Både under 1. og 2. verdenskrig tilbragte millioner af soldater julen ved fronten. Med gaver, god mad og julepost forsøgte deres fædreland at forsøde tilværelsen for tropperne, mens granaterne fortsatte med at regne ned.
Den canadiske soldat David MacLean skrev i julen 1916 hjem fra Frankrig, hvor han og resten af det 48. Highlanders-regiment var udstationeret:
“Vi spiste julemiddagen i et telt rejst specielt til lejligheden. Det var stort nok til, at hele kompagniet kunne spise samlet. Officererne opvartede os, og menuen bestod af grillet svinekød, brasekartofler, gulerødder, kål og æblesovs. Til dessert fik vi karamelbudding.”
Beretninger om julehygge var præcis den slags hyggelige nyheder, som MacLean og andre tropper yndede at sende hjem. Soldater på begge sider af fronten forsøgte i vid udstrækning at skåne familien for ubehagelige detaljer og hungrede omvendt efter nyt hjemmefra – helst noget, der kunne fjerne tankerne fra dødsangst og krigens gru.
Oplev julen under verdenskrigene i billeder:
Julemanden trak i trøjen
Under 2. verdenskrig tacklede briterne de første års massive modgang med galgenhumor. Helt i tråd med tidsånden sørgede det britiske krigsministerium for at få taget en masse julemands-billeder – Santa Claus lander i et jagerfly med gaver, julemand med hjelm på vej med gaver etc.
Propaganda direkte fra skyttegravene
I julen forsøgte krigens parter at overgå hinanden i at skildre livet ved fronten så idyllisk som overhovedet muligt. Ved hjælp af opstillede billeder fra krigszonen skulle civilbefolkningen overbevises om, at nationens drenge hyggede sig i julen og var ved at vinde.
Nazisterne forsøgte at kapre julen
Ved hjælp af propaganda forsøgte nazisternes ideologer ihærdigt at forvandle den kristne højtid til en germansk fest, der markerede vinterens solhverv. Julepynt med nazisymboler var blot ét af midlerne. Tyske aviser fik også forbud mod at dvæle ved julens kristne historie – i stedet skulle de fokusere på Tysklands nye frelser: Adolf Hitler.
Våbenhvile gjorde generalerne rasende
I julen 1914 opstod spontane våbenhviler langs Vestfronten, og ubevæbnede tyske tropper vovede sig ud i ingenmandsland mellem skyttegravene for at ønske deres britiske og franske fjender en glædelig jul. Generalerne fik efterfølgende travlt med at udstede strenge ordrer om ikke at fraternisere med fjenden – hverken i julen eller resten af året.
Officerer samledes til julefest
Den britiske flådeofficer Adrian Silas holdt i 1942 en løssluppen julefest i London for sine amerikanske, franske og russiske kolleger.
Hitler led i julen
Tysklands diktator afskyede højtider. Én juleaften tilbragte Hitler fx i en taxi, som han havde hyret til at køre rundt på må og få i det sydlige Bayern – bare for at undgå al festivitas. “Julen blev komplet ignoreret af Føreren. Ikke én grangren, ikke et eneste vokslys”, skrev hans sekretær Traudl Junge om julen 1943, som hun tilbragte i Ulveskansen, Østpreussen.
Tonsvis af julegaver blev sendt til fronten
Krigens parter gjorde sig store anstrengelser for at få pakker frem til soldaterne. De pårørende sendte imidlertid så mange gaver, at de britiske jernbaner under 2. verdenskrig førte kampagner med ordlyden: “Færre julepakker, tak. Hold forsyningsvejene fri til våben og ammunition”.
Festmad erstattede feltrationer
Mens tropperne det meste af året måtte døje med mad fra konservesdåser, blev alt sat ind på at gøre julemiddagen til en fest. Selv under Ardenner-offensiven i julen 1944, hvor amerikanske tropper var under hårdt pres fra Hitlers sidste offensiv, nød de allierede soldater et festmåltid: “Kalkun med alt tilbehør – det var fantastisk”, skrev den amerikanske soldat Burt Morphis fra sin post i Bütgenbach i det sydlige Belgien.
Pakker gavnede moralen
Ikke alle pårørende til de mange udsendte soldater forstod, at mad, slik, cigaretter og brændevin var de mest populære gaver ved fronten. Den tyske soldat Rudolf Dünnebeil skrev i julen 1942 forbløffet (eller surt) hjem til sin mor fra et ukendt sted i Frankrig: “Tak for julegaverne. Men hvad havde du forestillet dig, at jeg skulle bruge badedragten til? Hoppe i Atlanterhavet?”
Julen solgte krigsobligationer
Under verdenskrigene behøvede de krigsførende lande gigantiske summer til at finansiere produktionen af våben og ammunition. Julen blev derfor brugt som anledning til at sælge såkaldte krigsobligationer. Plakater opfordrede befolkningen til at gøre deres patriotiske pligt og forære deres kære en krigsobligation i julegave.
De heldige fik orlov under højtiden
Året rundt blev soldater taget ud af tjeneste og sendt på nogle dages orlov bag fronten, når krigen tillod det. En rejse hjem til familien var imidlertid en sjælden luksus for frontsoldater. Jo længere væk hjemmefra soldaten var posteret, desto mindre var sandsynligheden for, at han blev bevilget orlov i hjemlandet. En særlig juleorlov fandtes heller ikke.
Grantræer var uundværlige
Et juletræ måtte soldaterne have, mente de tyske generaler under 1. verdenskrig. I 1914 tog de derfor initiativ til at få titusinder af minijuletræer fremstillet – komplet med lys og pynt – og sendte dem i små kartoner til tropperne ved fronten. Her vakte de stor glæde.
Underholdning i højtiden
Den amerikanske hær arrangerede shows med hollywoodstjerner under 2. verdenskrig, og komikeren Bob Hope var en flittig deltager. Selv efter krigen fortsatte han med at optræde for soldaterne. I 1967 tog han skuespilleren Raquel Welch med på sin juleturné til tropperne, der deltog i vietnamkrigen.
Julemandens besøg var et hit
Selv Stillehavets tropiske temperaturer og høje luftfugtighed forhindrede ikke allierede tropper i at klæde sig ud som julemanden og optræde for hinanden. Drillerier, platte vittigheder og hjemmelavede gaver gjorde Santa Claus' besøg til et pusterum fra krigens gru.