Ordet Ukraine betyder kant og blev første gang brugt i betydningen “grænseland” i en krønike fra 1187.
Her står om den just afdøde prins Vladimir, at “Ukraine stønnede af sorg over ham”.
Først i løbet af 1500-tallet begynder Ukraine dog at blive brugt som betegnelse for området mellem Polen og Rusland.
Her er 11 udvalgte nedslag i Ukraines historie:
862
Vikinger skabte riget

Kijevriget strakte sig fra de finske områder og helt til Sortehavet i syd. Transport foregik via de store russiske floder.
“Vores land er stort og frodigt, men hærges af uro. Kom, bliv vores prins, og hersk over os.”
Ifølge en ukrainsk krønike bad slaviske stammer i 862 nordiske krigere komme – så plagede var slaverne af indbyrdes kampe.
Under vikingerne voksede riget, og omkring år 1.000 nåede det helt til Sortehavet.
1240
Mongolerne erobrer Ukraine

De mongolske rytterhære fejede ind over Ukraine anført af Djengis Khans barnebarn, Batu Khan, der regerede det mongolske rige mellem 1227-1255.
- december 1240 indtog Djengis Khans barnebarn Batu byen Kiev.
Det var ikke første gang, mongolerne løb byens forsvar over ende, men denne sejr markerede afslutningen på vikingernes dominans af Ukraine.
De næste godt 100 år betalte ukrainerne tribut til mongolerne, som til gengæld lod undersåtterne passe sig selv.
1362
Litauen bliver Østeuropas stormagt

Algirdas af Litauen var storfyrste i 1345-1377.
Under storfyrste Algirdas fuldførte Litauen sin erobring af Ukraine.
I 1362 indtog han Kiev, og snart stod Algirdas' tropper blot 80 km fra Moskva, hvor den russiske storfyrste regerede fra.
Ved Algirdas' død i 1377 strakte Litauen sig fra Østersøen til Sortehavet
1569
Traktat gjorde Ukraine delvis polsk

Lublin-unionen førte polakkerne ind i Ukraine.
Lublin-unionen fra 1569 gjorde Vestukraine til en del af Den Polsk-Litauiske Realunion.
Efter nederlag til storfyrsten af Moskva havde Litauen brug for en stærk allieret og sluttede sig derfor sammen med Polen.
Polakkerne besatte store dele af Ukraine og var begejstrede for landets fede muld.
En forfatter skrev: “Ukraine er som det land, Gud lovede hebræerne. Her flyder mælk og honning”.
1648
Kosakker flygter fra undertrykkelse

Ukraines barske krigerfolk, kosakkerne, opstod i grænselandet mellem polske adelsmænds jorde og mongolske horder mod øst.
Under litauisk og polsk styre blev Ukraines bønder udpint af adlen.
Mange flygtede ud på ubeboede stepper og blev kosakker.
Fra 1648 til 1709 udgjorde kosakstaten halvdelen af nutidens Ukraine.
1709
Peter den Store gør Ukraine russisk

Peter den Store styrede Rusland som zar mellem 1682 og 1725. De sidste fire år af sin levetid ville han tog tituleres "alrussisk kejser".
Store Nordiske Krig fik alvorlige konsekvenser for Ukraine.
Landet var dengang delt mellem den polske konge, russiske Peter den Store og osmannernes sultan.
En stor svensk invasion knuste Polen, men i 1709 led svenskerne nederlag til Peter den Store ved Poltava i Ukraine.
Over de næste årtier blev hele Ukraine indlemmet i Rusland.
1772
Østrig får en bid
Politiske spændinger mellem Østrig, Rusland og Preussen ændrede i 1772 igen kortet over Ukraine.
Med et pennestrøg lagde stormagterne området Galicien i den vestlige del af landet ind under Østrig.
For at svække Rusland støttede østrigerne fra 1848 deres minoritets drømme om et samlet Ukraine.
Den første ukrainske frihedsbevægelse udtalte samme år: “Ukrainerne er et folk, som adskiller sig fra polakker og russere.
Læs også: Ukrainsk og russisk – hvad er forskellen?
Vi er 15 millioner mennesker, der taler samme sprog”. Selvstændigheden lod dog længe vente på sig.
1917
Verdenskrig gav kortvarig frihed

Ukrainere i Kiev fejrede den kortvarige uafhængighed efter det russiske zardømmes fald.
Ukrainere erklærede landet selvstændigt i 1917 – midt under 1. verdenskrig – men straks brød en borgerkrig ud mellem kommunister og
konservative.
De russiskstøttede kommunister vandt, og indtil 1990 var Ukraine en del af Sovjetunionen.
Først da Sovjetunionen gik i opløsning, genvandt Ukraine sin selvstændighed.
1991
Ukraine opnår uafhængighed

Den ukrainske præsident Leonid Kravchuk (2. fra venstre) og Ruslands præsident Boris Jeltsin (3. fra højre) underskrev i 1991 den aftale, der opløste Sovjetunionen.
Den 24. august 1991 vedtog det ukrainske parlament en uafhængighedserklæring, som blev godkendt med et stort flertal på 90% ved en folkeafstemning i december 1991. Samtidig blev Ukraines første præsident, den tidligere kommunist Leonid Kravchuk, valgt.
Senere på måneden afviklede lederne fra Ukraine, Rusland og Hviderusland Sovjetunionen som stat og erstattede sammenslutningen med Fællesskabet for Uafhængige Stater (SNG) bestående af tidligere sovjetrepublikker.
2014
Rusland tager Krim

Russisk-talende soldater uden kendetegn og uniformsmærker erobrede Krim efter russisk utilfredshed med den politiske situation i Ukraine.
Flere ukrainske præsidenter fører i 00'erne Ukraine tættere på EU og NATO, og i 2008 lover militæralliancen, at Ukraine en dag kan blive medlem.
Uro mellem pro-vestlige og pro-russiske politikere leder i 2014 til Maidan-oprøret i Kiev, hvor folkemasser kræver den siddende præsidents afgang. En afstemning i parlamentet afsætter den pro-russiske præsident, der flygter til Rusland.
Umiddelbart derefter indsætter Ruslands præsident Putin tropper på Krim-halvøen, der annekteres fra Ukraine efter en folkeafstemning.
Russiske separatister fra de østlige Donetsk- og Lugansk-regioner erklærer samtidig deres selvstændighed, og kampe med den ukrainske hær bryder ud.
2022
Rusland invaderer Ukraine

Massevis af russiske kampvogne blev kørt frem mod Ukraines grænser på togvogne.
I efteråret 2021 begynder Rusland at opstille betydelige tropper langs grænsen til Ukraine. Russerne kræver garantier for, at Ukraine aldrig vil blive medlem af NATO og gennemfører store militærøvelser langs grænsen.
NATO-landene afviser Ruslands krav og vil ikke blande sig i Ukraines ret til selvbestemmelse.
Hektisk diplomatisk aktivitet ender uden resultat, og den 24. februar overskrider russiske styrker grænserne til ikke alene den ukrainsk-kontrollerede del af regionerne Donetsk og Lugansk – men til hele Ukraine.