Julen skulle fejre arierne
Jesus var jøde. Og en fejring af hans fødselsdag var ikke noget for det tyske herrefolk, mente Adolf Hitler.
I perioden fra 1933, hvor han kom til magten i Tyskland, til 2. verdenskrigs afslutning i 1945 kæmpede Hitlers topfolk indædt for at forvandle den populære kristne helligdag til en nazistisk højtid, som fejrede den ariske race og de oldgermanske traditioner.
Julefred er kun for tyskerne
Først og fremmeset havde nazisterne det svært med julens forsonende budskab om fred på Jorden. Den stemte dårligt overens med ambitionerne om at erobre resten af Europa.
I en artikel fra 1937 understreger Hannes Kremer, et ledende medlem af Hitlers propagandaministerium, at tyskerne bør afvise julen som "en højtid for en teoretisk fred for hele menneskeheden".
“Det er uacceptabelt for os, at julen og alt dens sjælefulde indhold er produktet af en orientalsk religion.“ Friedrich Rehm, nazi-propagandist.
I stedet bør være en "højtid for reel hjemmelig og national fred" og altså kun handle om at sikre fred for tyskerne.
En fred, som tilsyneladende kun kunne sikres ved at udrydde nationens fjender i form af bl.a. jøder, kommunister og homoseksuelle.
"Ud med Jesus"
Næste skridt var at køre den jødiske Jesus ud på et sidespor. Til alt held for nazisterne havde tyskerne, længe inden de blev kristne, fejret vintersolhverv omkring juletid.
Så nazisternes propaganda lagde vægt på, at julen i virkeligheden var en oldgermansk højtid, som markerede årets korteste dag med gavegivning og et grantræ.
"Vi kan ikke acceptere, at et tysk juletræ har noget som helst at gøre med en krybbe i et trug i Betlehem. Det er uacceptabelt for os, at julen og alt dens sjælefulde indhold er produktet af en orientalsk religion", skrev nazi-propagandisten Friedrich Rehm i 1937.
Bliv klogere på julens traditioner i vores tema om jul
Hitler var ikke for fin til at uddele julegaver. Men julen som Jesu fødselsdag – nie im Leben!
Himmler omskrev julesalmer
Julesange og salmer, der nævnte Jesus, blev omskrevet, så de i stedet hyldede nationalsocialismen. Blandt sangskribenterne var ingen ringere end SS-chefen Heinrich Himmler.
En anden torn i øjet på nazisterne var Julemanden, som oprindelig er baseret på den kristne helgen Sankt Nikolaus, som levede i 300-tallet i nutidens Tyrkiet.
Han var hverken arisk eller germansk, så i stedet argumenterede nazisterne for, at julegaverne i virkeligheden blev uddelt til børnene af den oldnordiske gud Odin.
Hagekorset skulle op på juletræet
Juletræet havde nazisterne ikke noget problem med, for det har faktisk rødder i hedenske, germanske traditioner. Til gengæld var Hitler ikke glad for den stjerne, som blev placeret på toppen af træet.
I stedet for stjernen - som enten kunne symbolisere den jødiske Davidsstjerne eller kommunismens røde stjerne - skulle tyskerne sætte enten et hagekors, et germansk solhjul eller en oldnordisk rune øverst på juletræet, mente nazisterne.
VIDEO: Kom med til jul i Nazityskland
Julepynt fra Nazityskland, som er blevet bevaret for eftertiden, inkluderer bl.a. kugler med slagord som fx "Sieg Heil" og symboler som bl.a. hagekors, jernkors og ørne.
Til Hitlers forsvar skal dog siges, at hans faktisk ikke brød sig om nazi-julepynt og udstedte love, som forbød nazi-symboler på julepynt.
1944 blev den sidste nazi-jul
Nazisternes bestræbelser gav i store træk pote, og allerede ved 2. verdenskrigs udbrud var julen blevet forvandlet til en nazi-højtid.
"Når vi fejrer en tysk jul, inkluderer vi i familien alle dem, der er af tysk blod, og alle dem, der bekræfter deres tyske etnicitet", skrev en nazistisk månedsmagasin i 1939 og slog fast, at julen i stedet for det kristne budskab nu kun handlede om Hitlers budskaber.
Succesen varede dog ikke længere. Julen 1944 var den sidste nazi-jul, for få måneder senere var Nazityskland kapituleret og Hitler død.
Nogle få af Himmlers julesalmer blev kortvarigt sunget efter krigen også, men fleste tyskere gjorde med Hitlers jul, som de gjorde med alle andre af Førerens idéer: Forkastede dem og begravede dem i historiens mødding.