Byggede tyskerne kampvogne under 1. verdenskrig?
Storbritannien og Frankrig brugte kampvogne fra 1916, men hvad med tyskerne?
A7V lignede et fort på larvekæder.
Tyskere udviklede A7V kampvogne
Efter det første møde med stålklædte britiske køretøjer i 1916 gik tyske ingeniører i gang med at udvikle et modstykke. Resultatet var kampvognen A7V, der blev indsat på vestfronten i 1918.
Det tyske panserkøretøj var et tromlende monster af frygtindgydende dimensioner. Højde, vægt, pansertykkelse og antallet af våben overgik samtlige britiske og franske rivaler, og tophastigheden var også højere. Ingeniørerne havde udformet A7V som en mobil fæstning med motoren i midten og våbnene fordelt langs hele ydersiden, så den kunne skyde i alle retninger.
A7V-kampvogne havde flere mangler
Da kampvognen blev indsat ved fronten, viste den sig dog at lide af alvorlige mangler. A7V's panser bestod af uhærdet stål, der ikke kunne modstå kraftigere våben end geværer og maskingeværer. Med panserplader, der gik næsten ned til jorden, sad den nemt fast i det sønderbombede terræn ved fronten, og endelig var den toptung. Flere eksemplarer gik tabt, fordi de væltede under fremrykning – bl.a. "Nixe", der deltog i historiens første opgør mellem kampvogne.
Tysk kampvogn besejret pga. terræn
A7V'en udkæmpede den 24. april 1918 en duel med en britisk Mark IV-tank, der ligesom "Nixe" havde skyts på 57 mm. Selv om det lykkedes briterne at ramme med tre præcise skud, var det terrænet, der besejrede deres modstander. Den tyske kampvogn trillede om på siden, da føreren forsøgte at passere en knold i den forkerte vinkel.
Den største mangel ved A7V var, at kun 20 eksemplarer nåede frem til fronten, før krigen sluttede. Hovedparten af den lille tyske panserstyrke brugte i stedet erobrede britiske kampvogne. Mere effektive modeller var under udvikling, da Tyskland bad om fred i november 1918.