Nordmænd holder heksene væk
Gammel overtro huserer stadig i de norske hjem ved juletid. Normænd tror nemlig, at onde ånder og grusomme hekse vender tilbage til Jorden juleaften.
For at undgå det ondes ankomst, gemmer nordmændene alle kosteskafter juleaften, før de går i seng.
Hestekranie går på tur i Wales
På landet i Wales udvælges en beboer hver jul til at trække i deres folkekære kostume "Mari Lwyd", der på dansk betyder grå hoppe.
Den udvalgte beboer holder en hoppes kranie foran sit ansigt, spænder kraniet fast på en pæl og trækker hvide lagener over sig. Med det kostume vandrer han og andre beboere langs Wales' gader, imens de synger.
Traditionen stammer tilbage fra 1800-tallet, men bliver i dag kun praktiseret få steder i Wales.
Et hestekranie, en kæp og et hvidt lagen udgør Wales' største juletradition – Mari Lwyd.
Japanere fejrer jul på KFC
Selvom meget få japanere er kristne, fejrer en stor den af den japanske befolkning jul – på en noget anderledes måde.
Traditionen tog sin begyndelse, da kristne turister og tilflyttere i de tidlige 70'ere ved juletid strømmede til den amerikanske fastfood-kæde Kentucky Fried Chicken, for her kunne de få noget, der nærmede sig en hel kylling eller kalkun, som de var vant til at få derhjemme.
Fastfood-kæden fik hurtigt færden af den stigende omsætning omkring juletid og udnyttede efterspørgslen.
I 1970'erne startede de derfor en stor kampagne med sloganet "JUL = KENTUCKY" for at få endnu flere til at sætte tænderne i deres friture-kylling.
I dag er et besøg på KFC lig med jul for mange japanere. Besøgene er endda så populære, at hvis skal japanerne være sikre på at få friturestegt kylling i julemåneden, skal bordet bestilles op imod to måneder forinden.
Dæmon skræmmer de østrigske børn
I Østrig har julemanden en ond følgesvend. Han hedder Krampus og er en dæmonlignende skabning, der bor i de østrigske alper og kun kommer ud fra sit skjul til jul for at straffe Østrigs uartige børn.
Den østrigske regering har tidligere frarådet befolkningen at fejre den onde skabning, og i 1950'erne delte de sågar sedler ud for at advare imod ham.
Men skræmmekampagnerne har ikke holdt østrigerne fra at tage ham til sig som en del af deres juletraditioner. For i dag er han igen en yderst populær figur i juletiden.
I november og december klæder voksne mænd sig ud som den onde dæmon og tramper omkring i nabolagene for at skræmme alle de små børn, og i Salzburg eksisterer over 180 Krampus-klubber, hvori dæmonen bliver hyldet.
Ukrainere pynter træ med spindelvæv
Et ukrainsk juletræ er typisk overhældt med edderkopper og spindelvæv.
Det noget så usædvanlige julepynt siges at bringe held, og det er der en god grund til.
For ifølge en gammel vandrehistorie, reddede edderkopperne en fattig kvindes juleaften:
Hendes penge var så små, at hun ikke havde råd til at pynte familiens juletræ, men da hun vågnede op julemorgen, havde edderkopperne pyntet træet med det fineste glitrende spindelvæv.
En traditionel juledekoration på de ukrainske juletræer.
Tjekkiske kvinder får nys om fremtid
Juleaften er for Tjekkiets kvinder en stor aften. For på denne særlige dag finder alle single-kvinderne ud af, om de vil finde kærligheden i det kommende år.
Reglerne er simple: Stå med ryggen mod døren og kast en sko over skulderen.
Lander skoen med snuden mod døren, byder næste år på en ægtemand, men lander hælen mod døren, er kvinden dømt til endnu et år alene.
Svenskere kæmper for gedens overlevelse
Gedebukken er den svenske forgænger for julemanden og har en stor plads i landets juletraditioner. Derfor har svenskerne siden 1966 stillet en 13 meter høj, syv meter lang og hele tre tons tung gedebuk på torvet i den svenske by Gävle.
Allerede første år brændte den enorme stråbuk på torvet nytårsaften, men det har ikke stoppet svenskerne i at fortsætte traditionen – og det har heller ikke stoppet beboere i at brænde den ned igen.
For siden den svedne aften i 1966 har den store buk stået i brand over 25 gange til stor glæde for bookmakere, der siden 1988 har ladt svenskere byde på, hvorvidt gedebukken overlevede december måned.
Knap så glade er de svenske myndigheder for gedens skæbne. Men selvom de har forsøgt med både flammeafvisende kemikaler og talstærk bemanding af vagter, antændes strågeden stort set hvert eneste år.
Læs også om hollands Zwarte Piet, der bortfører uartige børn ved juletid.