Tidslinje: Er Vikings fakta eller fri fantasi?

Drog kvinder i kamp?

I TV-serien: Regnar Lodbrogs hustru og flere andre kvinder er skjoldmøer og deltager ivrigt i slagene.

Fakta: De islandske sagaer indeholder flere beretninger om kvindelige krigere – såkaldte skjoldmøer – så historikerne kan ikke afvise, at de eksisterede i vikingetiden.

Teorien fik medvind i 2017, da DNA-analyser slog fast, at skelettet i en krigergrav fundet i den svenske by Birka var en kvinde.

Andre forskere er dog fortsat skeptiske, fordi knoglerne let kan være blevet forbyttet under udgravningerne i 1800-tallet.

Ifølge sagn blev Regnar konge i 804.

I norske Oseberg har arkæologer udgravet et vikingeskib fra 820.

Er vikingeskibene realistiske?

I TV-serien: Lodbrogs vikingeskibe har mange historisk korrekte detaljer, men også nogle pudsige smuttere.

Fx sidder styrepinden konsekvent i den forkerte side, og seriens bådebygger, Floki, er tilsyneladende helt alene om at bygge et skib.

Fakta: Det længste vikingeskib, som arkæologerne har fundet, er det 36 m lange Roskilde 6, men i serien er de fleste skibe væsentlig mindre, hvilket er ganske realistisk.

Til farefulde rejser i ukendte lande var små skibe nemmere at håndtere – de kunne fx lettere slæbes over land, når vikingerne stødte på forhindringer som vandfald og lavt vand.

Skibsbyggeri krævede til gengæld mange mænds og kvinders arbejde. Styrepinden (datidens ror) sad ikke i venstre side, men på skibets højre side.

Forsøgte vikinger at plyndre Paris?

Ja, Regnars belejring af Paris bygger på virkelige hændelser.

Angrebet på Paris i år 845 blev ledet af en dansker ved navn “Reginheri” (Regnar), men Lodbrogs saga rummer ingen fortælling om Paris.

Reginheris’ flåde bestod af 120 skibe med over 5.000 mænd ombord, mens Lodbrog i TV-serien råder over ca. 100 skibe og godt 2.000 vikinger.

I TV-serien rammes pariserne af pest under belejringen. Historiske kilder siger derimod, at mange vikinger døde af pest, men belejringen fortsatte.

Rambukke og belejringstårne bruges i TV-serien til at forcere bymuren. Ingen historiske værker nævner, at vikingerne rådede over disse belejringsvåben.

7.000 pund sølv fik vikingerne for at hæve belejringen, og de drog herefter hjem, fortæller historiske kilder. I serien bliver de.

Regnar spiller død og bæres i TV-serien ind i Paris i en kiste for at blive begravet. Tricket blev anvendt under et andet vikingetogt til byen Luna i Italien.

Regnar Lodbrog døde i England i 865-866.

Døde Regnar Lodbrog af slangebid?

I TV-serien: Regnar Lodbrog får en grufuld død, da kong Aella fodrer sine slanger med den barske viking.

Fakta: I sagaen om Lodbrog lyder den dødsdømte vikings sidste replik: “Grynte ville grisene, hvis de vidste, hvor meget galten lider”.

Herefter kaster kong Ella ham i sin “ormegård”.

Ella var konge af Northumbria i Nordengland og døde under et slag mod vikinger i år 867.

Mens Ella er en historisk person, er ormegården fri fantasi fra 1200-tallet.

Ifølge sagaer var Ivar den Benløse med i England i 867.

Taler de rigtigt vikingesprog?

I TV-serien: Ved hjælp af runesten og sagaer har forskere rekonstrueret vikingernes sprog, og ifølge seriens forfatter, Michael Hirst, har skuespillerne fået lektioner af eksperter.

