julepynt, fest

Julepyntens historie: Spindelvæv, afføring og falske agurker

Julepynt er mere end flettede hjerter og smukke lys. De seneste århundreder er der opstået kassevis af forskelligt tingeltangel, som hører julen til: Flinke edderkopper, kugler med snelandskaber i og figurer, der trækker bukserne ned midt i juledekorationen.

Julepynt er mere end flettede hjerter og smukke lys. De seneste århundreder er der opstået kassevis af forskelligt tingeltangel, som hører julen til: Flinke edderkopper, kugler med snelandskaber i og figurer, der trækker bukserne ned midt i juledekorationen.

shutterstock

Julekuglen var millioner værd

Julekugler stammer fra den sydøsttyske by Lauscha, der siden 1600-tallet har været kendt for sine glasfabrikker, der bl.a. fremstillede glasøjne.

I 1597 begyndte en af byens fabrikanter at lave helt enkle, runde glaskugler. Den store udbredelse vandt kuglerne dog først, da den amerikanske butiksmagnat Frank Woolworth besøgte Lauscha.

julepynt, julekugler

Julekugler er en af de mest populære former for juletræspynt.

© shutterstock

Her blev han overtalt til at købe et parti kugler, selvom han frygtede, at hans kunder ville finde pynten kedelig.

Næppe var det første parti dog lagt ud i Woolworths butikker, før kuglerne blev flået ned fra hylderne. Allerede samme aften var de udsolgt. Omkring 1890 solgte Woolworth julekugler for hele 25 mio. dollars om året.

julepynt, hygge, familie

Billedet af Martin Luther, der fejrer jul med et pyntet træ, stammer fra 1800-tallet.

© Historisches Auge Ralf Feltz/Imageselect

Det pyntede træ spredtes til hele verden

Juletræets historie er lang og omgivet af mystik. Ifølge myterne blev de første træer sat op i Baltikum, hvorefter Europa langsomt tog traditionen til sig.

1510

Det første træ stod i Riga

Et pyntet træ prydede i julen 1510 torvet i Letlands hovedstad, Riga. Træet regnes for at være historiens første juletræ.

Estiske beretninger hævder dog, at handelsdrivende i Tallinn stillede et træ op året forinden.

1536

Luther bragte træet ind

En sejlivet myte fortæller, at reformatoren Martin Luther i julen 1536 tog et grantræ ind i stuen og pyntede det.

Selvom kilder fortæller om juletræer i Vesttyskland i 1500-tallet, har Luther-myten intet på sig – den har sin rod i en tegning fra en børnebog lavet i 1800-tallet.

1774

Tyskerne tog træet til sig

Juletræet bredte sig i løbet af 1700-tallet til hele Tyskland.

Mange anså skikken for ­ugudelig, men stemningen ændrede sig, da digteren Johann Wolfgang von Goethe i 1774 beskrev træet i sit kendteste værk, “Den unge Werthers lidelser”.

1808

Danmark spredte træet

Traditionen med at fejre jul med et pyntet træ spredte sig via den tyske adel til Danmark.

Det første danske juletræ stod på godset Holsteinborg på Sydsjælland i 1808. Fra Danmark fandt traditionen i løbet af århundredet vej til det øvrige Skandinavien.

Fra 1880’erne var det almindeligt i de fleste skandinaviske hjem.

1850

Kongelig jul i USA

Da et amerikansk dameblad i 1850 bragte en reportage om den kongelige jul hos dronning Victoria og hendes tyskfødte mand, prins Albert, blev træet højeste mode i storbyer som New York.

1900

Julen kom til Japan

Efter at kejserriget Japan i århundreder havde været lukket for omverdenen, fik amerikanske missionærer i 1860’erne omsider lov til at forkynde den kristne tro i landet. Med dem kom julen og juletræet, som japanerne tog til sig omkring år 1900.

