Jul i krig

Et brev, en gave eller grantræer – soldaterne under 1. og 2. verdenskrig behøvede ikke meget for at komme i julestemning. Trods bombers brag og grufulde lidelser formåede tropper på begge sider af fronten at holde julens traditioner i hævd og sprede en smule hygge.

Et brev, en gave eller grantræer – soldaterne under 1. og 2. verdenskrig behøvede ikke meget for at komme i julestemning. Trods bombers brag og grufulde lidelser formåede tropper på begge sider af fronten at holde julens traditioner i hævd og sprede en smule hygge.

FPG/Getty Images

Både under 1. og 2. verdenskrig tilbragte millioner af soldater julen ved fronten. Med gaver, god mad og julepost forsøgte deres fædreland at forsøde tilværelsen for tropperne, mens granaterne fortsatte med at regne ned.

Den canadiske soldat David MacLean skrev i julen 1916 hjem fra Frankrig, hvor han og resten af det 48. Highlanders-regiment var udstationeret:

“Vi spiste julemiddagen i et telt rejst specielt til lejligheden. Det var stort nok til, at hele kompagniet kunne spise samlet. Officererne opvartede os, og menuen bestod af grillet svinekød, brasekartofler, gulerødder, kål og æblesovs. Til dessert fik vi karamelbudding.”

Beretninger om julehygge var præcis den slags hyggelige nyheder, som MacLean og andre tropper yndede at sende hjem. Soldater på begge sider af fronten forsøgte i vid udstrækning at skåne familien for ubehagelige detaljer og hungrede omvendt efter nyt hjemmefra – helst noget, der kunne fjerne tankerne fra dødsangst og krigens gru.

© FPG/Getty Images

Propaganda direkte fra skyttegravene

I julen forsøgte krigens parter at overgå hinanden i at skildre livet ved fronten så idyllisk som overhovedet muligt.

Ved hjælp af opstillede billeder fra krigs-zonen skulle civilbefolkningen overbevises om, at nationens drenge hyggede sig i julen og var ved at vinde.

Under begge verdenskrige var tyskerne mestre i kunsten at få soldater til at se ud, som om de nød livet i felten.

Santa Claus with helmet, julemanden iført hjelm
© Popperfoto/Getty images

Julemanden trak i trøjen

Under 2. verdenskrig tacklede briterne de første års massive modgang med galgenhumor.

Helt i tråd med tidsånden sørgede det britiske krigsministerium for at få taget en masse julemands-billeder – Santa Claus lander i et jagerfly med gaver, julemand med hjelm på vej med gaver, og så videre.

Nazi-julepynt med svastika
© Alexander Historical Auctions

Nazisterne forsøgte at kapre julen

Ved hjælp af propaganda forsøgte nazisternes ideologer ihærdigt at forvandle den kristne højtid til en germansk fest, der markerede vinterens solhverv.

Julepynt med nazisymboler var blot ét af midlerne. Tyske aviser fik også forbud mod at dvæle ved julens kristne historie – i stedet skulle de fokusere på Tysklands nye frelser: Adolf Hitler.

lagerhal med bomber
© MPI/Getty Images

Julen solgte krigsobligationer

Under verdenskrigene behøvede de krigsførende lande gigantiske summer til at finansiere produktionen af våben og ammunition. Julen blev derfor brugt som anledning til at sælge såkaldte krigsobligationer.

Plakater opfordrede befolkningen til at gøre deres patriotiske pligt og forære deres kære en krigsobligation i julegave. I USA kunne de billigste købes for 2.300 kr. i nutidspenge – med garanti for at den 10 år senere ville være 3.100 kr. værd.

I løbet af krigen udstedte USA krigsobligationer for 185,7 mia. dollars, hvilket i dag ville svare til svimlende 22.000 mia. kr.

2. verdenskrig, fællessang, allierede tropper, fest

Den britiske flådeofficer Adrian Silas holdt i 1942 en løssluppen julefest i London for sine amerikanske, franske og russiske kolleger.

