Jul

Jul er meget mere end andesteg og julegaver – julen er også fyldt med drama, myter og selvfølgelig også hyggelige traditioner. På HISTORIE tager vi dig med til vikingernes jul, fortæller hvorfor Hitler erklærede krig mod julen, og hvordan julefreden sænkede sig i skyttegravene under 1. verdenskrig. Rigtig god læselyst – og glædelig jul!

Hitler stjal julen

Op igennem 1930’erne forsøgte nazisterne at stjæle julen ved at tilføre julens symboler hagekorset. Men Jesus var jo egentlig jøde, så nazisterne forsøgte også at pille al kristen symbolik ud af julen. Julemanden blev kasseret, julestjernen erstattet med et jernkors og julekalendre med billedmotiver blev forbudt.

Sådan fejrede vikingerne jul

Var der nogen, der forstod at holde jul, så var det vikingerne. Efter årets mange hårde togter var julen det eneste tidspunkt på året, hvor de slappede af og festede med mad og druk. Vikingerne kaldte julen for jól, som betød fest. Her får du hele historien om vikingernes jul.

Har julen nogensinde været forbudt?

Fra 1653 til 1658 var julen under angreb i det engelske imperium. Republikanerne var imod julens frådseri, og med Oliver Cromwell i spidsen ville de dreje julen i en mere puritansk retning. I de fem år var julen en almindelig hverdag, som skulle foregå i stilhed og med faste.

Vi vækker fortiden til live i din indbakke

Du får et digitalt særtillæg om Det tredje rige, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Jul den forkerte dag

I Norden holder vi juleaften den 24. december, men her adskiller vi os fra resten af verden, som fejrer jul den 25. december. Den tradition stammer tilbage fra tiden før opfindelsen af det mekaniske ur. På det tidspunkt begyndte en ny dag ved solnedgang i stedet for ved midnat.

Julemandens påklædning

Julemanden har ikke altid set ud, som han gør i dag. For lidt over 100 år siden var han iklædt mørke kåber. Men i begyndelsen af 1900-tallet trådte en ny julemand ind i billedet – nemlig Coca Colas Santa Claus, og han gik i rød dragt med hvide pelskanter. Med et ændrede billedet sig af, hvordan julemanden skulle se ud.

Hvorfor findes der kunstige juletræer?

Traditionen om at have et juletræ dukker først op i de historiske kilder i det 15. århundrede. Tyskerne tog i høj grad juletræet til sig, hvilket skabte juletræs-mangel i 1800-tallet. Derfor opfandt man et juletræ af gåsefjer, som blev malet grønne, så det kunne ligne den ægte vare.

Hvad er historiens særeste juletraditioner?

Julemand, juletræ, gløgg og pebernødder er nogle af de mest almindelige juletraditioner, men der findes altså også nogle mere sære af slagsen. I Wales trækker befolkningen eksempelvis et hestekranium gennem gaderne, japanere fejrer jul på Kentucky Fried Chicken, og dæmonklædte mænd skræmmer børnene i Østrig.

Julekortet har en lang historie

I 1843 blev julekortet for første gang masseproduceret. Det var Sir Henry Cole, der trykte 1.000 eksemplarer af et julekort. Det var ikke umiddelbart en stor succes, men allerede året efter kom en hel del julekort i handlen, og det blev begyndelsen til en stor succes.

Hvorfor tænder vi lys i en adventskrans?

Adventskransen stammer fra 1839, hvor en tysk teolog introducerede den. Den havde dog væsentlig flere lys end i dag, og han brugte et vognhjul som krans. Først i 1860 blev adventskransen beklædt med gran, hvis stikkende nåle skulle minde om tårnekronen på Jesu hoved ved korsfæstelsen.

Hvorfor drikker vi gløgg?

De tidligste historiske referencer til gløgg stammer fra 1400-tallet. Tyskerne opfandt gløggen, som de kaldte glühwein, så de kunne holde varmen i de kolde vintermåneder. Siden bredte traditionen sig til store dele af Nordeuropa. Romerne havde en lignende drik – her får du opskriften på romersk gløgg.

Kys under misteltenen

I romertiden blev misteltenen beskrevet som giftig, men også et symbol på frugtbarhed. Kirken forbød brugen af mistelten, men skikken overlevede på grund af den gavnlige virkning på frugtbarheden, og dermed opstod også traditionen med at kysse under misteltenen.

GODT NYTÅR

Læs mere om Jul