Fakta: TV-seerne kan desværre ikke bruge serien til at lære at tale som en viking, for Vikings er en sproglig rodebutik af moderne islandsk, skandinavisk, engelsk og gamle vikingeord.

I en scene råber Lodbrogs søn Ivar Benløs eksempelvis: “Veizt tú ekki wrorr ek em? Ér kan ekki drepa mik... Ek em Ivar the Boneless!”

Det skal angiveligt betyde: Ved I ikke, hvem jeg er? I kan ikke dræbe mig. Jeg er Ivar den Benløse.

På korrekt vikingemål ville han snarere have råbt: “Vituð* ér ekki hverr ek em? Ér kunnuð ekki drepa mik! Ek em Ívarr hinn Beinlausi”.

*ð udtales som d’et i det danske ord gade eller det engelske ord the.

Endte trælle fra Kina i Norden?

I TV-serien: I sæson 4 har Regnar Lodbrog et forhold til den kinesiske trælkvinde Yidu, som var en del af hans krigsbytte fra Paris.

Fakta: Selvom vikingerne købte og indfangede slaver fra fx Irland, Østeuropa og Nordafrika, tyder intet på, at kinesere blev holdt som trælle.

TV-serien bygger episoden på geografen Ibn Khordadbehs beretning. Perseren skrev i 870, at svenske vikinger “ankom til Kina”.

Selvom nordiske ravfigurer fra vikingetiden er fundet i Kina, er Ibn Khordadbehs påstand omstridt.

De fleste historikere afviser, at vikingerne nåede helt til Kina. Ravet må være kommet til Kina via tyrkiske mellemmænd, mener eksperterne.

Opdagede vikingerne Island ved et uheld?

I TV-serien: Bådebyggeren Floki blæses på et tidspunkt ud af kurs ved De Britiske Øer og driver i land på den ubeboede ø Island.

Fakta: Scenen bygger på middelalderens genfortælling af, hvordan Island blev koloniseret i årene 870 til 930. Ifølge den såkaldte Landnamsbog fra 1100-tallet blev Island opdaget af en viking, som uvejr sendte på afveje.

TV-figuren Floki er sandsynligvis inspireret af Flóki Vilgerðarson, der – som den første – bevidst satte kursen mod Island.

Med i båden fra Færøerne havde han ifølge Landnamsbogen tre ravne, der skulle hjælpe ham med at finde land.

Derfor fik han tilnavnet Ravne-Floki.

Kæmpede biskopper på slagmarken?

Kirkens mænd i blodige nærkampe lyder næsten for fantasifuldt, men her rammer Vikings-serien faktisk plet.

I TV-serien: Den britiske kriger-biskop Heahmund kaster sig ivrigt ind i kampene mod vikingerne i 5. sæson af Vikings.

Fakta: Heahmund bygger på en virkelig person af samme navn, som døde i kamp mod vikinger under slaget ved Marton i 871. Om biskop Heahmund ligefrem svingede et sværd, vides dog ikke.

Feltpræster fulgte i vikingetiden kristne hære, men de fleste holdt sig pænt i baggrunden. Enkelte af dem brød dog normen, og arkæologer har fundet billeder af biskopper i rustning og beretninger om stridslystne kirkefolk.

Fx fik den tyske biskop Ramward af Minden i 997 skåret et øre af under kampe med slaviske krigere, og siden dræbte bispen en mand, der forsøgte at spidde ham med sin lanse.

Vikingen Rollo fik Normandiet i 911.

Blev Rollo frankernes livvagt?

I TV-serien: Regnar Lodbrog har en jaloux storebror ved navn Rollo, som den frankiske konge bestikker til at forsvare Paris mod andre vikinger.

Fakta: I modsætning til Lodbrog er Rollo med sikkerhed en historisk person. Han kom fra Danmark eller Norge, hvor han blev kaldt Gange Rolf – den gående Rolf – fordi han angiveligt var så stor, at ingen hest kunne bære ham.