© popperfoto/getty images
Julegaver, 2. verdenskrig, nødhjælpspakker
© Bettmann/Getty Images

Tonsvis af julegaver blev sendt til fronten

Krigens parter gjorde sig store anstrengelser for at få pakker frem til soldaterne. De pårørende sendte imidlertid så mange gaver, at de britiske jernbaner under 2. verdenskrig førte kampagner med ordlyden:

“Færre julepakker, tak. Hold forsyningsvejene fri til våben og ammunition”.

Sårede amerikanske tropper får besøg af julemanden.
© Ralph Morse/Getty Images

Julemandens besøg var et hit

Selv Stillehavets tropiske temperaturer og høje luftfugtighed forhindrede ikke allierede tropper i at klæde sig ud som julemanden og optræde for hinanden.

Drillerier, platte vittigheder og hjemmelavede gaver gjorde Santa Claus' besøg til et pusterum fra krigens gru.

Britisk soldat med julegås i hænderne
© IWM/Getty Images

Festmad erstattede feltrationer

Mens tropperne det meste af året måtte døje med mad fra konservesdåser, blev alt sat ind på at gøre julemiddagen til en fest.

Selv under Ardenner-offensiven i julen 1944, hvor amerikanske tropper var under hårdt pres fra Hitlers sidste offensiv, nød de allierede soldater et festmåltid:

“Kalkun med alt tilbehør – det var fantastisk”, skrev den amerikanske soldat Burt Morphis fra sin post i Bütgenbach i det sydlige Belgien.

1. verdenskrig, juletræ i skyttegrav
© Interfoto/Imageselect

Grantræer var uundværlige

Et juletræ måtte soldaterne have, mente de tyske generaler under 1. verdenskrig.

I 1914 tog de derfor initiativ til at få titusinder af minijuletræer fremstillet – komplet med lys og pynt – og sendte dem i små kartoner til tropperne ved fronten. Her vakte de stor glæde.

Tyske tropper pakker julegaver ud under 2. verdenskrig
© Ullstein Bild/Getty Images

Pakker gavnede moralen

Ikke alle pårørende til de mange udsendte soldater forstod, at mad, slik, cigaretter og brændevin var de mest populære gaver ved fronten.

Den tyske soldat Rudolf Dünnebeil skrev i julen 1942 forbløffet (eller surt) hjem til sin mor fra et ukendt sted i Frankrig:

“Tak for julegaverne. Men hvad havde du forestillet dig, at jeg skulle bruge badedragten til? Hoppe i Atlanterhavet?”

Den franske avis Le Petit Journal lagde ikke skjul på, at krigens gru også rasede i julen.

© Selva/bridgeman images
julekys, mistelten
© Gerry Cranham/getty images

De heldige fik orlov under højtiden

Året rundt blev soldater taget ud af tjeneste og sendt på nogle dages orlov bag fronten, når krigen tillod det. En rejse hjem til familien var imidlertid en sjælden luksus for frontsoldater.

Jo længere væk hjemmefra soldaten var posteret, desto mindre var sandsynligheden for, at han blev bevilget orlov i hjemlandet. En særlig juleorlov fandtes heller ikke.

Julevåbenhvilen under 1. verdenskrig, lygtemand
© Mansell/Getty Images

Våbenhvile gjorde generalerne rasende

I julen 1914 opstod spontane våbenhviler langs Vestfronten, og ubevæbnede tyske tropper vovede sig ud i ingenmandsland mellem skyttegravene for at ønske deres britiske og franske fjender en glædelig jul.

Generalerne fik efterfølgende travlt med at udstede strenge ordrer om ikke at fraternisere med fjenden – hverken i julen eller resten af året.

Hitler til julefest, heilende soldater
© Getty Images

Hitler led i julen

Tysklands diktator afskyede højtider. Én juleaften tilbragte Hitler fx i en taxi, som han havde hyret til at køre rundt på må og få i det sydlige Bayern – bare for at undgå al festivitas.

“Julen blev komplet ignoreret af Føreren. Ikke én grangren, ikke et eneste vokslys”, skrev hans sekretær Traudl Junge om julen 1943, som hun tilbragte i Ulveskansen, Østpreussen.