Adventskransen stammer fra 1839, hvor den tyske teolog Johann Hinrich Wichern introducerede den i sit missionsarbejde.
I forhold til vore dages krans, var der en forskel: Wicherns krans havde fire store lys - et for hver søndag i advent, men også et antal mindre røde lys.
De små lys varierede i antal, afhængig af antal hverdage fra første søndag i advent til juleaften.
Et vognhjul som adventskrans
Wichern brugte et kasseret vognhjul til sin første adventskrans, hvilket tyder på, at han har skævet til ældre traditioner, da han indførte skikken.
Kranse-traditionen er nemlig nævnt i ældre kilder, hvor symbolikken i hjulet omtales.
I middelalderen betragtedes adventskransen som årets hjul, der op mod årets mørkeste dag havde drejet en hel omgang og nu ville bringe solen og lysere tider tilbage.
Lys-skikken går helt tilbage til hedensk tid, hvor man markerede årests mørkeste fest med solhvervsfester, der skulle bringe lyset tilbage.
Og så kom der gran på …
Wichern gav adventskransen en moderne betydning, selvom det tog tid.
Først i 1860 beklædte han hjulet med gran, hvis stikkende nåle mindede om tornekronen på Jesus hoved ved korsfæstelsen.
Røde eller hvide adventslys?
Wichern lagde også betydning i lysenes farver. Han valgte hvid, som symboliserede uskyld og rød for kærlighed. Men her løb han ind i vanskeligheder.
I andre kirkelige kredse mente man nemlig, at lysene skulle være violette, som er den kirkelige farve for advent.
Det har siden delt adventstraditionerne i to lejre. Bliv klogere på julens traditioner i vores tema om jul.