1. verdenskrig

1. VERDENSKRIG

1. verdenskrig blev kaldt ‘den store krig’. Og med god grund. I alt 16,5 millioner soldater og civile døde under de fire år lange blodsudgydelser, og krigen introducerede ikke blot verden for et arsenal af nye dødbringende våben - den banede også vejen for Adolf Hitlers nazityskland. Vi har samlet alle fakta og fortællinger om 1. verdenskrig her.

Optakten til 1. verdenskrig

Den 28. juni 1914 skød og dræbte den serbiske nationalist Gavrilo Princip Østrig-Ungarns ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone i Sarajevo. Mordet i Sarajevo startede således 1. verdenskrig - med to velplacerede pistolskud.

Den østrigske regering holdt Serbien ansvarlig for attentatet, og 28. juli 1914 erklærede nationen krig mod Serbien. Kort efter gik Østrig-Ungarns allierede Tyskland ind i det neutrale Belgien, hvilket udløste krigserklæringer fra både Rusland, England og Frankrig.

Harmonien, der havde eksisteret i Europa siden afslutningen på den fransk-preussiske krig i 1871, blev de næste fire år afløst af uoverskueligt kaos. Som den britiske udenrigsminister udtalte det efter 1. verdenskrig udbrud: “Lysene slukkes i hele Europa. De vil ikke blive tændt igen i vores levetid”.

Våben i 1. verdenskrig

1. verdenskrig kastede et arsenal af nye våben af sig, som stadig er fast inventar mange af de krige, der udkæmpes i dag. Giftgas, kampvogne, krigsfly og flammekastere krævede millioner af menneskeliv under 1. verdenskrig – men få gødede slagmarkerne med lige så meget blod som det effektive maskingevær. Opfundet i USA i 1884 fik det hurtigtskydende våben sit helt store gennembrud under 1. verdenskrig. Med 400 til 600 potentielle dødbringende skud i minuttet blev det 60 kilo tunge maskingevær det mest uvurderlige defensive våben under de opslidende skyttegravskrige.

Skyttegravene i 1. verdenskrig

“Skyttegravene var et forfærdeligt syn. De døde lå i en bunke oven på hinanden. Jeg troede aldrig, at stanken fra de rådne lig, ville forlade mine næsebor”. Sådan skrev den britiske kaptajn Leeham om sine oplevelser under slaget ved Somme i Nordfrankrig.

Og livet i de mudrede og sygdomsbefængte skyttegrave var da også rent helvede på jord. Blev de unge mænd ikke ramt af fjendens maskingevær, blev de sprængt i stumper og stykker af granater eller dræbt af hungersnød, krigsskader eller sygdom.

Skyttegrave fungerede som fæstning mod fjendens artilleri under kampene på Vestfronten. I alt 40.000 kilometer skyttegrave blev udgravet under 1. verdenskrig. Kun et fåtal slap levende derfra igen.

Sådan sluttede 1. verdenskrig

Efter fire års fastlåste skyttegravskrige, indledte tyskerne en sidste offensiv i 1918, der endegyldigt skulle tippe magtbalancen over på deres side. De tyske soldater nåede flere hundrede kilometer ind i Frankrig, før deres offensiv blev bremset af de allierede - nu med hjælp fra amerikanske tropper.

Hvad der skulle have været tyskernes store sejrsmarch endte som afslutningen på 1. verdenskrig, og den 28. juni 1919 underskrev Tyskland Versailles-traktaten, der var udfærdiget af de allierede styrker.

Efter mere end fire års kampe, var 1. verdenskrig endelig slut. 16,5 millioner soldater og civille døde under krigen, mens yderligere 20 millioner blev sårede.

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!