Hen over middag stilnede kanonilden af. Siden de første morgentimer – den 22. april 1915 – havde tyskerne bombarderet franske og britiske stillinger ved den belgiske by Ypres. Nu sænkede stilheden sig over slagmarken.
Omkring kl. 17 fik de forreste franske soldater øje på en gul-grøn sky, som langsomt drev over ingenmandslandet mellem de to fronter.
De tropper, som bemandede frontafsnittet, frygtede, at skyen camouflerede et tysk angreb, og gjorde sig klar til kamp. Men intet skete. De mærkede blot en sødlig duft og en let irritation i næsen.
Med ét eksploderede skyttegraven i panik. Hundredvis af soldater gispede efter luft. Mange faldt om – blå i ansigtet. Tusinder andre smed deres våben, mens de halvkvalte og blændede flygtede i panik fra den giftige sky af klorgas.
I løbet af kort tid gik den franske front i opløsning, og soldaterne efterlod en ubemandet åbning på ca. seks km. For tyskerne, som havde sendt skyen af sted, kom klorgassens effektivitet som en stor overraskelse.
Nølende bevægede de sig fremad, mens de hele tiden frygtede, at vinden pludselig skulle vende og sende skyen i deres retning.
Langsomt gik det op for tyskerne, at de franske skyttegrave kun gemte på døde soldater med krampagtigt knyttede næver og stive ansigter.