Forskere fra Århus Universitet har fundet ud af, at vikingerne brugte en særlig teknik til at skabe eftertragtede glasperler. I middelalderen var der mangel på glas i Europa, og vikingerne tyede derfor til at bruge resterne fra det hedengangne romerrige.
Efter romerrigets fald i slutningen af 400-tallet gik mange romerske villaer i forfald. Det gamle imperium blev rippet for alt af værdi – også mosaikkerne i gulvet forsvandt. Med hammer og mejsel blev de brudt op og solgt. Nogle af mosaikkerne endte i den blomstrende vikingeby Ribe.
Et nye studie fra Aarhus Universitet afslører, hvordan vikingerne herefter forvandlede mosaikkens små firkantede byggesten til perler, der kunne trækkes på en kæde og bæres som smykke.
Enhver romersk rigmandsvilla måtte have mosaikker af tesserae (ofte glas og kalksten). Denne lå i byen Antiokia på grænsen mellem nutidens Tyrkiet og Syrien.
Luftbobler gav det sidste pift
De romerske glasstykker var guldbelagte, og i Ribe smeltede smede dem ved lav varme. Under processen fjernede smedene næsten alt guldet, men en smule forblev i glasset.
Ved at røre rundt, mens den smeltede, tilførte vikingernes håndværkere glasmassen mikroskopiske luftbobler, som gav perlerne deres eftertragtede halvgennemsigtige skær.
Vikingerne var forfængelige og perler er fundet grave over alt i Norden. Mænd fik typisk nogle få med i døden, mens velhavende kvinder bar smykker, der bestod af op til 70 rav- eller glasperler.