Japanerne pyntede træet med traditionel vestlig pynt, men også med lokale islæt i form af fx origami – figurer foldet af papir.

julepynt, japan
© Evans/getty images

1917

Sovjet forbød træet

Juletræet nåede til Rusland i 1840’erne, hvor det var populært hos adelen.

Men efter den bolsjevistiske revolution i 1917 satte de nye magthavere sig for at afskaffe alt, hvad der havde med religion at gøre – herunder julen og juletræet.

Fejring af julen blev erstattet af en festdag for Komsomol, den kommunistiske ungdomsorganisation.

Befolkningen viste dog ingen begejstring for festlighederne, og i 1928 afskaffede diktatoren Josef Stalin helligdagen. Først i 1991 – efter kommunismens fald – blev julen igen lovliggjort.

© SV2/getty images

2018

Juletræer er en god forretning

Danmark er blevet et førende land i julebranchen. Hvert år producerer vi 11,5 mio. træer, men vi skal kun bruge 1,5 mio. selv.

Resten går til eksport, der sidste år indbragte 800 mio. kr.

Ukrainere hænger spindelvæv på træet

Juletræer i Ukraine er ofte indhyllet i kunstige edderkoppespind. Skikken fejrer, fortælles det, et mirakel, som en familie oplevede en julemorgen for længe siden. Familien, som bestod af en fattig enke og hendes børn, havde i mange år ikke haft råd til et juletræ.

En sommermorgen faldt en fyrrekogle imidlertid ned på gulvet i familiens faldefærdige hytte. Koglen voksede op og blev til et prægtigt træ. Børnene var lykkelige, for nu havde de endelig et juletræ.

Da højtiden kom, havde familien dog ikke råd til pynt, og børnene gik skuffede i seng.

julepynt, spindelvæv

I nogle udgaver af det ukrainske julemirakel fortælles historien fra edderkoppernes perspektiv.

© shutterstock

Da de vågnede næste ­morgen, så de et eventyrligt syn: Træet var dækket af spindelvævstråde, som, da det første morgenlys ramte dem, blev forvandlet til det pureste guld og sølv.

Enken og hendes børn kom aldrig mere til at mangle noget, slutter legenden fra omkring år 1900. Ud over ­kunstige spind pynter ukrainerne også grenene med figurer af små edderkopper kaldet pavuchky.

I Catalonien står julen i bagdelens tegn

Julekrybber er populære de fleste steder, hvor højtiden fejres. I Catalonien i Spanien byder modellerne imidlertid på en særpræget tilføjelse.

Scenen viser, foruden de traditionelle bibelske figurer omkring Jesus, også en mand, som sidder på hug og forretter sin nødtørft.

El Caganer (den skidende mand) gjorde sit indtog i ­kryb­bescenen i slutningen af 1600-tallet og har siden været en fast indslag i Cataloniens juleudstillinger.

julepynt, nisse skider

I 2010 blev en 6 m høj El Caganer stillet op i et storcenter i Barcelona.

© guy moberly/imageselect

Det vides ikke med sikkerhed, hvor traditionen stammer fra, men en populær teori vil vide, at El Caganer har til formål at punktere den meget højtidelige scene med en mere verdslig handling.

Børn og barnlige sjæle har desuden gjort det til en sport at være den første til at udpege El Caganer i en julekrybbe.

Især i 1900-tallet blev figuren ­populær, og fra 1940 begyndte catalonierne at lave mange ­for­skel­li­ge versioner af El Caganer, der bl.a. afbildes som nonner, djævle, historiske personer, kongelige og politikere.

Julekævle skider gaver ud

Børn i Catalonien modtager hvert år små gaver, som ifølge traditionen kommer ud af bagenden på en Tió de Nadal, en julekævle.

julepynt, trænisse
© shutterstock

Mellem 8. og 24. december fodrer børnene kævlen og giver den et varmt tæppe på.

