Første verdenskrig var ekstremernes krig. Ikke bare på grund af de 158 lande, som blev hvirvlet ind i kamphandlingerne. Men også fordi moderne krigsførelse nu brød med århundreders traditioner.
På landjorden fik de dræbende salver fra maskingeværet begge sider til at forskanse sig i mudrede og forpestede skyttegrave.
I luften opfandt piloterne reglerne for luftkrig, mens de i deres spinkle to- og tredækkere duellerede på liv og død.
Og på søen mødtes gigantiske krigsskibe for første gang i kamp, hvor rå maskinkraft og tykkelsen af panseret afgjorde slagets gang.
1914
28. juni 1914: Mordet i Sarajevo
Den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand er på besøg i Bosnien med sin hustru, Sophie.
Da de kører gennem hovedstaden Sarajevo i åben vogn, springer den serbiske nationalist Gavrilo Princip frem og skyder dem begge.
Østrig-Ungarn mistænker Serbien for at stå bag.
Attentatmanden springer frem og skyder det østrig-ungarske tronfølgerpar.
28. juli – 3. august 1914: Østrig-Ungarn erklærer krig
En måned efter attentatet i Sarajevo erklærer Østrig-Ungarn krig mod Serbien. Europa er spundet ind i et net af alliancer, som træder i kraft nu:
Serbiens allierede, Rusland, mobiliserer sine tropper. Derpå erklærer Østrig-Ungarns allierede, Tyskland, krig mod Rusland.
Så mobiliserer Frankrig, der er allieret med Rusland, sine styrker, hvilket medfører en tysk krigserklæring mod Frankrig.
4. august 1914: Hurtige tyske sejre
Tyskland invaderer det neutrale Belgien for at angribe Frankrig fra nord. Derpå erklærer briterne, der har garanteret Belgiens selvstændighed, Tyskland krig.
I de første uger har tyskerne fremgang – også på østfronten. Slaget ved Tannenberg koster 30.000 russere livet.
Hindenburg og Ludendorff sikrer de tyske sejre på østfronten.
30. august 1914: Krigen spredes til hele verden
Krigen breder sig til de europæiske kolonier i Asien og Afrika. New Zealand angriber Tysk Samoa.
To uger senere går australske tropper til angreb på Tysk Ny Guinea, og sydafrikanske tropper invaderer Tysk Sydvestafrika (Namibia).
5. september 1914: Soldater graver sig ned
De franske og engelske tropper stopper tyskernes fremgang i Frankrig.
Krigens første skyttegrave opstår på vestfronten – og de kommer til at præge fronten i årene efter.
De fleste stormløb ender i blodbad pga. fjendens maskingeværer, der kan meje alle ned.
29. oktober 1914: Tyrkiet går ind i krigen
Den osmanniske hersker Enver Pasha tilslutter sig centralmagterne og fører sit rige ind i krigen side om side med Tysklands kejser Wilhelm og Østrig-Ungarns Franz Joseph.
24. december 1914: Julefreden
Soldater på begge sider af skyttegravene nedlægger deres våben og mødes i ingenmandsland.
De første fem måneder af krigen har kostet hundredtusinder liv, men i juledagene stopper soldaterne ved Vestfronten med at kæmpe. I stedet pynter de små juletræ, lader tonerne fra julesalmen “Glade jul” klinge og udveksler cigaretter med hinanden.
1915
22. april 1915: Det første gasangreb
De fastlåste fronter skaber behov for nye våben. Som de første bruger tyskerne klorgas. Vinden fører 150 tons gas over mod de franske skyttegrave, 5000 omkommer.
25. april 1915: Tragedien på Gallipoli
Entente-magterne – Frankrig og Storbritannien – er overbeviste om, at Det Osmanniske Rige er centralmagternes svageste led.
En stor styrke angriber derfor Gallipolihalvøen for at indtage Istanbul.
Men tyrkerne er stærkest, og ententen mister 44.000 mand i slaget, der varer frem til den 28. december.
23. maj 1915: Lodret front i Alperne
Italien træder ind i krigen på ententens side, selv om landet oprindeligt var allieret med Tyskland og Østrig-Ungarn. Italiens krig foregår i Alperne – og fronten er lodret!
11 gange forsøger Italien en offensiv, så angriber Østrig-Ungarn og når næsten til Venedig.
1916
21. februar 1916: Slaget ved Verdun
Tyskerne angriber byen Verdun, som Frankrig vil gøre alt for at holde.
Tysklands strategi er at bløde franskmændene til overgivelse. Kampene om Verdun varer til den 16. december og er dermed krigens længste slag. Mindst 250.000 soldater mister livet.
31. maj 1916: Slaget ved Jylland
Kampen om herredømmet på havet udkæmpes på bare én dag.