I 876 erobrede kæmpen den franske by Rouen, der ligesom Paris ligger ved floden Seinen. Den vestfrankiske konge forærede i 911 Rollo hertugdømmet Normandiet og sin datter Gisela, mod at han forhindrede andre vikinger i at angribe Paris.

Ofrede vikingerne hinanden til Odin?

I TV-serien: I sæson 1 vil Regnar Lodbrog ofre sin kristne træl Athelstan, men han behager ikke guderne. I stedet melder vikingen Leif sig frivilligt til at blive ofret.

Fakta: Ingen fund eller skriftlige kilder tyder på, at vikingerne ofrede deres egne.

Dyr blev jævnligt slagtet og givet til asatroens guder, og lejlighedsvis har trælle også måttet lade livet for at mildne Odin og Thor.

Arkæologerne har fundet vikinger, der blev begravet sammen med bagbundne og henrettede trælle.

Den arabiske rejsende Ibn Fadlan mødte omkring år 922 vikinger ved Volgafloden i Rusland, og de var i færd med at ofre:

“Når en af deres høvdinge er død, siger hans familie til hans trælkvinder og tjenere: Hvem af jer vil dø sammen med ham? Da siger en af dem ‘jeg’. De fleste, som gør dette, er trælkvinder”, skrev Ibn Fadlan.

Var krigerne tatoverede?

I TV-serien: Alle vikinger bærer talrige tatoveringer på krop, arme og hovedet.

Fakta: Arkæologerne har ikke fundet velbevarede lig fra vikingetiden, og tatoveringer er kun kendt fra én skriftlig kilde.

Under sit møde med vikinger i 922 skrev araberen Ibn Fadlan: “Fra fingerspids til hals har hver af dem en samling træer, figurer og lignende”. Arkæologerne tolker Fadlans ord som kropsdekoration, og der er formentlig tale om tatoveringer.

Hedeby opførte i år 950 en 1.300 m lang palisade.

Hvor lå Regnar Lodbrogs hovedstad?

I TV-serien: Af uforklarlige årsager hedder Regnar Lodbrogs by “Kattegat” og ligger i Norge.

Fakta: Lodbrogs hovedstad må være opkaldt efter farvandet mellem Danmark og Sverige og er fri fantasi.

Byer med flere hundrede indbyggere var sjældne for 1.000 år siden, da vikingerne levede som bønder og boede spredt. Men enkelte undtagelser viser, at “Kattegats” størrelse ikke er en vild overdrivelse.

Forskning tyder på, at Hedeby i vikingetidens Danmark havde 1.000- 2.000 indbyggere i sin storhedstid. Den var dermed Nordens største by.

Ligesom “Kattegat” havde Hedeby landgangsbroer af træ og volde med palisader til at beskytte indbyggerne mod angreb fra søsiden og fra land.

Erik den Røde rejste til Grønland i 986.

Skulle alle slikke vølvens hånd?

Et af de mere bizarre optrin i serien er hovedpersonernes besøg hos en spåmand, der kræver at få sin hånd slikket.

I TV-serien: Mange fans har undret sig over, hvorfor vikingerne i TV-serien slikker på Seerens hånd, når han har spået dem.

Fakta: Ritualet er skuespillernes egen opfindelse, afslører Katheryn Winnick, der ses i rollen som Lodbrogs første hustru, Lagertha:

“At slikke hånden var ikke oprindeligt i manuskriptet, men blev tilføjet, fordi vi fik lyst til at gøre noget originalt og anderledes”.

I serien er den såkaldte Seer en mand, mens vikingetidens synske magikere var kvinder. De blev kaldt vølver og nød stor respekt.

Erik den Rødes saga beskriver en vølves besøg på en gård: “Da hun kom ind, fandt alle sig forpligtede til at hilse sømmeligt på hende”.

Kunne kvinder søge skilsmisse?

