I de første århundreder af tidsregningen var kristendommen en forfulgt religion.
Så da Konstantin som den første kristne kejser gjorde kristendommen til statsreligion i det byzantinske rige var der en del diskussioner, der skulle tages. Blandt andet vidste ingen, på hvilken dato, Jesus var blevet født.
Datoen for julen blev rykket
Man mente, at bebudelsen, hvor ærkeenglen Gabriel overbragte jomfru Maria beskeden om, at hun var gravid, havde fundet sted på, hvad der svarede til den 23. marts.
Føjer man et ni måneder langt svangerskab til datoen, lander man på den 23. december, som også var vintersolhverv, altså årets korteste dag.
Problemet var, at denne dato samtidig var afslutningen på den hedenske fest Saturnaliet, som stammede fra romersk tid, og som blev fejret af en stor del af befolkningen.
Konstantin ville på den ene side ikke fornærme den del af befolkningen, der fejrede Saturnaliet og på den anden side måtte den nye religion ikke blive forbundet med hedenske ritualer. Det er den sandsynlige grund til, at Jesu fødselsdag blev placeret to dage senere.
Konstantin fejrede for første gang julen den 25. december i år 336, og da han døde året efter, blev beslutningen givet videre til den nye pave i Rom Julius 1.
Et par år senere slog paven fast at datoen var den korrekte.
Så på den måde blev Julius en central person i julens indstiftelse, selvom hans navn ikke har noget med ordet jul at gøre.
Men det er en helt anden historie.
Hvorfor den 24. december?
Fejringen af julen den 24. december startede i 1800-tallet, da man tændte juletræet og hyggede sig aftenen før Jesu fødselsdag.
Da julegaverne kom til, og det kirkelige efterhånden gled i baggrunden, blev fejringen den 24. til julens hovedbegivenhed.
I en række lande, fx England, holder man dog fast ved den 25. og venter med at åbne gaver til om morgenen.