Hvornår er det Luciadag?
Santa Lucia fejres hvert år den 13. december med sang og optog. I virkeligheden led den populære helgen dog en grum skæbne.
Ifølge legenden blev Lucia henrettet den 13. december 304, og hun blev efter sin død betragtet som en martyr og helgenkåret af den katolske kirke.
'Lucia' kommer af det latinske 'lux', der betyder 'lys'.
Frem til kalenderreformen i 1700, hvor den gregorianske kalender blev indført, var den 13. december årets korteste dag.
Dermed faldt Lucias helgendag sammen med vintersolhverv og blev en lysfest midt i den mørke tid.
I dag er årets korteste dag den 21. december.
Hvem var Santa Lucia?
Historikerne kender kun få detaljer fra Santa Lucias liv, men de ved, at hun i 300-tallet blev henrettet under de romerske kristenforfølgelser.
I kunsten optræder Lucia tit stående med en skål i hånden, hvor der ligger et par øjne. Som straf for Lucias kristne indstilling, valgte romerne at sende hende på bordel. Derfor rev Lucia sine øjne ud, så ingen mand skulle forelske sig i hende. Men øjnene voksede frem hver gang, hun forsøgte at fjerne dem.
Santa Lucia optræder i religiøse tekster fra 400-tallet, men blev især populær i middelalderens mange helgensamlinger.
Santa Lucia nægtede at ofre til romerske guder
Ifølge kristen tradition var Santa Lucia fra en velhavende familie, der boede i byen Syrakus på Sicilien, som på dette tidspunkt var en del af Romerriget.
Romerrigets love forbød – på Lucias tid – den kristne tro, hvorfor mange, af frygt for at blive angivet, skjulte deres religion og søgte beskyttelse under jorden i byens katakomber.
Fortællingen om Lucia lyder, at hun om natten hjalp sine trosfæller ved at bringe dem mad.
Når hun i nattens mørke skulle finde frem, havde hun en krans om hovedet med lys i, så hænderne var frie til at bære maden.
Læs også:
Lucia blev afsløret som kristen, da hun giftede sig med en hedning, der anmeldte hende. Lucia blev henrettet, fordi hun nægtede at ofre til romerske guder.
Først forsøgte de at brænde hende på et bål, men ilden ville ikke tage fat. Derfor blev en bøddel sat på opgaven, og Lucia blev henrettet med sværd den 13. december 304.
Traditioner på Luciadag
Santa Lucia er især populær i Skandinavien. Traditionen kom fra Italien i 1800-tallet og blev i første omgang udbredt i Sverige.
Santa Lucia er dermed en af meget få helgener, som bliver hyldet af lutherske kristne i Norden.
Den mest udbredte tradition på den 13. december er luciaoptoget.
Uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, hospitaler og plejehjem fyldes med personer iklædt lange hvide kjortler, der går stille frem med lys i hånd og synger luciasangen.
VIDEO: Hør DR PigeKoret synge Luciasangen
Den oprindelige, italienske sang er fra 1849 og har i grunden ikke noget at gøre med den katolske skytshelgen.
Den originale sang er derimod komponeret som en hyldest til det lille fiskerleje Borgo Santa Lucia, som ligger ved Napolibugten.
Området Borgo Santa Lucia har været genstand for mange traditionelle napolitanske sange. Ofte synges der om napolitanere, der forlader hjemlandet til fordel for USA.
Svenske Sigrid Elmblad (1860-1926) skrev i starten af 1920'erne en svensk tekst til luciasangen, så den passede bedre til traditionen.
Senere blev der også skrevet tekster i de andre nordiske lande.
Den mest benyttede tekst til luciasangen er skrevet af Alex Graff (1904-1977).
Tekst til luciasangen
Nu bæres lyset frem
stolt på din krone.
Rundt om i hus og hjem
sangen skal tone.
Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia.
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge.
Gaver til hver en gæst
glad vil du bringe.
Skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia.
Tekst af Alex Garff
Lussekatte skulle jage djævelen bort
Den 13. december er der tradition for at spise lussekatte (også kaldet luciabrød). Det er hvedeboller krydret med safran, som giver brødet den gullige farve.
Lussekatte er især populære i Sverige, hvor der siden 1600-tallet har været en tradition, at unge piger med lys i håret vækker hele huset med hjemmebag.
Lussekatte bages i mange forskellige former. Her ses s-formen, som er den mest udbredte.
Der er flere teorier om lusekatternes oprindelse.
Den mest kendte lyder, at brødet kom til Sverige fra Tyskland, hvor det var en udbredt opfattelse, at brødets farve ville skræmme djævelen væk. “Lusse“ menes at henvise til “Lucifer“ (djævelen).
Årets længste nat var forbundet med mange overtroiske forestillinger. Med lys og lussekatter blev det muligt at holde ondskaben på afstand.