Juledag begynder børnene at slå på kævlen med pinde, mens de synger sange, der ­begynder med ordene “Skid, kævle!”.

julepynt, frokost

Vikingernes “jól” var en stor, årlig fest, hvor guderne blev hyldet, og vikingerne fejrede, at lysere tider var på vej.

© Per O. Jørgensen/historie

Der blev pyntet op længe før jul

Vintersolhverv – den dag på året, hvor solen står lavest på himlen – forekommer omkring den 21. december. Det astronomiske fænomen er i tusinder af år ­blevet markeret af mange kulturer, bl.a. ved at bringe planter ind i hjemmet.

Egypterne pyntede med palmer

Oldtidens egyptere fejrede vintersolhverv ved at pynte deres hjem med palmegrene. De grønne grene skulle symbolisere solens gud Amon-Re, der var en af egypternes vigtigste guder.

Palmegrenene skulle minde egypterne om, at solen nu igen ville få styrke til at give liv i form af afgrøder og velstand.

Romerne elskede kranse og bær

Hvert år fra den 17. til den 23. december fejrede romerne Saturn, guden for høst, velstand og overflod. For at sikre det kommende forårs frugtbarhed bar romerne friske grene ind i deres huse.

Beboerne hængte også guirlander og kranse lavet af planter over vinduer og døre. I stuerne pyntede de med bær og kristtorn, en busk med røde bær, som indgår i vore dages juledekorationer.

Vikingerne opfandt julen

Ved vintersolhverv festede vikingerne i dagevis, mens de mæskede sig i kød og mjød. Festtiden kaldte de for “jól” – oprindelsen til ordet jul.

Nogle historikere mener, at vikingerne under festlighederne satte ild til et stort hjul for at kalde på solen, og at hjulet dannede forbillede for senere tiders julekranse.

Thomas Edison opfandt lyskæden

Levende lys på juletræet var almindeligt allerede i 1600-tallet, men det var langtfra ufarligt at sætte tællelys på et tørt træ, og store julebrande var ganske almindelige.

Løsningen på problemet kom endelig i 1880, da den amerikanske opfinder Thomas Edison tog patent på glødepæren. Til jul samme år hængte han en lyskæde rundt om sit labora­torium i Menlo Park, New Jersey.

julepynt, forsker

Edison var den første, der hængte lyskæder rundt om sit hus til jul.

© George eastman house/getty images

To år senere fik Edward Johnson, Edisons kompagnon, en genial idé: Han hængte lyskæder på et juletræ, der stod på en roterende opsats, og ringede til pressen.

“Træet var strålende oplyst med i alt 80 lys, ligeligt fordelt i blåt, hvidt og rødt. Man kan dårligt forestille sig noget smukkere syn”, skrev Detroit-avisen Post and Tribune.

En høj pris og få hjem med stikkontakter betød dog, at lyskæden først blev almindelig fra 1930’erne.

Træet behøver ikke være af træ

Juletræer vandt udbredelse i 1800-tallet, men især i ­Tyskland var træ en mangelvare, da byggeri og industri førte til en voldsom skovning.

Da juletræer ikke var til rådighed, farvede tyskerne i stedet gåsefjer grønne og samlede dem med metaltråd, så de lignede et træ.

julepynt,texas

I Texas har mangel på juletræer betydet, at der i stedet har måttet bruges kaktusser.

© graphicaartis/bridgeman images

Fjertræerne blev populære i både USA og England – og blev med tiden også lavet af dyrehår fra fx vildsvin.

Efter 2. verdenskrig kom der juletræer af plastik, og undersøgelser tyder på, at der i dag sælges flere af disse plastiktræer end af den ægte vare.

julepynt, juleryste kugle

Edwin Perzys fabrik laver stadig snekugler den dag i dag.

© DEA/G. CIGOLINI/GETTY IMAGES

Snekuglen imponerede på verdensudstilling

De første snekugler blev fremstillet af et fransk glasfirma i forbindelse verdensudstillingen i Paris i 1878.

Kuglen var tænkt som en brevvægt, og inden i den var der en mand med en paraply. Det vides ikke, hvordan effekten med sneen blev opnået.

