I 2021 fandt en lokal metaldetektor-entusiast i Norfolk, hvad han troede var en arabisk guld-dinar. Nu viser videre undersøgelser, at mønten ikke bare er falsk, men at den sandsynligvis er præget af vikinger i 800-tallet.
“Det er meget usædvanligt at finde sådan en ting – den er helt unik”, fortæller Rory Naismith, professor i tidlig engelsk middelalder på Cambridge University. Han understreger, at “vikingerne havde meget kontakt med den muslimske verden”, og at det derfor er sandsynligt, at de har præget dinar-falskneriet fundet i det østlige England.
Falsk mønt var statussymbol
Hver side af den falske mønt er dekoreret med en perlekant, der omkranser en “indskrift”, der består af lodrette streger på forsiden og horisontale streger på bagsiden. Linjerne slutter i hævede prikker, og mellem de horisontale linjer er rækker af prikker.
Det er en meget abstrakt imitation af arabisk skrift, så der er sandsynligvis tale om en kopi af en kopi af en dinar. Skaberne har sandsynligvis aldrig set den oprindelige mønt – og denne kopi vil med sikkerhed ikke havde snydt nogle arabere.
VIkingerne elskede smykker, især i sølv. Kvindernes tøj kunne fx ikke sidde uden flere forskellige brocher.
Mønten er dateret til mellem 780-850 e.Kr., og eksperter i islamisk numismatik har dateret den mønt, som inspirerede kopien, til Abbasid-dynastiet (770-820 e.Kr.).
Den falske mønt var blevet gennemboret, så den kunne bæres som en vedhæng. Det var ganske normalt i vikingetiden, og hundredvis af mønter, genbrugt som smykker, er blevet fundet i vikingegrave, de fleste af dem i sølv og bronze. Det var en nem måde for folk at lave deres egne smykker, da det ikke krævede nogen særlig ekspertise eller udstyr at gennembore en mønt og montere en løkke på den.
Smykkerne var statussymboler for deres ejere, og forskning tyder på, at de faktisk ikke behøvede at være ægte for at opnå denne betydning.
Forskerne ved dog, at falske mønter var en hel lille industri blandt vikingerne, og mange af dem var af væsentlig bedre kvaliteten end den norfolske guld-dinar. Faktisk var de falske mønter af så god kvalitet, at de er svære for arkæologerne at skelne fra de originale.
Den svenske numismatiker Gert Ripsling har vurderet, at 5-10% af alle arabiske mønter fundet i vikingegrave er falske.
De fleste mønter kom fra Mellemøsten
At en viking i England muligvis er gået rundt med en falsk arabisk dinar om halsen er altså ikke overraskende. Under især den tidlige vikingtid kom størstedelen af alle mønter i Nordeuropa fra Mellemøsten og Centralasien. Verdens største vikingeskat, Spillingsskatten fundet på Gotland, bestod fx af 14.295 mønter, hvoraf 98% var arabiske.
Professor Naismith understreger dog, at der ikke er noget bevis for, at arabiske handelsrejsende havde været i England på dette tidspunkt. Derfor er det er mest sandsynligt, at den falske mønt er blevet præget i Skandinavien og derefter er kommet med en viking til England.
Dinaren fra Norfolk i det østlige England er en falsk mønt, men guldet, den er præget i, er ægte nok.