Cookiepolitik
Allerede i 1800-tallet begyndte krigsførende lande at grave avancerede skyttegrave, der bugtede sig i landskabet. Zigzagmønsteret øgede troppernes chancer for at overleve.
Soldaterbeskyttelse
Blev skyttegraven ramt af en fuldtræffer fra fjendens kanoner, ville granatsplinterne ikke sprede sig flere hundrede meter, men kun ramme soldater i et begrænset afsnit af forsvarsværket.
Hvis fjendens tropper slap helskindet over ingenmandsland og hoppede ned i skyttegraven, beskyttede den zigzaggende linje også de flygtende soldater, som hurtigt kunne forsvinde rundt om et hjørne og undgå at blive skudt i ryggen under flugten.
Sådan fungerede skyttegravene:
- Ved at placere to maskingeværer på strategiske steder kunne de fange angribere i en morderisk krydsild.
- Skyttegrave risikerede at skride sammen under regnskyl eller artilleribeskydning. Sand-sække eller bjælker holdt på jorden.
- Kort afstand til næste skarpe sving på skyttegraven betød, at soldaterne hurtigt kunne komme i sikkerhed.
- Fire meter dyb skulle den forreste skyttegravslinje være, så soldaternes hoveder ikke ragede op.
