkæologer skeletterne af en mand og et barn neden under en af murene.

“Det tyder jo på, at de blev dræbt under et slag eller måske en invasion”, konkluderer han.

Om vikingerne var med til at erobre området og bygge de tre fæstninger, er uvist. De kan også være blevet sendt til Ciepłe efterfølgende.

Ifølge Sławomir Wadyl tyder meget på, at vikingerne havde en specifik opgave i området. I flere af gravene, bl.a. den unge vikings, fandt arkæologerne balancevægte, vægtlodder samt to såkaldte probersten lavet af glatslebet sort kiselskifer.

“Hvis man ønsker at undersøge renheden af fx sølvmønter eller guldstykker, så kan man stryge mønten hen over stenen og ud fra stregens udseende vurdere renheden”, forklarer arkæologen, der påpeger, at den stentype ikke findes i Polen, men sandsynligvis stammer fra det vestlige Norge.

Gravgods afslører vikingernes opgave i Cieple

Vægte, lodder samt såkaldte probersten fundet i de fire grave tyder ifølge arkæologerne på, at vikingernes opgave bl.a. var at opkræve skat i lokalområdet.

Vægte og probersten blev i vikingetiden brugt af handelsfolk, men de var også vigtige værktøjer for datidens skatteopkrævere. Og det er netop, hvad Wadyl tror, at vikingernes vigtigste opgave var.

“Måske herskede de i hertugens navn og opkrævede skatter på hans vegne”, forklarer han og påpeger, at det på den tid var tradition at indsætte udlændinge i udsatte grænseområder.

Og kun få passede bedre til den farlige opgave med at opkræve skatter i rigets fjerneste egne end en flok kamp­van­te vikinger fra nord.

Udgravningerne vi­ser da også, at de fire vikinger sandsynligvis fik hjælp af en flok landsmænd fra Skandinavien.

Mange flere begravede

De fire vikinger i kammergravene var de første, som blev bisat i Ciepłe – men langtfra de eneste.

På gravpladsen har arkæologerne indtil videre afdækket over 60 grave, som stammer fra nogenlunde samme periode som de fire vikinger, men meget tyder på, at grav­pladsen er næsten dob­belt så stor, så der kan ligge mange flere.

To af de afdækkede grave er kammergrave li­ge­som de fire vikingers, mens resten er ydmygere med kun få eller slet ingen gravgaver.

I 49 af gravene fandt arkæologerne skeletrester nok til at kønsbestemme de afdøde, som viste sig i overvejende grad at være mænd – i alt 28. De resterende var kvinder og nogle få børn.

Det kunne tyde på, at størstedelen af de gravlagte var tropper, som assisterede vikingerne. Ifølge Sławomir Wadyl er strontium-værdierne i 26 af de døde blevet analyseret.

Undersøgelsen viser, at omtrent hver anden af dem var lokale, mens resten hverken kom fra Pommern eller det centrale Polen.

“Så det ser ud til, at halvdelen af dem kom udefra – højst sandsynligt fra Skandinavien”, forklarer arkæologen, som tror, at det kan være folk, som rejste til Polen sammen med de fire højtstående vikinger og var i deres sold.

Undersøgelser af området omkring gravpladsen viser, at der i nærheden af den og de tre fæstninger har ligget mindst tre mindre bosættelser samt endnu en gravplads af mindre størrelse.

Om der ligefrem kan have været tale om en art vikingekoloni i Ciepłe, er dog umuligt endnu at sige.

Ifølge Wadyl kaster opdagelserne i Ciepłe også lys over en række tidligere gravfund i Polen. Ciepłe er nemlig ikke det eneste sted, hvor arkæologerne har fundet kammergrave.

Også førhen har arkæologer fundet den fremmede gravtype andre steder langs Wisła-floden samt i det centrale Polen. De fleste af skeletterne er aldrig blevet analyseret.

“Men jeg tror, at hvis vi strontium-testede­ disse grave, så ville vi få samme resultat som i Ciepłe”, vurderer Wadyl.

Han mener, at opdagelserne i Ciepłe tydeligt viser, at Bolesław den Tapre brugte sine forbindelser til Skandinaviens vikingekonger til at skaffe slag­kraf­tige krigere til sin hær.

Og Ciepłe var at dømme ud fra de andre kammergrave rundtomkring i Polen ikke det eneste sted i landet, hvor vikinger på den ene eller anden måde ydede en indsats.

Ifølge middelalderkilderne lykkedes Bolesławs statsdannelses-projekt da også over al forventning.

I årevis fortsatte kong Boleslaw ekspansionen af sit polske rige, og i 1018 indtog han også Kiev-riget i nutidens Ukraine og indsatte sin svigersøn på tronen.

