Amerikanske soldater øver sig i at grave en skyttegrav under 1. verdenskrig

Hvorfor zigzaggede skyttegrave?

Når man ser på skyttegrave fra 1. Verdenskrig, kan det undre, hvorfor skyttegravene aldrig var gravet lige. Men der er faktisk en god grund til, at skyttegrave blev gravet, som de gjorde.

Når man ser på skyttegrave fra 1. Verdenskrig, kan det undre, hvorfor skyttegravene aldrig var gravet lige. Men der er faktisk en god grund til, at skyttegrave blev gravet, som de gjorde.

Library of Congress

De fleste af os tænker nok på 1. verdenskrig, når vi hører ordet: skyttegrav.

Skyttegrave var trods alt kendetegnende for Den Store Krig.

Men allerede i 1800-tallet begyndte krigsførende lande at grave avancerede skyttegrave, der bugtede sig i landskabet.

Zigzaggende skyttegrave beskyttede soldaterne

Det kan måske skabe undren, hvorfor skyttegrave blev opført i et zigzagget mønster frem for som en lige linje.

Den lidt særlige opbygning skyldtes, at zigzagmønsteret øgede troppernes chancer for at overlevelse.

For blev skyttegraven ramt af en fuldtræffer fra fjendens kanoner, ville granatsplinterne ikke sprede sig flere hundrede meter, men kun ramme soldater i et begrænset afsnit af forsvarsværket.

Hvis fjendens tropper slap helskindet over ingenmandsland og hoppede ned i skyttegraven, beskyttede den zigzaggende linje også de flygtende soldater, som hurtigt kunne forsvinde rundt om et hjørne og undgå at blive skudt i ryggen under flugten.

Skyttegravstjansen gik på rotation

Det var hård kost at opholde sig i skyttegrave under 1. Verdenskrig.

Af den grund forsøgte man at holde antallet af sammenhængende dage, som soldaterne befandt sig i skyttegraven, på et minimum.

Det blev gjort ved at lave rokeringsrunder, så soldaterne først var X antal dage i en skyttegrav på fronten, X antal dage i en reserve skyttegrav og X antal dage i en lejr, der var slået op et par kilometer fra frontlinjerne.

Alle hverdagens opgaver foregik på meget lidt plads, når du først var på plads i skyttegraven under 1. verdenskrig.

Foto af soldater, der sover i en skyttegrav
© John Warwick Brooke / Imperial War Museum

Soldater sov i skyttegraven

Det er vigtigt at få sovet - også selvom man befinder sig i en skyttegrav. Når der var mulighed for det, lagde soldaterne sig således ned rundt omkring i skyttegraven for at få sig en time på øjet.

Der skulle dog altid være minimum én, der holdt vagt. Man skulle jo nødigt blive overrasket af fjenden, mens man blundede.

Foto af soldat, der laver mad i en skyttegrav
© National Library of Scotland

Mad og rationering i skyttegraven

Det var muligvis ikke gourmet måltider, som blev serveret i skyttegravene under 1. verdenskrig, men når det handler om liv og død, sætter du nok pris på det meste.

Især hvis maden bare er varm.

Foto af soldater, der bliver barberet i en skyttegrav
© Library of Congress

Hygiejne i skyttegraven

Det krævede nogle gange kammeraters hjælp at opretholde en god hygiejne og personlig stil i skyttegravene.

Soldaterne hjalp bl.a. hinanden med barbering og hårvask.

Antallet af dage i de forskellige lejre svingede meget.

Normalt opholdte soldaterne sig i skyttegrave på frontlinjen omkring en uge ad gangen, men i særlige tilfælde, f.eks. hvis der ikke var nok soldater til rådighed, kunne tiden i skyttegraven blive forlænget.

Der er flere eksempler på soldater, som har levet i skyttegrave i en måned eller længere ad gangen.

Sådan fungerede skyttegravene

  • Den forreste skyttegravslinje skulle være minimum fire meter dyb. Det sikrede, at soldaternes hoveder ikke ragede op
  • Jorden blev holdt på plads af sandsække og bjælker, så skyttegraven ikke risikerede at skride sammen under regnskyl eller artilleribeskydning
  • Ved at placere to maskingeværer på strategiske steder kunne de fange angribere i en morderisk krydsild