Fejrede romerne jul?
Kristendommen bredte sig først fra det 4. århundrede – så romerne holdt vel ikke jul, eller…?
Romerne festede
År 217 f.Kr. oplevede romerne en række sviende nederlag til Hannibal, den berømte general fra Kartago. For at højne moralen i Rom, besluttedes det at holde en stor fest den 17. december. Det blev en øjeblikkelig succes, som blev gentaget året efter, og en ny tradition, Saturnaliet, var grundlagt.
Og festen tog til …
Som årene gik, blev festen større. Løjerne strakte sig over en uge – frem til den 23. december, som romerne i forvejen markerede som vintersolhverv, årets korteste dag. Festen fik også et nyt indhold. De uheldige nederlag til Hannibal fortonede sig i den romerske bevidsthed, og man fokuserede i stedet på den kommende høstsæson og de lange lyse dage.
Det blev også en tid, hvor man tog lettere på den ellers ret stive omgang med hinanden. Når man skulle til fest, behøvede man ikke iklæde sig toga, og slaverne måtte feste og opføre sig som frie mennesker.
Det blev sågar almindeligt, at de rige romere serverede maden for deres slaver, mens alle bællede vin og morede sig.
En særlig tradition, som vandt indpas, var at forære hinanden gaver. Gaverne var ofte vokslys, som kan have været symbol på vintersolhvervet.
Romernes fest blev til juletraditioner
Forfatteren Seneca beklagede sig over, at ”pøbelen fortaber sig i nydelse”, og i det 1. århundrede berettede juristen og statsmanden Plinius den Yngre, at han lukkede sig inde i sit studerekammer, mens hele resten af husholdningen slog sig løs under Saturnaliet.
Kejser Augustus forsøgte at skære festen ned til tre dage, og Caligula prøvede at begrænse den til fem. Men romerne var ligeglade: De festede løs en hel uge. Traditionen med både vokslys og gaver fortsatte op i det 4. århundrede, hvor kristendommen bredte sig.
Historikerne mener således, at nogle af julens traditioner kan være grundlagt af romerne.
Bliv klogere på julens traditioner i vores tema om jul