Mørket havde for længst sænket sig over den snedækkede egn nær byen Wittenberg i vore dages Tyskland, da en kutteklædt mand julenat i 1536 fandt vej gennem skoven.
Til at lede sig brugte manden stjernernes lys, og da han i skæret fra dem fik øje på et lille grantræ, standsede han pludselig op. Med en hurtig indskydelse tog han fat i træet med begge sine hænder, og det lykkedes ham at hive træet op af den frosne jord.
Derefter slæbte han træet med sig hjem, og inspireret af stjernerne pyntede han de grønne nålegrene med levende lys. Han kaldte på sin familie, som tog plads rundt om træet, og med højtidelig stemme fortalte han dem om miraklet i Betlehem. Manden var Martin Luther, men historien er løgn.
Historien om Luther er en myte
I midten af 1800-tallet opstod de første fortællinger om, at den reformerte munk Martin Luther var manden bag det første juletræ.
Historien blev hurtigt populær, og selvom den stadig fortælles i dag i fx børnebøger, så har den ikke noget historisk belæg. Det er nemlig uvist, om Martin Luther havde et juletræ, og desuden var juletræet allerede kendt på hans tid.
Martin Luther med sin familie juleaften. Men måske havde han slet ikke et juletræ.
Traditionen opstod i Tyskland
Selvom Luther ikke var manden bag det første juletræ, og historikerne i dag har svært ved at pege på det første af slagsen, så er der enighed om, at traditionen opstod i det vestlige Tyskland i begyndelsen af 1500-tallet.
Én af de ældste historiske kilder, som beskriver noget, der kan have været et juletræ, stammer fra den vesttyske by Freiburg i 1419. Her så en flok bagersvende efter sigende et træ pyntet med æbler, kager og glimmer på et af byens herberger.
En senere kilde fortæller, at et pyntet træ blev stillet op i katedralen i Strasbourg i 1539, mens en krønike fra 1570 beskriver, hvordan håndværkere i Bremen pyntede et træ med æbler, nødder, dadler og små papirblomster.
Konkrete beskrivelser af juletræet i dets første tid er få, men juridiske dokumenter viser, at juletræet fik fodfæste i Tyskland i løbet af 1500-tallet. I al fald så bystyret i Freiburg sig nødsaget til at forbyde al fældning af grantræer i julen 1554. Og i Alsace afgjorde myndighederne i 1561, at borgerne kun måtte fælde ét grantræ pr. husstand.
Historisk set har træer ofte haft symbolsk betydning, og hos en lang række folkeslag har træer været forbundet med genfødsel og evigt liv. Hos de førkristne germanske og skandinaviske stammer var grantræer fx et centralt element i fejringen af vintersolhverv, der falder sidst i december måned hvert år.
Her blev husene pyntet med grene fra de stedsegrønne træer som et symbol på, at lyset og livet vendte tilbage. Men om der er en kobling mellem de førkristne traditioner og det moderne juletræ, er i dag uklart.
Med tiden tog kirken juletræet til sig
Juletræets mulige hedenske ophav huede dog ikke kirken, som i 1600-tallet forsøgte at modarbejde træets stigende popularitet.
Fx beklagede teologen Johann Conrad Dannhauer sig i 1647 over, at juletræet fik større opmærksomhed “end Guds ord og de hellige ritualer”.
Til kirkens fortrydelse var juletræet kommet for at blive, og især den tyske adel tog det til sig. Her erstattede juletræet den katolske julekrybbe, som var blevet populær i 1200-tallet, men som efter reformationen i 1500-tallet blev forvist fra de protestantiske stuer i knap 400 år.
Det folkelige gennembrud for juletræet i Tyskland kom i 1700-tallet, hvor den folkekære forfatter Johann Wolfgang Goethe lod juletræer optræde i sine værker. I 1800-tallet blev juletræer opstillet i de tyske kirker.
Danmarks første juletræ stod på Holsteinborg i 1808.
Kongelige gjorde træet folkeligt
På omtrent samme tid begyndte jule-træet at slå rødder uden for Tyskland. Tyske adelige, der var bosat i udlandet, bragte nemlig traditionen med sig.
I England publicerede avisen Illustrated London News i 1848 en tegning af den engelske kongefamilie samlet om et juletræ.
Tegningen af dronning Victoria og prins Albert gav ifølge britiske historikere juletræet dets folkelige gennembrud i England, selvom det langtfra var første gang, at et juletræ havde fundet vej til Windsor Castle.
Allerede som barn havde Victoria nemlig stiftet bekendtskab med juletræet, fordi hendes farmor, Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, var tysk prinsesse. I 1840’erne førte Victoria og hendes mand, der var tysk prins, traditionen videre.
Migranter tog traditionen med
I løbet af 1800-tallet blev juletræet populært i USA. Det skyldtes især de tusindvis af tyske immigranter, som sejlede over Atlanterhavet med julepynt i kufferten. Avisen Philadelphia Bulletin kunne i 1860 fx fastslå, at “der er knap et hus, som ikke har sit eget juletræ”.
Træets popularitet fremgår også af en opgørelse fra 1880, der viser, at hele 200.000 træer blev sat til salg på Washington Market i New York til “yderst eksorbitante priser”.
I de efterfølgende årtier blev det stedsegrønne grantræ en fast juletradition i så godt som alle lande med en kristen arv.