Hvor mange døde af giftgas under 1. verdenskrig?

Først et år inde i 1. verdenskrig blev giftgassen for alvor blev anvendt på slagmarken, og hurtigt viste det sig, at selv om gassen ikke var specielt effektiv som våben, var den psykologiske virkning enorm.

Først et år inde i 1. verdenskrig blev giftgassen for alvor blev anvendt på slagmarken, og hurtigt viste det sig, at selv om gassen ikke var specielt effektiv som våben, var den psykologiske virkning enorm.

LOC/Science Source/Imageselect/Shutterstock

Den 22. april 1915 fik franske soldater ved byen Ypres den tvivlsomme ære af at være ofre for historiens første store angreb med dødbringende giftgas.

Først bredte en sødlig lugt sig i skyttegravene, inden de første soldater faldt gispende om – kvalt af klorgas sendt af tyskerne på den anden side af ingenmandslandet.

Allerede året før – i august 1914 – havde tyskerne og franskmændene angrebet hinanden med tåregas, men gassen var dog i de fleste tilfælde så svag, at soldaterne ikke engang opdagede, at de blev angrebet.

Ved Ypres var det dog tydeligt, at klorgas var dødeligt effektiv, og snart fik den en fast plads i tyskernes våbendepot.

I første omgang reagerede de allierede med forfærdelse på “den kujonagtige form for krigsførelse”.

Få måneder senere kastede Frankrig, Storbritannien og USA sig dog også over udviklingen af giftgas, og i løbet af 1. verdenskrig bombarderede krigens parter hinanden med ca. 100.000 tons giftgas.

Synet af soldater, som blev kvalt af gas, havde stor psykologisk virkning, men tallene viser, at gas ikke var særlig effektiv på slagmarken.

Blot ca. 90.000 af 1. verdenskrigs 9 mio. døde soldater mistede livet til giftgas.

Årsagen til det lave gas-tabstal var bl.a., at mange soldater blev udstyret med beskyttende gasmasker.

Omkring halvdelen af de døde var derfor russiske soldater, som ikke havde gasmasker i samme omfang og kvalitet som soldaterne ved Vestfronten.