Collage af tre fotos fra 1. verdenskrig.

1. verdenskrig: Tidslinje

40 millioner mennesker mistede livet under 1. verdenskrig – og efter afslutningen vendte endnu flere hjem fra skyttegravene med invaliderede ar på både krop og sjæl. Få det fulde overblik over “den store krig” her.

40 millioner mennesker mistede livet under 1. verdenskrig – og efter afslutningen vendte endnu flere hjem fra skyttegravene med invaliderede ar på både krop og sjæl. Få det fulde overblik over “den store krig” her.

Første verdenskrig var ekstremernes krig. Ikke bare på grund af de 158 lande, som blev hvirvlet ind i kamphandlingerne. Men også fordi moderne krigsførelse nu brød med århundreders traditioner.

På landjorden fik de dræbende salver fra maskingeværet begge sider til at forskanse sig i mudrede og forpestede skyttegrave.

I luften opfandt piloterne reglerne for luftkrig, mens de i deres spinkle to- og tredækkere duellerede på liv og død.

Og på søen mødtes gigantiske krigsskibe for første gang i kamp, hvor rå maskinkraft og tykkelsen af panseret afgjorde slagets gang.

1914

28. juni 1914: Mordet i Sarajevo

Den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand er på besøg i Bosnien med sin hustru, Sophie.

Da de kører gennem hovedstaden Sarajevo i åben vogn, springer den serbiske nationalist Gavrilo Princip frem og skyder dem begge.

Østrig-Ungarn mistænker Serbien for at stå bag.

Serbisk nationalist skyder ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo.

Attentatmanden springer frem og skyder det østrig-ungarske tronfølgerpar.

© BPK

28. juli – 3. august 1914: Østrig-Ungarn erklærer krig

En måned efter attentatet i Sarajevo erklærer Østrig-Ungarn krig mod Serbien. Europa er spundet ind i et net af alliancer, som træder i kraft nu:

Serbiens allierede, Rusland, mobiliserer sine tropper. Derpå erklærer Østrig-Ungarns allierede, Tyskland, krig mod Rusland.

Så mobiliserer Frankrig, der er allieret med Rusland, sine styrker, hvilket medfører en tysk krigserklæring mod Frankrig.

4. august 1914: Hurtige tyske sejre

Tyskland invaderer det neutrale Belgien for at angribe Frankrig fra nord. Derpå erklærer briterne, der har garanteret Belgiens selvstændighed, Tyskland krig.

I de første uger har tyskerne fremgang – også på østfronten. Slaget ved Tannenberg koster 30.000 russere livet.

Paul von Hindenburg og Erich Ludendorff.

Hindenburg og Ludendorff sikrer de tyske sejre på østfronten.

© Hugo Vogel

30. august 1914: Krigen spredes til hele verden

Krigen breder sig til de europæiske kolonier i Asien og Afrika. New Zealand angriber Tysk Samoa.

To uger senere går australske tropper til angreb på Tysk Ny Guinea, og sydafrikanske tropper invaderer Tysk Sydvestafrika (Namibia).

5. september 1914: Soldater graver sig ned

De franske og engelske tropper stopper tyskernes fremgang i Frankrig.

Krigens første skyttegrave opstår på vestfronten – og de kommer til at præge fronten i årene efter.

De fleste stormløb ender i blodbad pga. fjendens maskingeværer, der kan meje alle ned.

29. oktober 1914: Tyrkiet går ind i krigen

Den osmanniske hersker Enver Pasha tilslutter sig centralmagterne og fører sit rige ind i krigen side om side med Tysklands kejser Wilhelm og Østrig-Ungarns Franz Joseph.

24. december 1914: Julefreden

Soldater på begge sider af skyttegravene nedlægger deres våben og mødes i ingenmandsland.

De første fem måneder af krigen har kostet hundredtusinder liv, men i juledagene stopper soldaterne ved Vestfronten med at kæmpe. I stedet pynter de små juletræ, lader tonerne fra julesalmen “Glade jul” klinge og udveksler cigaretter med hinanden.

1915

22. april 1915: Det første gasangreb

De fastlåste fronter skaber behov for nye våben. Som de første bruger tyskerne klorgas. Vinden fører 150 tons gas over mod de franske skyttegrave, 5000 omkommer.

Soldater afventer behandling efter gasangreb.
© Imperial War Museum

25. april 1915: Tragedien på Gallipoli

Entente-magterne – Frankrig og Storbritannien – er overbeviste om, at Det Osmanniske Rige er centralmagternes svageste led.

En stor styrke angriber derfor Gallipolihalvøen for at indtage Istanbul.

Men tyrkerne er stærkest, og ententen mister 44.000 mand i slaget, der varer frem til den 28. december.

23. maj 1915: Lodret front i Alperne

Italien træder ind i krigen på ententens side, selv om landet oprindeligt var allieret med Tyskland og Østrig-Ungarn. Italiens krig foregår i Alperne – og fronten er lodret!

11 gange forsøger Italien en offensiv, så angriber Østrig-Ungarn og når næsten til Venedig.

1916

21. februar 1916: Slaget ved Verdun

Tyskerne angriber byen Verdun, som Frankrig vil gøre alt for at holde.

Tysklands strategi er at bløde franskmændene til overgivelse. Kampene om Verdun varer til den 16. december og er dermed krigens længste slag. Mindst 250.000 soldater mister livet.

31. maj 1916: Slaget ved Jylland

Kampen om herredømmet på havet udkæmpes på bare én dag.

