Kvinde gør sig klar til at kysse under misteltenen

Hvorfor kysser man under misteltenen?

I dag er det romantisk at kysse under en mistelten, men er der mon en historisk forklaring på, at man kysser under lige præcis misteltenen?

I dag er det romantisk at kysse under en mistelten, men er der mon en historisk forklaring på, at man kysser under lige præcis misteltenen?

Colourbox

Mistelten er en stedsegrøn plante, som er giftig. Af den grund kan det virke mærkeligt, at vi til jul står og kysser under misteltenen.

Mistelten har dog været forbundet med frugtbarhed og helbredelse af forskellige folkeslag gennem historien.

Det er gennem disse opfattelser af planten, at traditionen med at kysse under en mistelten begyndte.

Hvor stammer mistelten fra?

Den romerske historiker Plinius den Ældre (ca. 23-79) beskrev, hvordan de keltiske druider plukkede mistelten fra egetræerne.

Plinius var også naturhistoriker, og vidste, at misteltenens hvide bær i store mængder er giftige, men han var også fascineret af druidernes tro på plantens helbredende egenskaber.

Maleri af druider i England

For druiderne var mistelten forbundet med helbredelse, frugtbarhed og beskyttelse. Skikken med at kysse under misteltenen opstod dog først senere.

© S.F. Ravenet/F. Hayma/Wellcome Collection

Når druiderne plukkede mistelten, spredte de et hvidt klæde ud under træet – så misteltenen ikke skulle miste sin kraft, hvis den rørte jorden.

Bagefter brugte de misteltenen ved særlige ofringer, og de hængte den op i døråbninger, hvor den dels var frugtbarhedssymbol og dels beskyttede hjemmet mod onde magter.

Kirken forbød misteltenen

På grund af denne hedenske baggrund forbød kirken langt op i historien brugen af mistelten. Men skikken overlevede i folkelig tradition.

Grundet troen på misteltenens gavnlige virkning på frugtbarheden, opstod skikken med at kysse hinanden i døråbningen. Det er formentlig sket en gang i den sene middelalder.

Misteltenen sikrede kysse-kontrol

Men skikkens udbredelse og popularitet nåede sit højdepunkt i det 19. århundredes victorianske England, muligvis fordi det bornerte samfund bedre kunne ”kontrollere” kysseriet, når det skete i fuld offentlighed.

Foto af en mistelten med hvide bær

Mistelten er kendetegnet ved grønne blade og hvide bær. Normalt bliver en gren af planten hængt op i døråbninger, og så skal dem, der står under misteltenen, kysse.

© Shutterstock

Endnu en skik vandt indpas: Når en mand havde stjålet sig til et kys under misteltenen, skulle han plukke et af dens bær og smide det bort.

Når misteltenen ikke havde flere bær, havde den mistet sin magiske virkning.

Misteltenen bliver en juletradition

Det var også på det tidspunkt, at misteltenen fik sin plads blandt julens traditioner.

Victorianerne lagde vægt på, at jul skulle rumme kærlighed og venskab, og da Jesu fødsel jo også kunne ses som symbol på frugtbarhed, var vejen banet.

Derfor inviterede kirken misteltenen indenfor, selvom den ikke blev regnet for en kristen tradition.