“Vikings: Valhalla” er historieløs macho-underholdning

Netflix’ opfølger til TV-serien “Vikings” er både medrivende og voldelig, men der er ikke meget rigtig vikingehistorie tilbage.

Netflix’ opfølger til TV-serien “Vikings” er både medrivende og voldelig, men der er ikke meget rigtig vikingehistorie tilbage.

PictureLux/The Hollywood Archive/Imageselect

Vikingetiden sluttede for tusind år siden, men lever stadig videre i bedste velgående på TV-skærmene. Med svulmende sixpacks, trimmet fuldskæg og en uudslukkelig blodtørst har vikingerne invaderet populærkulturen med stor succes i alt fra computerspil til film og TV-serier.

Ikke mindst i form af den succesfulde “Vikings” fra 2013 til 2020, som havde sagnkongen Ragnar Lodbrock og hans søn Ivar Benløs i hovedrollerne.

Nu tager Netflix’ nye vikinge-satsning, “Vikings: Valhalla”, over, hvor “Vikings” slap. Serien foregår 100 år efter begivenhederne i “Vikings” og skildrer begyndelsen på enden for vikingetiden.

Denne gang tæller rollelisten bl.a. den norske prins og senere konge Harald Hårderåde, den danske konge, Knud den Store, samt den opdagelsesrejsende Leif den Lykkelige og hans søster, Freydis.

Video: Se traileren til “Vikings: Valhalla”

Vikinger som supermodeller

Serien starter med Danemordet den 13. november 1002, hvor den engelske konge, Æthelred, beordrede en omfattende massakre af samtlige vikingebosættelser på de engelske kyster.

Massakren var en gengældelse for den tiltagende bølge af vikingetogter, der skyllede ind over England i slutningen af 900-tallet – og som tvang kong Æthelred til at betale store summer i danegæld til de angribende hære for at sikre fred.

Nedslagtningen af vikingerne i England går selvfølgelig ikke upåagtet hen i Norden, og året efter samler den danske konge, Knud den Store, en hær af vikinger i Kattegat for at søge hævn over Danemordet. Ved sin side har han den kommende norske konge, Harald Hårderåde, og søfareren Leif den Lykkelige og hans søster, Freydis, der er rejst fra Grønland til Kattegat for at søge hævn over Freydis’ voldtægtsmand.

© PictureLux/The Hollywood Archive/Imageselect

Serien: Berømte vikinger går i krig sammen

Harald Hårderåde, den senere konge af Norge, bliver venner med Leif den Lykkelige. Sammen drager de ud for at tilintetgøre den engelske konge og genvinde magten over England.

© Colin Smith/Harald Hardrada, Rob Oo from NL

Fakta: Leif døde, da Harald var barn

Leif den Lykkelige døde omkring år 1020, ca. 50 år gammel. På det tidspunkt var Harald Hårderåde fem år gammel. Hårderåde var dermed heller ikke født, da vikingerne gik i krig med England i 1002.

Allerede her lider de historiske fakta skibbrud i serien. Leif den Lykkelige deltog aldrig i vikingernes hævntogt mod englænderne i starten af 1000-tallet. På det tidspunkt havde han travlt med at udforske verdenshavene og sætte sine ben i Nordamerika – omkring 500 år før Christoffer Columbus.

Vikingetogterne mod den engelske konge, Æthelred, blev heller ikke anført af den danske konge, Knud den Store, men af dennes far, Svend Tveskæg. Og Harald Hårderåde? Han var ikke engang født, da Danemordet fandt sted.

Som historisk dokument er “Vikings: Valhalla” altså lige så gennemhullet som de uheldige englændere, der krydser vikingernes klinger og pile.

© PictureLux/The Hollywood Archive/Imageselect

Serien: Sort kvinde hersker over Kattegat

Byen Kattegat regeres af den sorte kvinde Haakon Ericsdotter, der har overtaget magten over den strategisk vigtige bosættelse. Her er der plads til alle trosretninger og folkeslag.

© Christian Krohg

Fakta: Hverken by eller herskerinde eksisterede

Kattegat er ikke en vikingeby, men et farvand mellem Danmark og Sverige. Der var heller ingen hersker ved navn Haakon Ericsdotter. Hun er løst baseret på Haakon Sigurdsson, der regerede Norge fra 975 til 995.

“Vikings: Valhalla” falder også i samme fælde som forgængeren “Vikings” – og praktisk talt alle andre film og serier sat i vikingetiden: Den reducerer virkelighedens vikinger til sexede machomænd, der lagde kvinder ned på stribe og huggede fjernerne midtover.

Tøjet er fx stramtsiddende og tydeligvis skabt til at vise skuespillernes flotte kroppe frem – når det altså ikke bliver revet af ved første givne lejlighed. Virkelighedens vikinger gik i væsentlig simplere og mere løstsiddende tøj.

Heldigvis er der også nye historiske nuancer at spore i “Vikings: Valhalla”. Vikingeriget i Kattegat føjer flere farver til paletten i form af folkeslag fra Sydeuropa og Afrika. Her bliver det stereotype billede af vikingerne som blåøjede skandinaver udfordret, og det klæder serien. Som serieskaberen Jeb Stuart udtaler det i et interview med Netflix:

“Vikinger var ikke noget, man var, det var noget, man gjorde. Man drog i viking. Der var altså ikke tale om en særegen skandinavisk race”.

© Vikings: Valhalla/Official Trailer, Netflix

Serien: Knud den Store hævner Danemordet

Den danske konge, Knud den Store, gennemfører en storstilet invasion af England efter Danemordet. Han får hjælp af sin far, Svend Tveskæg, der også tiltales som konge, uden at det forklares, hvad han regerer over.

© De Luan/Imageselect

Fakta: Knuds far ledte hævntogtet

Knud den Store blev først konge i 1014, da hans far, Svend Tveskæg, døde. Det var Tveskæg, der anførte en række hævntogter mod England fra 1002-1012 og i 1013 stod i spidsen for den store invasion.

Faktuelle fodfejl skæmmer serien

“Vikings: Valhalla” trækker trådene videre fra forlægget “Vikings” – på både godt og ondt. Det er medrivende og spændende at følge vikingernes hævntogt gennem England.

Et nogenlunde korrekt billede af vikingetiden og hovedpersonerne skal man dog ikke forvente sig. Ligesom i forgængeren er der tale om “Hollywood-vikinger”, hvor historien er groft fordrejet og klichéfyldt. Men hvis du altid har drømt om at se Leif den Lykkelige hugge folk ned, så blodet sprøjter ud over hans bare overkrop, så er serien noget for dig.