Nikolaus skrev sig selv ind i kirkehistorien ved sin store gavmildhed, og ved, at han gav sine gaver ubemærket.
For eksempel lagde han mønter i de fattiges sko om natten, og herfra kommer traditionen med at sætte hjemmeskoene uden for døren for at finde en lille gave i dem juleaftens morgen.
Julemanden kommer til USA
Sankt Nikolaus blev et vigtigt navn i den katolske kirke, men fordi han også var skytshelgen for søfarende, overlevede respekten for hans navn i det protestantiske Holland, hvor han hedder Sinterklaas.
Hollandske udvandrere tog traditionen med til USA i det 19. århundrede, og der blev han til Santa Claus, som vi kender i dag.
Julemanden var en spinkel mand
Senere åbnede arkæologer Sankt Nikolaus’ grav i den italienske by, Bari, og det viste sig, at den historiske ”julemand” var en lille, spinkel mand på omkring halvanden meter.
Men trods den manglende lighed med den korpulente julemand, er han fortsat et stort navn i den katolske verden, hvor hans dødsdag 6. december markeres med store festivaler.
Bliv klogere på julens traditioner i vores tema om jul.