Vikings-serien er spækket med stærke kvinder, der hersker, kæmper og dropper manden, når det passer dem.

I TV-serien: Regnar Lodbrog er i TV-serien gift med Lagertha, men hustruen forlader ham, da Regnar gør en anden kvinde gravid.

Fakta: Araberen At-Tartuschi besøgte ca. år 1000 vikingernes handelscentrum Hedeby.

Han skrev, at byens kvinder frit kunne lade sig skille, og hans ord får opbakning af både de islandske sagaer og lovsamlingen “Grågås” fra 1117.

Den islandske “Grågås” fortæller, at vikingekvinden havde ret til at kræve skilsmisse, hvis hendes mand fx var voldelig eller i tre år ikke havde delt seng med hende.

Stigbøjlen kom til England med vikingerne i 1016.

Havde Ivar en stridsvogn?

I TV-serien: Regnars søn Ivar Benløs rider rundt på slag-marken i en stridsvogn.

Fakta: Sagaen om Regnar Lodbrog fortæller, at Ivar Benløs blev båret på et skjold under slagene i England.

Selvom de var dygtige ryttere, brugte vikingerne hverken heste eller vogne i kamp. Ifølge én teori lærte englænderne at bruge stigbøjler af vikingekongen Knud den Stores krigere, som i 1016 angreb landet.

Vikingerne red på små heste og steg af, når de nåede frem til slagmarken. Her kæmpede de til fods.

En frigiven træl rejste en runesten i ca. 1025.

Kunne trælle gøre karriere?

I TV-serien: Munken Athelstan tages til fange og skal trælle i “Kattegat”, men ender med at blive Regnars nære ven.

Fakta: Sagaer og krøniker nævner ikke noget om, at Lodbrog havde en kristen kammerat, men i vikinge-tiden kunne trælle godt vinde deres frihed.

I byen Hørning lidt syd for Aarhus hyldede en frigiven træl sin tidligere ejer på en runesten.

“Toke smed rejste stenen efter Troels Gudmuns søn, som gav ham guld og frihed”, fortæller inskriptionen, der vidner om, at Toke både blev fri og velhavende.

Blodørnen nævnes af en skjald i 1030.

Er blodørnen myte eller virkelighed?

I TV-serien: Vikingerne straffer deres usleste fjender med en smertefuld død kaldet en “blodørn”. De skærer uslingens ribben løs fra rygraden og trækker lungerne ud gennem ryggen, hvor de kommer til at ligne vinger.

Fakta: Over 150 år efter vikingernes angivelige hævntogt mod Lodbrogs morder skrev skjalden Sigvat Thordarson, at Ivar den Benløse “skar en ørn” på den engelske kong Ællas ryg, eller at Ællas ryg “blev revet op af en ørn” – alt efter hvordan det oldnordiske digt fortolkes.

Ørne over slagmarken var en velkendt metafor i vikingetiden, og digtet kan derfor blot referere til, at Ivar dræbte kongen.

Vikingen Ingvar døde i et muslimsk land i 1041.

Red vikinger gennem Sahara?

I TV-serien: Regnar Lodbrogs ældste søn, Bjørn Jernside, rejser helt til Nordafrika.

Fakta: En viking ved navn Bjørn Jernside nævnes i frankiske kilder, men om han er i familie med den Regnar, der belejrede Paris i 845, vides ikke.

Vikinger på togt trængte ind i Middelhavet, så det er ikke umuligt, at de også hærgede langs Nord-afrikas kyster.

Men Sahara krydsede de næppe. Ifølge runesten nåede vikingen Ingvar den Vidfarne sågar helt til Særkland, hvilket var vikingernes navn for det muslimske Abbasidekalifat.

Rigets nordgrænse var Sortehavet og Det Kaspiske Hav, som vikingerne sejlede ned ad Ruslands floder for at nå frem til.

Vikings – fakta eller fri fantasi?

Indholdsoversigt