Først i år 1900 tog den østrigske fabrikant Edwin Perzy patent på en snekugle, hvor sneen ­bestod af ­semulje – den inderste del af en hvedekerne.

Sølvjuletræ skabte trafikkaos

Den 9. december 1949 mødte et overdådigt syn New Yorks indbyggere.

På pladsen foran det vældige forretningskompleks Rockefeller Center midt på Manhattan funklede det mest storslåede juletræ, som nogensinde var set: 7.500 ­lyspærer i alle farver strålede fra den næsten 23 m høje rødgran, hvis grene var dækket af et tykt lag sølvmaling.

576 enorme hvirvlende plastiksnefnug pyntede desuden ­promenaden, der førte op til centeret.

julepynt, piger

Rockefeller Centers jule­træ imponerer ­hvert år. Tændingen af lysene sendes live i TV.

© Blogspot

Juletræet foran Rockefeller Center havde været en institution siden 1931, men i 1949 var alle sejl sat til. Aviserne kunne berette, at træet gjorde newyorkerne så målløse, at trafikken på Manhattan gik fuldkommen i stå.

“Biler stod kofanger mod kofanger på hele 5th Avenue. Tværgående trafik var helt umulig, så bilerne sad også fast i de tilstødende gader”, skrev avisen The New York Times.

Politiet måtte træde til for at løse den fastlåste situation, men trafikken blev først nogenlunde normal igen ved 22-tiden.

Julebukken var en drillepind

Julebukken af halm ses ved juletid i mange skandinaviske hjem – men fredelig har den ikke altid været. Allerede i vikingetiden klædte mænd sig ud som geder, der symboliserede Thor, under jól-festen.

Traditionen fortsatte efter kristendommens indtog, hvor “bukken” gerne var en udklædt gårdskarl.

julepynt, buk

Hvert år bygges en stor juleged i den svenske by Gävle. Den er dog et yndet mål for brandstiftere og overlever sjældent hele december.

© anders tukler/imageselect

Bukken gik fra hus til hus, hvor han brasede ind i stuen, mens han højlydt fortalte ubehagelige sandheder og prøvede at stange de tilstedeværende.

Kun ved at give bukken mad og øl kunne de ­fes­ten­de ­slippe af med ham igen.

julepynt, agurk
© wikimedia commons

Juleagurken var det rene fup

Mange amerikanske familier hænger gerne en juleagurk lavet af glas på træet – efter sigende skal det være en gammel tysk skik, men sandheden er sandsynligvis mere ordinær.

I slutningen af 1800-tallet var det almindeligt at lave modeller af grøntsager og frugt i glas. Formentlig har en driftig amerikansk handelsmand opfundet skikken for at sætte skub i salget.

En meningsmåling foretaget i december 2016 viste i hvert fald, at kun 7 pct. af de adspurgte tyskere havde hørt om “den gamle tyske skik”.

Sørgende far skabte guldenglen

I den sydtyske by Nürnberg overstråler én julefigur alle andre – den eventyrlige rauschgold-engel.

Legenden fortæller, at en dukke­mager under trediveårskrigen var nødt til at flygte sammen med sin datter.

Julepynt, pige

Børnene i Nürnberg klæder sig ofte ud som rauschgold-englen i ­forbindelse med julemarkeder.

© Ullstein bild dh./Getty Images

De to fandt husly hos en kobbersmed i Nürnberg, men pigen døde ulykkeligvis af sygdom kort efter. For at muntre den fortvivlede far op forsynede smeden ham med træ og rauschgold – papir­tynde ark af messing, som ligner guld.

En dag var dukkemageren pludselig rejst, men tilbage i værkstedet stod den smukkeste udskårne engel lavet af funklede rauschgold, der lignede datteren på en prik.

Historien om englen spredtes hurtigt, og mange borgere bestilte deres helt egen rauschgold-engel. Figuren er stadig populær.