Mange juletraditioner har rod i oldtidens frugtbarhedsfester, men traditionerne i den form, vi kender dem i dag, opstod først i senmiddelalderens Tysk-Romerske Rige.
Her blev de båret frem af et blomstrende handels- og kulturliv.
Da munken Martin Luther i 1500-tallet reformerede kirken, kom gudsdyrkelsen tæt på folket.
Det gjaldt også fejringen af julen, som fik større plads i hjemmene. Familiejulen blev yderligere populær under romantikken, den følelsesfulde kunstbevægelse, som opstod i 1800-tallets Tyskland.
Den særlige tyske jul blev gennem udvandrere spredt til resten af verden.
HANDEL

Frugtbrødet stollen – eller striezel – gav navn til Tysklands første julemarked, Striezelmarkt i Dresden.
Krig fik julens markeder til at bugne
I 1434 gav kurfyrste Frederik 2. af Sachsen byen Dresden lov til at holde marked den første mandag efter advent.
På markedet kunne folk købe kød, mel og andre madvarer til julen.
I de følgende år voksede udbuddet med varer som linned, glas og legetøj.
Opblomstringen skyldtes bl.a. væksten i den tyske handel i kølvandet på Hundredårskrigen, som sluttede i 1453.
Julemarkederne med mad, pynt og gaveartikler spredte sig snart til hele Tyskland og er nu en fast tradition i mange lande.
SANGTRADITION

Den tyske sangtradition blev grundlagt med minnesang, kærlighedssange fremført af adelige musikere ved fyrstehofferne.
Folkeviser blev til hele verdens julesange
Den folkelige sangtradition trivedes i middelalderens Tyskland.
Mange af de folkelige viser blev gendigtet under romantikken, en kunstnerisk bevægelse, som opstod i Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet.
Blandt de gendigtede sange er O Tannenbaum, en gammel folkevise fra Schlesien.
Romantikkens kunstnere skabte også en række nydigtede sange, fx juleklassikeren Stille Nacht.
Mange af de tyske julesange blev oversat til engelsk og spredte sig dermed til resten af kloden.
PROTESTANTISME

Christkind symboliserer Jesusbarnet, Himlens kongesøn, og er derfor ofte gengivet med krone på hovedet.
Martin Luther reddede julegaverne
I middelalderens Tyskland fik børnene den 6. december gaver af Sankt Nicolaus.
Traditionen hyldede biskoppen Nicolaus, som levede fra 280 til 350, og som blev helgenkåret for sin gavmildhed.
Men i 1500-tallet gjorde munken Martin Luther op med helgendyrkelsen.
Luther flyttede derfor gavegivningen til den 24. december. Giveren var nu Jesusbarnet – das Christkind – som i hemmelighed afleverede gaverne.
Traditionen spredte sig med protestantismen til andre lande i Europa og videre ud i verden.
KEMI

Liebig og hans forskerhold var pionerer inden for organisk kemi og udviklede bl.a. mineralgødning og bouillonterninger.
Kemi gav julepynten stråleglans
Tysklands kemiske industri var i 1800-tallet i rivende udvikling. Det nød glasmageren Hans Greiner fra Lauscha i Thüringen godt af.
Greiner var ophavsmand til en ny slags julepynt i form af håndlavede, farvede glaskugler.
Kuglernes inderside var belagt med en legering af tin og kviksølv. Legeringen gav kuglerne et lysende skær, men var både giftig og uholdbar.
Først da kemikeren Justus von Liebig i 1835 fandt en metode til at belægge glasset med sølvnitrat, blev julekuglerne en succes.
IMMIGRATION

Over 2 mio. tyskere indvandrede i perioden 1840 til 1880 til USA.
Immigranter gjorde den tyske jul global
Omkring 100.000 tyske immigranter slog sig i slutningen af 1600-tallet ned i den nordamerikanske koloni Pennsylvania.
Med sig bragte de traditioner som fx juletræ og honningkager.
Men udbredelsen af den tyske jul tog for alvor fart, da politisk uro i midten af 1800-tallet sendte millioner af tyskere på flugt over Atlanten.
En af dem, tegneren Thomas Nast, skabte med sin tegning af en tykmavet og rødklædt Sankt Nicolaus den Santa Claus, som skulle blive USA’s – og senere hele verdens – gemytlige julemand.