GALLERI: Fire års mareridt endte i november 1918

Humøret var højt blandt tyske soldater, der skulle i krig august 1914. Alle var overbeviste om, at de med ekspresfart ville nå Paris og være hjemme igen til jul. Mindet om den hurtige sejr over franskmændene i 1871 overbeviste dem

De første uger trængte de tyske tropper langt ned i Frankrig, før en fransk-britisk styrke stoppede dem ved floden Marne. Paris var i fare, og for at få forstærkning kørte taxier med soldater i pendulfart fra hovedstaden til fronten

I efteråret 1914 lykkedes det de fransk-britiske tropper at stoppe tyskerne med pigtråd og en dræbende spærreild fra maskingeværer og tungt artilleri. Resultatet blev, at soldaterne på begge sider gravede sig ned.

Under 1. verdenskrig var flyvemaskinerne kun egnet til luftdueller. Bombardementer tog luftskibene sig af. I krigens første år spredte Zeppelinere rædsel i de britiske byer, men de langsomme kæmper var fyldt med brint, som gjorde dem sårbare.

Briterne sendte fire millioner mænd i krig. De mange ledige pladser i bl.a. industrien og landbruget blev overtaget af kvinder, der efter en hurtig indføring holdt produktionen i gang. I 1918 var hver tredje industriarbejder en kvinde.

Den 22. april 1915 tog tyskerne et nyt masseødelæggelsesvåben i brug – klorgas. Via et omfattende rørsystem blev gassen ført ind over de britiske linjer. Omkring 1.200 døde. Snart begyndte begge parter at bruge klor- og sennepsgas i granater.

Ideen om en selvkørende kanon beskyttet af panser vant kun langsomt gehør i den britiske hær. Først i september 1916 rullede de første Mark 1-kampvogne omsider ind på slagmarken ved Somme. Tyskerne havde deres A7V klar i foråret 1918.

Tobakkens beroligende virkning i stressede situationer blev til fulde udnyttet af briter og senere amerikanere. På hjemmefronten arrangerede myndighederne ligefrem indsamlinger, så “drengene ved fronten” kunne få gratis cigaretter.

Den 31. juli 1917 begyndte det tredje slag om Flandern. Britiske og franske styrker ville trænge ind i det tyskbesatte Belgien og ødelægge de tyske ubådsbaser ved Atlantkysten.

Heftig regn forvandlede området ved Passchendaele i Flandern til mudder, så soldaterne måtte lægge træstammer. Trævejene var lette mål for tysk artilleri. Efter tre måneder havde de allierede vundet 130 km2. En halv million soldater blev dræbt eller såret.

Konstant livsfare og daglange bombardementer skabte en hidtil ukendt lidelse blandt soldaterne. De rystede, græd og kunne ikke mæle et fornuftigt ord. Hærene kaldte dem “simulanter”. Først i 1980 fik lidelsen et navn – PTSD.

I krigens løb bredte hungersnøden sig i Tyskland. Landbruget afgav sine karle til hæren, og markerne blev ramt af misvækst, så den gennemsnitlige tyske kun fik 1.000 kalorier om dagen. Flere heste bliver slået ihjel på gaden og parteret af forbipasserende.

Efter nederlaget i 1864 måtte Danmark afstå Nordslesvig til tyskerne. I 1914 betød det, at 30.000 unge dansksindede mænd blev indkaldt til den tyske hær. Hovedparten kæmpede ved vestfronten. I alt blev ca. 5.270 dræbt.

Efter hvert slag lå i hundredevis af vansirede og invaliderede soldater tilbage. Mænd som havde mistet kæben, næsen eller øjenlågene. Det lykkedes lægerne at hjælpe mange af disse svært handicappede tilbage til en tålelig tilværelse.

Mandag den 11. november kort efter kl. 05 om morgenen mødtes repræsentanter for de krigsførende lande i en togvogn ved den nordfranske by Compiègne. Seks timer senere tav våbnene på vestfronten.