Jul er meget mere end andesteg og julegaver – julen er også fyldt med drama, myter og selvfølgelig også hyggelige traditioner. På HISTORIE tager vi dig med til vikingernes jul, fortæller hvorfor Hitler erklærede krig mod julen, og hvordan julefreden sænkede sig i skyttegravene under 1. verdenskrig. Rigtig god læselyst – og glædelig jul!
Var der nogen, der forstod at holde jul, så var det vikingerne. Efter årets mange hårde togter var julen det eneste tidspunkt på året, hvor de slappede af og festede med mad og druk. Vikingerne kaldte julen for jól, som betød fest.
Julemanden har ikke altid set ud, som han gør i dag. For lidt over 100 år siden var han iklædt mørke kåber. Men i begyndelsen af 1900-tallet trådte en ny julemand ind i billedet – nemlig Coca Colas Santa Claus, og han gik i rød dragt med hvide pelskanter. Med et ændrede billedet sig af, hvordan julemanden skulle se ud.
En traditionel juledekoration på de ukrainske juletræer.
Julemand, juletræ, gløgg og pebernødder er nogle af de mest almindelige juletraditioner men der findes altså også nogle mere sære af slagsen. I Wales trækker befolkningen eksempelvis et hestekranium gennem gaderne, japanere fejrer jul på Kentucky Fried Chicken, og dæmonklædte mænd skræmmer børnene i Østrig.
Traditionen om at have et juletræ dukker først op i de historiske kilder i det 15. århundrede. Tyskerne tog i høj grad juletræet til sig, hvilket skabte juletræs-mangel i 1800-tallet. Derfor opfandt man et juletræ af gåsefjer, som blev malet grønne, så det kunne ligne den ægte vare.
Soldaterne under 1. og 2. verdenskrig behøvede ikke meget for at komme i julestemning. Trods bombers brag og grufulde lidelser formåede tropper på begge sider af fronten at holde julens traditioner i hævd og sprede en smule hygge.
I Norden holder vi juleaften den 24. december, men her adskiller vi os fra resten af verden, som fejrer jul den 25. december. Den tradition stammer tilbage fra tiden før opfindelsen af det mekaniske ur. På det tidspunkt begyndte en ny dag ved solnedgang i stedet for ved midnat.
I 1843 blev julekortet for første gang masseproduceret. Det var Sir Henry Cole, der trykte 1.000 eksemplarer af et julekort. Det var ikke umiddelbart en stor succes, men allerede året efter kom en hel del julekort i handlen, og det blev begyndelsen til en stor succes.
Adventskransen stammer fra 1839, hvor en tysk teolog introducerede den. Den havde dog væsentlig flere lys end i dag, og han brugte et vognhjul som krans. Først i 1860 blev adventskransen beklædt med gran, hvis stikkende nåle skulle minde om tårnekronen på Jesu hoved ved korsfæstelsen.
De tidligste historiske referencer til gløgg stammer fra 1400-tallet. Tyskerne opfandt gløggen, som de kaldte glühwein, så de kunne holde varmen i de kolde vintermåneder. Siden bredte traditionen sig til store dele af Nordeuropa. Romerne havde en lignende drik – her får du opskriften på romersk gløgg.
I romertiden blev misteltenen beskrevet som giftig, men også et symbol på frugtbarhed. Kirken forbød brugen af mistelten, men skikken overlevede på grund af den gavnlige virkning på frugtbarheden, og dermed opstod også traditionen med at kysse under misteltenen
