Var der julefred i skyttegravene?
Våbenstilstand og julehilsner i ingenmandsland mellem tyske og britiske soldater under 1. verdenskrig… kan det virkelig passe?
Frankrig, vestfronten, december 1914. Tyske soldater glemmer for en stund krigens gru og fejrer jul ved fronten i Frankrig.
”Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille,” skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten i Frankrig under 1. verdenskrig og beskrev, hvordan kampene mod tyskerne på hans frontafsnit spontant gik i stå godt en uge inden juleaften.
”Vi sad omkring bålet hele aftenen, og omkring klokken 23 fortalte en infanteriofficer, at al kamp var afblæst, og at folk mødtes mellem skyttegravene,” lyder beretningen. Intet var aftalt på forhånd, da mændene kort før krigens første jul indstillede skydningen. Det skulle gå over i historien som ”Julevåbenstilstanden”.
Tyskere og britere udvekslede gaver
Soldaten fortæller at parterne mødtes i ingenmandsland den efterfølgende formiddag. De tyske soldater slog konstant hælene sammen og var yderst høflige, men der blev ikke sagt noget, for ingen mestrede modpartens sprog.
Til slut trådte en tysker, som havde boet nogle år i USA, frem og fungerede som tolk. De udvekslede cigarer og små gaver, og en tysk soldat bad en englænder om at sende sit billede til sin tante i Liverpool.
”De fleste tyskere er muntre og glade folk, og det forekommer så tåbeligt at slås mod dem,” skrev en anden britisk soldat i samme udgave af avisen.
Det går ikke!
Da juledag sluttede ved midnat, genoptog man tog kampene, og fronten blev atter præget af vold. Da den britiske generalstab hørte om de mange spontane våbenhviler, udsendte den rasende ordrer om, at fraternisering med fjenden var strengt forbudt.
Så da frontsoldaterne forsøgte noget lignende i julen 1915, lykkedes det kun i ganske få tilfælde at få julefred.