© Wincenty Smokowski/National Museum in Warsaw

Kronet som Polens første konge

Efter at have indlemmet den østlige del af Pommern i sit rige vendte hertug Bolesław sig omkring år 999 mod syd og annekterede nutidens Slovakiet samt det østlige Tjekkiet.

Som munken Gallus Anonymus begejstret skrev: “Er det nødvendigt at opliste hans sejre og triumfer over de hedenske folk, hvis det er kendt, at han trampede dem alle under sin fod?”

Året efter besøgte den tysk-romerske kejser, Otto 3., hertug Bolesław, som i dagens anledning havde pyntet sin hovedstad og sit følge så overdådigt med guld, sølv og pragtfulde klæder, at kejseren ikke troede sine egne øjne.

“Det er ikke passende at kalde så stor en mand for hertug eller greve. Det er derimod passende at ophøje ham med hæder til den kongelige trone og pynte ham med en krone”, udbrød kejseren ifølge Anonymus og tog det kejserlige diadem af sit hoved og placerede på Bolesławs som tegn på venskab.

Bolesław på sin side forærede kejseren en arm – et relikvie fra den nyligt helgenkårede Skt. Adalbert.

Boleslaw købte liget af biskoppen og missionæren Skt. Adalbert, der var blevet myrdet i år 997, og betalte ifølge legenden ligets vægt i guld. Sidenhen forærede han den afdøde missionærs ene arm til den tysk-romerske kejser.

© Maciej Szczepańczyk

Otto var stærkt begejstret for gaven, og Bolesław kunne gøre sig håb om, at kejseren ville støtte ham i hans forsøg på at blive udråbt til konge.

Men til hans store uheld døde Otto i 1002, og hans efterfølger, Henrik 2., nægtede at hjælpe Bolesław.

Hertugen tog hævn ved at invadere Bøhmen, som hørte under kejseren, hvorefter en langvarig krig mellem hertugen og kejserriget brød ud.

I over 20 år bølgede stridighederne frem og tilbage, indtil Henrik døde i 1024. Året efter, den 18. april 1025, blev Bolesław kronet som Polens første konge.

To måneder senere døde den nykronede konge tilfreds og mæt af dage – 59 år gammel. Han havde rakt efter stjernerne og mod alle odds fået sin drøm opfyldt.

Ciepłe forsvandt ud i glemslen

Da Bolesław blev kronet til konge i 1025, havde de fire vikinger i Ciepłe hvilet i deres grave i mindst 15 år. Men det betød ikke, at de var glemt – tværtimod.

Under udgravningen af deres grave fandt arkæologerne rester af en palisade, som må have afgrænset de fire grave fra resten af området.

“Selv 100 år efter vikingernes bisættelse var der ingen, som dristede sig til at anlægge nye grave inden for indhegningen, selvom gravpladsen fortsat var i brug”, forklarer Sławomir Wadyl.

Arkæolog Slawomir Wadyl, der her fremviser et af vikingesværdene, håber at kunne samle midler nok til flere udgravninger i Cieple.

© Torsten Weper/HISTORIE

Tilsyneladende levede mindet om mændene stadig selv så mange år efter. “Folk må have vidst, at det var her, grundlæggerne af gravpladsen lå, så derfor ville de ikke forstyrre”, siger Wadyl.

Ifølge ham var stedet fortsat i brug omkring 1150, hvorefter både bosættelser og fæstninger blev forladt og glemt, mens byen sandsynligvis rykkede til det sted, hvor Ciepłe nu ligger.

“Ciepłe er i dag en meget lille landsby med højst 15 huse, så stedet blev virkelig glemt af alle”, ler arkæologen.

Han forsøger nu at skrabe penge nok sammen til at kunne grave videre og løse gåden om Ciepłes vikinger.

“Vi indledte en lille udgravning sidste år, men vi har ikke store midler, så det har ikke været let”, forklarer han.

Ifølge arkæologen ville de have fortsat udgravningerne i år, men det satte coronavirussen en stopper for. “Men næste år går vi i gang med den nye gravplads og det centrale fort”.

Ciepłe har måske nok været glemt af verden i næsten 1.000 år, men byder de nye udgravninger på flere fund i samme klasse som tidligere, så vil byens navn snart igen blive berømt.

Læs også:

Cieple vikingegrav
Vikinger

Opsigtsvækkende vikingefund i Polen

3 minutter
Vikinger

Så langt rejste vikingerne mod syd

2 minutter
Vikinger

Vikingerne mestrede psykologisk krigsførelse

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul