Illustration af vikingernes symboler

Vikingernes symboler – de skjulte betydninger

Tjek her, inden du får lavet din næste vikingetatovering. Vikingernes symboler og tegn betyder nemlig ikke altid lige det, du går og tror.

Tjek her, inden du får lavet din næste vikingetatovering. Vikingernes symboler og tegn betyder nemlig ikke altid lige det, du går og tror.

Jonas Sjöwall Haxø

På samme måde som vi i nutiden kan bruge en hjerte-emoji til at udtrykke kærlighed, havde vikingerne også deres symboler, som kunne stå for begreber som beskyttelse eller slægtskab.

Vikingetiden (c. 750-1100) var i det hele taget fuld af symboler, tegn og figurer. Nogle udtrykte noget abstrakt og andre noget jordnært og mange af dem: begge dele på samme tid.

Vikingernes symboler kunne være knyttet til den helt almindelige hverdag, men også til det overnaturlige. Det kunne være som beskyttelse mod onde magter.

Vikingerne bar for eksempel ofte symboler som amuletter, der skulle styrke eller beskytte bæreren. Den mest populære amulet var thorshammeren, som var en gengivelse af guden Thors hammer i den nordiske mytologi.

Vikingerne brugte også symboler i deres kunst og dekorationer af for eksempler skjolde og bygninger. Symboler var i det hele taget allevegne i vikingernes verden.

Her på denne side finder du en forklaring på syv af vikingernes mest anvendte symboler og mønstre samt tre eksempler på misforståede - eller tvivlsomme - moderne anvendelser af vikingernes symbolik.

Thorshammer – reaktion på kristendommen?

Thorshammeren - vikingeamulet

Thorshammer.

© Jonas Sjöwall Haxø

Beskyttelse og styrke

Mange vikinger bar en thorshammer som et hængesmykke om halsen.

Ifølge nordisk mytologi beskyttede guden Thor verden mod de lunefulde jætter ved hjælp af hammeren Mjølner – som efter et velrettet kast vendte tilbage til gudens hånd som en boomerang.

Ved at bære en lille efterligning af Mjølner troede vikingerne, at Thor ville give dem sin beskyttelse og styrke. En thorshammer kunne være lavet af sølv, bly, jern, rav, bronze eller guld.

Smykket var særligt udbredt i 900-tallet, hvor de første kristne vikinger begyndte at gå med kors om halsen.

Det har fået enkelte arkæologer til at fortolke thorshamrene som en reaktion på kristendommens indtog. Med andre ord gik vikingerne ifølge teorien med thorshammer for at vise deres loyalitet over for den gamle tro.

Yggdrasil – livstræet på vægtæppet

Yggdrasil - vikingernes symbol for livstræet.

Grundformen i denne afbildning af Yggdrasil kendes fra et vægtæppe fundet i den svenske landsby Överhogdal.

© Jonas Sjöwall Haxø

Livets cyklus

Vikingerne troede, at asketræet Yggdrasil stod midt i gudernes hjem Asgård og derfra bredte sine grene ud over hele verden.

Træet symboliserede både livets cyklus og forbindelsen mellem alle ting i universet. Ifølge en myte knyttede Yggdrasil således ni forskellige verdener sammen.

Navnet Yggdrasil kan oversættes med ”Odins hest” og henviser til en fortælling, hvor guden Odin hang fra verdenstræet i ni nætter og ni dage for at opnå visdom.

I mytologien holdt guderne møder ved Urds brønd, en hellig kilde under en af træets tre rødder.

Under en anden rod boede dragen Nidhug, og i toppen af trækronen sad dens uven, fuglen Vidofnir, mens egernet Ratatosk sørgede for at holde kommunikationen mellem de to modstandere i gang ved at løbe op og ned ad stammen.

Historikerne har kun kendskab til ganske få afbildninger af Yggdrasil fra selve vikingetiden, deriblandt et vægtæppe fra sen vikingetid i den svenske landsby Överhogdal.

Triskele – symbol for digtekunstens gud

Triskele.

Formen på vikingetidens triskeler kan variere meget. På illustrationen herover ligner triskelen tre sammenflettede drikkehorn.

© Jonas Sjöwall Haxø

De trebenede drikkehorn

Triskele er en figur af tre ”ben” eller spiraler, der udgår fra det samme punkt.

Ordet kommer af triskelos, græsk for ”trebenet”.

For vikingerne symboliserede triskelen digtekunstens gud Odin.

Ifølge en myte sov Odin tre nætter sammen med jættekvinden Gunlød, der vogtede den såkaldte skjaldemjød – fremstillet af blodet fra Kvaser, verdens klogeste mand.

Som tak for den erotiske oplevelse fik Odin lov til at tage tre slurke af skjaldemjøden, der var opbevaret i tre kar.

Men guden slugte al skjaldemjøden, forvandlede sig til en ørn og flygtede med den værdifulde drik, som han siden spyttede ud igen langt fra jætterne.

Skjaldemjøden gjorde ifølge myten vikingetidens digtere – skjalde – i stand til at digte deres kvad.

En 800-talsrunesten fra den danske landsby Snoldelev viser en triskele dannet af tre drikkehorn – sandsynligvis de horn, som Odin brugte til at drikke skjaldemjøden.

Triskeler er også vigtige symboler i den såkaldte Jellingstil, der udsprang fra vikingekongen Harald Blåtands kongssæde Jelling i sidste halvdel af 900-tallet.

Valknude – knyttet til Odin

Vikingesymbolet valknude.

Vikingesymbolet valknude.

© Jonas Sjöwall Haxø

Overgangen mellem liv og død?

En valknude (eller valknut) består af tre sammenflettede trekanter.

Selvom forskerne er uenige om symbolets præcise betydning, er valknuden knyttet til guden Odin og de vikinger, der faldt på valen (slagmarken).

De faldne blev ifølge mytologien båret af valkyrierne – Odins kvindelige tjenere – til Odins hjem Valhal, hvor der altid var rigelige mængder mjød og svineflæsk til de genopstandne krigere.

Valknuder kendes blandt andet fra billedsten på den svenske ø Gotland og fra vikingetidens Østengland, hvor de optræder på enkelte gravurner sammen med billeder af heste og ulve – dyr som traditionelt var knyttet til Odin.

Ifølge en teori står valknuden for overgangen mellem liv og død.

Solhjul/svastika – Nazisternes dødssymbol

Et solhjul fra vikingetiden.

Der er en verden til forskel i betydningen af vikingernes solhjul og nazisternes svastika, men for vikingerne var de to tegn et og det samme.

© Jonas Sjöwall Haxø

Vikingernes livssymbol

Solhjulet er et ældgammelt symbol med rødder længe før vikingetiden.

Solhjulet – oldnordisk sólarhvél – ligner et kors, der er indrammet af en cirkel.

Der fandtes også en åben udgave, som historikerne kalder svastika eller hagekors – en variant som i dag er stærkt belastet af Adolf Hitlers brug af tegnet til at symbolisere nazisme.

Men i vikingetiden var både solhjulet og hagekors-varianten knyttet til den livgivende sol.

Det var et positivt symbol, der gav menneskene held, velstand og beskyttelse.

Symbolet dukker op på blandt andet runesten, ofte i forbindelse med navnet Thor.

Ifølge enkelte forskere havde solhjul og thorshamre den samme betydning for vikingerne.

Runer – ældre og yngre futhark

De 16 bogstaver i yngre futhark.

De 16 bogstaver i yngre futhark. Det var denne variant af runealfabetet, der blev anvendt i vikingetiden. Den slags skulle nutidens vikingefans måske tjekke op på, inden tatovøren rister runer, som ingen kendte noget til i vikingetiden, på deres krop.

© Jonas Sjöwall Haxø

Runernes hemmelighed

For vikingerne var de kantede runer ikke bare bogstaver til at skrive med, men også knyttet til magi.

Derfor kunne runerne i sig selv symbolisere magisk beskyttelse mod for eksempel sygdom.

Ordet rune er beslægtet med det oldnordiske rún, hemmelighed, og associationen til det overnaturlige stammer fra den nordiske mytologi.

Runekunsten blev ifølge eddadigtet Hávamál (Den Højes, dvs. Odins, Tale) opfundet af Odin selv: ”Odin skar runer/da ingen var til.”