Den tyske og den britiske flåde tørner sammen ved slaget ved Jylland. Selv om briterne mister 14 skibe og 6100 mand, mod tyskernes 11 skibe og 2500 mand, bevarer Storbritannien sin dominans på havet.
Efter det voldsomme slag koncentrede tyskerne kræfterne om deres ubådsflåde.
1. juli 1916: Slaget ved Somme
For at aflaste franskmændene ved Verdun angriber britiske tropper på en 40 km lang front ved floden Somme.
I løbet af den første halve time dør 8000 briter. Da Slaget ved Somme offensiven slutter den 18. november, er ca. 1,4 mio. soldater dræbt eller såret.
1917
1. februar 1917: Den totale ubådskrig
Tyskland erklærer uindskrænket ubådskrig mod ententens og de neutrale landes skibe. I slutningen af marts er i alt syv amerikanske handelsskibe blevet sænket.
Derpå – den 6. april 1917 – erklærer det neutrale USA krig mod Tyskland.
16. april 1917: Franske soldater i oprør mod krigen
Frankrig indleder en velforberedt, men katastrofal offensiv mod de stærke tyske linjer ved Chemin des Dames.
160.000 franske soldater dør eller såres i forsøget på at erobre nogle få hundrede meter jord.
Fra 17. april til 10. juni gør en stor del af den franske hær mytteri ved at nægte at udføre flere meningsløse angreb. De bliver dog ved fronten og forsvarer deres stillinger.
6. juli 1917: Lawrence of Arabia
Under ledelse af den britiske efterretningsmand T.E. Lawrence erobrer en beduinhær den vigtige osmanniske havneby Aqaba.
Siden krigens begyndelse har Lawrence organiseret den arabiske modstand mod det osmanniske styre i Mellemøsten og anført flere guerillaangreb. Hans tilnavn bliver Lawrence of Arabia.
T.E. Lawrence.
31. juli 1917: Slaget ved Passchendaele
Britiske soldater indleder slaget ved Passchendaele, ofte kaldet det 3. slag ved Ypres.
Regn forvandler slagmarken til et ælte af mudder, så 40.000 drukner.
I alt såres eller dør 570.000 mand.
7. november 1917: Lenin tager magten i Rusland
Kommunisterne styrter zaren og tager magten i Rusland. Den russiske revolution bliver anført af Vladimir Lenin, som tyskerne har bragt til landet for at stoppe krigen på østfronten.
Fredsaftalen underskrives 3. marts 1918 og bliver dyr for Rusland: De baltiske lande bliver selvstændige, og Tyskland får dele af Hviderusland.
1918
21. april 1918: Den røde baron dør
Det tyske flyver-es Manfred von Richthofen dør under en luftduel.
Han når at skyde 80 fjendtlige fly ned, og under navnet “Den Røde Baron” bliver han en legende, respekteret og beundret af sine modstandere.
Model af Richthofens Fokker DR.I.
15. juli 1918: Centralmagterne taber
Tyskland indleder en sidste offensiv ved Marne, men tropperne bliver slået tilbage til Hindenburg-linjen, der består af gamle skyttegrave fra slaget ved Somme (1916).
To måneder senere knuser briterne Hindenburg-linjen med bl.a. kampvogne.
21. september: Den osmanniske hær bryder endeligt sammen ved slaget ved Tel Megiddo i Palæstina.
4. november: Italienerne slår de østrig-ungarske tropper ved Venedig tilbage efter flere års stillingskrig. 35.000 østrig-ungarere dør. Herefter kollapser Østrig-Ungarns hær.
4. november 1918: Den tyske kejser abdicerer
Tyskland og Østrig-Ungarn anmoder om våbenhvile. Fem dage efter abdicerer den tyske kejser Wilhelm 2., og landet bliver udråbt til en demokratisk republik.
10. november går den østrig-ungarske kejser Karl 1. af. Den svage Karl har arvet tronen ved Franz Josephs død i 1916.
Kejser Wilhelm 2.
11. november 1918: Våbenhvilen træder i kraft
Klokken 11.11 underskrives våbenhvilen officielt i en togtogn ved den nordfranske by Compiègne.
Dagen før våbenhvilen får kejser Wilhelm asyl i Holland.
Her lever han til sin død i 1941 tilbagetrukket på et lille slot i Amerongen. Den unge østrig-ungarske kejser dør i sit eksil på Madeira i 1922.
Sådan sluttede 1. verdenskrig
8. juli 1919: Fredsaftalen i Versailles
Tyskland underskriver Versailles-traktaten, og 1. verdenskrig er officielt slut.
Frankrigs og Storbritanniens mål med traktaten er at sikre Europa mod ny tysk aggression. Tyskland tvinges til at nedruste og betale en enorm krigsskadeerstatning.
Tyskland er plaget af hungersnød. Når en udmattet hest synker om på gaden, bliver den slagtet på stedet.