Vikinger

Erobringen af England

Året er 1064. Hertug Vilhelm af Normandiet og den engelske jarl Harald Godwinson bejler begge til Englands trone. Bayeux-tæppet fortæller historien om arvestriden, slaget ved Hastings og Vilhelms overtagelse af tronen – set med sejrherrens øjne.

Vikinger på flugt skabte en af historiens første republikker

I 900-tallet blev tusindvis af nordmænd så trætte af deres despotiske konge, at de drog ud over havet og slog sig ned i Island. Sagaerne fortæller, hvordan de frie mænd skabte et land uden konge og med tiden opbyggede et samfund baseret på loven – ikke på sværdets magt.

Sidste viking

Harald Hårderåde nåede det hele: at drage på krigseventyr i fjerne egne, være en kejserindes elsker og blive så rig, at han kunne købe sig kongekronen i Norge. Men hans held slap op, da han ville erobre England. Hårderådes sviende nederlag kostede ham ikke kun livet – det blev også sidste gang, en vikingekonge forsøgte at erobre fremmed land.

Slaget ved Svold

I år 999 tørnede Skandinaviens tre konger sammen i et gigantisk slag ved øen Svold. Kampen blev blodig. Da sværdene endelig hvilede, var den norske konge Olav Tryggvason død, og hans land blev overtaget af Danmark og Sverige. Søslaget afgjorde magtbalancen i Skandinavien mange år frem og gav vikingerne fred til at plyndre i England.

Vikingerne ville erobre Rom

I år 859 sejler 62 vikingeskibe sydpå mod Middelhavet. Anført af høvdingerne Bjørn Jernside og Hasting vil krigerne fra Norden plyndre Rom – verdens mægtigste og rigeste by. Men byen er velbevogtet, og vikingerne må finde på en udspekuleret plan for at få adgang til de mange rigdomme.

Vikingerne blev amerikanere amerikanere

Da Leif den Lykkelige slog sig ned på Nordamerikas kyst, begyndte et sandt handelseventyr for vikingerne. 500 år før Columbus' landgang tjente de styrtende på at eksportere skind og horn fra “enhjørninger” til de europæiske fyrstehuse.

Vikingerne var vilde med sort humor

Vikingerne brølede af grin over mænd, der kunne fyre en ironisk bemærkning af under en kamp på liv og død. Det kan man læse i de islandske sagaer. Her er ironi, sort humor og komiske anekdoter ofte selve nerven i fortællingerne.

Irlands ældste vikingeby er endelig blevet fundet

I 841 overvintrede vikingerne for første gang i Irland i stedet for at sejle hjem. Efter århundreders søgen har arkæologer nu fundet vikingernes bosættelse.

Gotland var verdens centrum

Gotland udgør mindre end én procent af Sveriges areal. Alligevel er to ud af tre svenske vikingeskatte fundet her. Udgravninger af havnebyen Fröjel bekræfter nu, at Gotland var centrum i et vidt forgrenet handelsnetværk, der strakte sig fra Birka til Byzans. Øens storhedstid sluttede med Valdemar Atterdags angreb i 1361.

Vejen til Valhalla

I løbet af tusind år udviklede nordboernes tro sig fra en primitiv naturreligon inspireret af sydlige stammer til et virvar af sagn fra hele verden. Til at supplere de oprindelige germanske guder hentede vikingerne helvedeshunde i den græske mytologi og dommedagsforestillinger i kristendommen.

Købmanden førte Norden ind i en ny tid

I løbet af 800-tallet ebbede vikingernes brutale plyndringer ud. I stedet skabte vikingekøbmænd lukrative handels-imperier, og nye storbyer knopskød over hele Skandinavien.

Krigeren var født til at kæmpe

I næsten 200 år var vikingerne uovervindelige på de europæiske slagmarker. Deres sejrstogter kom ikke som en tilfældighed, for nordboerne var tidens dygtigste og mest frygtede krigere. Allerede fra barnsben lærte drengene at slås, og krigerånd og frygtløshed gennemsyrede hele vikingesamfundet.

Tema: Vikingerne

Gennem tre århundreder spredte vikingerne frygt i Europa. I deres smidige skibe krydsede de Atlanten og oprettede handelsstationer langs Ruslands lavvandede floder. Men størstedelen af vikingernes liv foregik i det kolde Skandinavien. Her brødfødte bønder befolkningen, her lærte krigere at slås, og her grundlagde købmænd blomstrende handelsbyer.

Porten til vikingernes rige fundet i Tyskland

Arkæologer har udgravet en ca. 1300 år gammel port, der var indgangen til vikingetidens Norden.

Hvad blev der af Erik den Røde?

Først blev han dømt fredløs for drab på Island, og så opdagede Erik den Røde Grønland, hvor han grundlagde en vikingekoloni

Bonden var den sande viking

Vikingernes vigtigste mænd var ikke krigere eller købmænd. Fundamentet for nordboernes storhedstid blev skabt af pløjende bønder, der med hårdt slid sikrede generationernes overlevelse i det kolde og ugæstfri Skandinavien.

Vikinge-kolonier frøs og sultede i Nordatlanten

Ny forskning viser, at temperaturerne styrtdykkede få år efter, at vikingerne koloniserede Island og Grønland. Det kolde vejr fik fatale konsekvenser.

Orme-invasion truer vikingernes sunkne skibe

Global opvarmning baner vejen for usædvanligt aggressiv pæleorm.

Vikingerne i England

I det østlige England ligger den lille landsby Fryrup. Navnet er en forvanskning af det navn, vikingerne gav byen for 1000 år siden, Freyjahop – Frejas lille dal – opkaldt efter vikingernes kærlighedsgudinde. Fryrup befinder sig i sognet Danby – danskerbyen, der igen ligger i Scarborough, en tidligere fæstning, der tilhørte en islandsk viking med hareskår – Skarthas borg. Mønsteret gentager sig overalt i Wales, Skotland, Irland og England, hvor oldnordiske stednavne vidner om dengang, vikingerne beboede De Britiske Øer.

Vikingernes handel

Nordboernes købmænd sejlede med varer fra Grønland i vest til Det Kaspiske Hav i øst. I skibslasten medbragte de alt, der var profitabelt. Fra tjære og tømmer til silke og slaver. Fundamentet i handelsimperiet var vikingernes alsidige flåde. På deres fladbundede pramme sejlede købmændene uden problemer op og ned ad Østeuropas floder. Og i 30 meter lange skibe krydsede de sikkert Atlanterhavet med 35 tons varer i lasten.

(sms) på runer

Runer er bedst kendt fra de vældige runesten, der er strøet ud over Skandinavien og fortæller om hædersmænds liv, gerning og død. Men runer beretter også om de nære ting. På træstykker, benstumper og værktøj skrev vikinger og deres efterkommere, hvad de lige havde på hjerte.

Vikingerne var bange for skotter

Via 800 år gamle sagaer har islandske forskere fundet ud af, at vikingerne slet ikke var så frygtløse, som de har ry for.

Vikingerne var rene og velfriserede

Kunne vikingerne regne?