Idéen til skriften kom til guden, efter at han i ni nætter og ni dage havde hængt sultende og tørstende fra verdenstræet Yggdrasil, gennemboret af et spyd.

I vikingetiden brugte vølver (spåkvinder) og andre særligt indviede runerne til at udøve både ond og god sejd (magi).

Egil Skallagrimssons Saga fortæller, hvordan den islandske skjald Egil helbredte en syg pige, der var blevet forhekset af ”falske runer”.

Egil ristede en runebesværgelse ind i en træstav, der blev lagt under pigens hovedpude. Herefter blev pigen ifølge sagaen rask igen.

Vikingernes sære skabninger

Maskestenen, også kendt som Århusstenen

Maskestenen fra Århus.

© Jonas Sjöwall Haxø

Dragehoveder og gribedyr

Vikingernes kunst er fuld af sære skabninger, hvis betydning forskerne ikke altid kender.

Det mest berømte eksempel er angiveligt det gabende dragehoved, som til skræk og advarsel for fjenden var skåret ud i stævnen på mange vikingeskibe.

Et andet mystisk væsen er de såkaldte gribedyr, der optræder på blandt andet smykker fra især den tidlige vikingetid.

Gribedyrene griber altid fat i enten sig selv eller andre gribedyr.

Maskestenen fra Århus afbilder en dæmonagtig skikkelse med horn og sammenflettede lemmer.

Forskerne skønner, at skabningen skulle beskytte ejerne af den store runesten mod onde ånder.

Enkelte gange kan historikerne dog tyde dyresymbolerne med større sikkerhed.

Dragelignende slanger på runesten knyttes for eksempel ofte til Midgårdsormen, den havslange som ifølge nordisk mytologi lå rundt om hele verden.

Og fuglesmykker og afbildninger af fugle på for eksempel billedsten fra den svenske ø Gotland sættes som regel i forbindelse med Odins to ravne Hugin og Munin (oldnordisk for Tanken og Mindet) – symboler på Odins visdom og de faldne krigeres efterliv i gudens bolig, Valhalla.

Moderne misforståelser

Støbeform til både torshammer og kors

Støbeform i klæbersten fundet i Hedeby, som var et dansk kraftcenter i vikingetiden. I dag er Hedeby beliggende i Nordtyskland på et område, der tidligere hørte ind under Danmark.

© Lennart Larsen, Nationalmuseet (public domain)

Kreative med symbolerne

I vikingetiden var der plads til symbolsk mangfoldighed – eksempelvis har arkæologer i Jylland fundet en støbeform fra 900-tallet, der både kunne fremstillle thorshamre og kristne kors.

Nutidige vikinge-entusiaster, asatroende og andre, der prøver at vække vikingetraditioner til live, er ofte lige så kreative med symbolerne – til forskernes store irritation.

Moderne viking tatoveret med vikingesymboler.
© Shutterstock

Tatoveringer

Moderne vikinger har ofte armene fulde af tatoveringer. Men det er slet ikke sikkert, at de historiske vikinger var tatoverede. Den eneste kilde til mulige vikinge-tatoveringer er araberen ibn Fadlan, som i 922 beskrev en gruppe vikinger ved Volgafloden: ”Fra fingerspids til hals har hver af dem en samling træer, figurer og lignende.”

Runealfabetet "Ældre Futhark".
© Shutterstock

Runer

I blandt andet moderne runemagi bruges runer fra den ældre futhark – et alfabet på 24 tegn som var i brug i jernalderen. I vikingetiden overtog et forenklet runealfabet på 16 tegn – men den historisk korrekte yngre futhark bruges knap så ofte af tidsalderens entusiaster.

Ægirs hjem
© Shutterstock

Ægirs hjelm og Vejviseren

Ifølge moderne vikinger giver symbolet Ægishjálmur (islandsk for Ægirs hjelm) beskyttelse, mens symbolet Vegvísir (Vejviseren) hjælper bæreren med at finde vej. Historikerne kan dog ikke endegyldigt bevise at de to snekrystal-agtige tegn, der kendes fra islandske bøger om magi fra 1600-1800-tallet, har rødder i vikingetiden.