Den tyske og den britiske flåde tørner sammen ved slaget ved Jylland. Selv om briterne mister 14 skibe og 6100 mand, mod tyskernes 11 skibe og 2500 mand, bevarer Storbritannien sin dominans på havet.

Søslaget ved Jylland (Slaget om Skagerrak).

Efter det voldsomme slag koncentrede tyskerne kræfterne om deres ubådsflåde.

© Ullstein Bild

1. juli 1916: Slaget ved Somme

For at aflaste franskmændene ved Verdun angriber britiske tropper på en 40 km lang front ved floden Somme.

I løbet af den første halve time dør 8000 briter. Da Slaget ved Somme offensiven slutter den 18. november, er ca. 1,4 mio. soldater dræbt eller såret.

1917

1. februar 1917: Den totale ubådskrig

Tyskland erklærer uindskrænket ubådskrig mod ententens og de neutrale landes skibe. I slutningen af marts er i alt syv amerikanske handelsskibe blevet sænket.

Derpå – den 6. april 1917 – erklærer det neutrale USA krig mod Tyskland.

Postkort med ubådstypen U-9.
© Photochemie, Berlin

16. april 1917: Franske soldater i oprør mod krigen

Frankrig indleder en velforberedt, men katastrofal offensiv mod de stærke tyske linjer ved Chemin des Dames.

160.000 franske soldater dør eller såres i forsøget på at erobre nogle få hundrede meter jord.

Fra 17. april til 10. juni gør en stor del af den franske hær mytteri ved at nægte at udføre flere meningsløse angreb. De bliver dog ved fronten og forsvarer deres stillinger.

6. juli 1917: Lawrence of Arabia

Under ledelse af den britiske efterretningsmand T.E. Lawrence erobrer en beduinhær den vigtige osmanniske havneby Aqaba.

Siden krigens begyndelse har Lawrence organiseret den arabiske modstand mod det osmanniske styre i Mellemøsten og anført flere guerilla­angreb. Hans tilnavn bliver Lawrence of Arabia.

Den britiske officer T.E. Lawrence, der også er kendt som Lawrence of Arabia.

T.E. Lawrence.

© Imperial War Museum

31. juli 1917: Slaget ved Passchendaele

Britiske soldater indleder slaget ved Passchendaele, ofte kaldet det 3. slag ved Ypres.

Regn forvandler slagmarken til et ælte af mudder, så 40.000 drukner.

I alt såres eller dør 570.000 mand.

Soldater går rundt i skovene ved den belgiske by Ypres.
© Australian War Memorial

7. november 1917: Lenin tager magten i Rusland

Kommunisterne styrter zaren og tager magten i Rusland. Den russiske revolution bliver anført af Vladimir Lenin, som tyskerne har bragt til landet for at stoppe krigen på østfronten.

Fredsaftalen underskrives 3. marts 1918 og bliver dyr for Rusland: De baltiske lande bliver selvstændige, og Tyskland får dele af Hviderusland.

1918

21. april 1918: Den røde baron dør

Det tyske flyver-es Manfred von Richthofen dør under en luftduel.

Han når at skyde 80 fjendtlige fly ned, og under navnet “Den Røde Baron” bliver han en legende, respekteret og beundret af sine modstandere.

Den røde barons flyvemaskine, Fokker DR.I.

Model af Richthofens Fokker DR.I.

© Deutsches Museum

15. juli 1918: Centralmagterne taber

Tyskland indleder en sidste offensiv ved Marne, men tropperne bliver slået tilbage til Hindenburg-linjen, der består af gamle skyttegrave fra slaget ved Somme (1916).

To måneder senere knuser briterne Hindenburg-linjen med bl.a. kampvogne.

21. september: Den osmanniske hær bryder endeligt sammen ved slaget ved Tel Megiddo i Palæstina.

4. november: Italienerne slår de østrig-ungarske tropper ved Venedig tilbage efter flere års stillingskrig. 35.000 østrig-ungarere dør. Her­efter kollapser Østrig-Ungarns hær.

4. november 1918: Den tyske kejser abdicerer

Tyskland og Østrig-Ungarn anmoder om våbenhvile. Fem dage efter abdicerer den tyske kejser Wilhelm 2., og landet bliver udråbt til en demokratisk republik.

10. november går den østrig-ungarske kejser Karl 1. af. Den svage Karl har arvet tronen ved Franz Josephs død i 1916.

Den tyske kejser Wilhelm 2.

Kejser Wilhelm 2.

© Uniwersytet Rzeszowski

11. november 1918: Våbenhvilen træder i kraft

Klokken 11.11 underskrives våbenhvilen officielt i en togtogn ved den nordfranske by Compiègne.

Dagen før våbenhvilen får kejser Wilhelm asyl i Holland.

Her lever han til sin død i 1941 tilbagetrukket på et lille slot i Amerongen. Den unge østrig-ungarske kejser dør i sit eksil på Madeira i 1922.

Sådan sluttede 1. verdenskrig

8. juli 1919: Fredsaftalen i Versailles

Tyskland underskriver Versailles-traktaten, og 1. verdenskrig er officielt slut.

Frankrigs og Storbritanniens mål med traktaten er at sikre Europa mod ny tysk aggression. Tyskland tvinges til at nedruste og betale en enorm krigsskadeerstatning.

Borgere i München slagter hest på gade

Tyskland er plaget af hungersnød. Når en udmattet hest synker om på gaden, bliver den slagtet på stedet.

© Ullstein Bild