Allerede i 1800-tallet ledte nordiske helleristninger Europas historikere på afveje. På stenene var der tegninger af mænd med horn i hjelmen, og mange daterede dem fejlagtigt til vikingetiden.
Da to smukke bronzehjelme med horn dukkede op i Veksø på Sjælland i 1942, blomstrede myten om vikingernes hornhjelme op igen – også selvom Nationalmuseet erklærede, at hjelmene stammede fra engang i bronzealderen.
Ny dansk forskning kan nu datere fundet helt præcist:
“I populærkulturen forbandt mange folk i mange år Veksøhjelmene med vikinger. Men faktisk er det nonsens. Den hornede stil stammer fra bronzealderen og kan spores tilbage til oldtidens Nærøsten”, forklarer arkæolog Helle Vandkilde fra Aarhus Universitet.
Sammen med et forskerteam kan Vandkilde slå fast, at Veksøhjelmene er næsten 2.000 år ældre end vikingerne.
Dateringen skyldes, at teamet for nogle år siden opdagede, at der stadig sad en smule birke-tjære i hornene på hjelmene, hvilket gjorde det muligt at kulstof-14-datere dem.
“Vi ved nu med denne nye datering, at hjelmene blev placeret i mosen omkring år 900 f.Kr.”, forklarer Vandkilde.
Veksøhjelmene har formentlig været pyntet med fjer og hanekam.
Tyrehorn og fuglenæb symboliserede for 3.000 år siden solen.
Hornhjelme findes også på Sardinien
Intet tyder på, at Veksøhjelmene var beregnet til krigsbrug. I stedet skulle de vise bærerens magt – ligesom senere tiders kongekroner.
Hornhjelmene viser, at der var nær kontakt mellem Skandinavien og resten af Europa i bronzealderen. Vandkilde stødte personligt på beviserne, da hun besøgte et museum på middelhavsøen Sardinien: Bronzeskulpturer med hornhjelme.
Også i Spanien har arkæologer fundet hornhjelme afbildet på sten.