Versaillestraktaten - fredsaftale januar 1919

Versaillestraktaten hjalp Hitler til magten

Versaillestraktaten var en fredsaftale, som gav Tyskland hele ansvaret for 1. verdenskrig og skabte massiv økonomisk og politisk ustabilitet. Fredsaftalen var med til at bane vejen for Hitlers magtovertagelse i 1933.

Versaillestraktaten var en fredsaftale, som gav Tyskland hele ansvaret for 1. verdenskrig og skabte massiv økonomisk og politisk ustabilitet. Fredsaftalen var med til at bane vejen for Hitlers magtovertagelse i 1933.

Woodrow Wilson Presidential Library & Museum

Hvad er Versaillestraktaten?

Versaillestraktaten var en fredsaftale, som blev underskrevet i den franske by Versailles af 66 repræsentanter fra 32 forskellige lande efter afslutningen på 1. verdenskrig.

Versaillestraktaten blev indgået mellem Ententemagterne, Frankrig, Rusland, Storbritannien og deres allierede – herunder Japan og USA – og Centralmagterne, Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller.

Arbejdet på Versaillestraktaten begyndte i januar 1919 under fredskonferencen i Paris, hvor lederne af “De Fire Store” sejrende nationer, Storbritannien, Frankrig, USA og Italien, mødtes i den franske hovedstad.

Her diskuterede de kursen for et nyt Europa oven på 1. verdenskrigs ødelæggelser, der havde kostet 17 millioner mennesker livet.

Forhandlingerne foregik dels på baggrund af sejrherrernes krav mod de tabende parter, og dels på baggrund af den amerikanske præsident, Woodrow Wilsons, idealer om et nyt og fredeligt Europa, han havde udformet i 14 punkter året før.

Den 28. juni 1919 blev Versaillestraktaten underskrevet i byen af samme navn, få kilometer fra Paris. Det var kun de sejrende magter, der deltog i fredskonferencen.

Versaillestraktaten var en ydmygelse for den nye tyske regering, der havde fået magten, efter at kejser Wilhelm 2. var abdiceret og flygtet til udlandet.

Men Tyskland havde ingen andre muligheder – enten skrev de under, eller også gik de en sikker undergang i møde.

Hvilke punkter er der i Versaillestraktaten?

Tyskland mistede territorium

Versaillestraktaten bestod af i alt 440 punkter, som Tyskland blev pålagt at efterleve.

Tyskland blev pålagt at afgive 10 procent af sit territorium – eller 65.000 km2 – og omkring syv millioner indbyggere.

Derudover skulle alle Tysklands oversøiske kolonier afstås, herunder Namibia, Togo og Cameroun i Afrika og Papua Ny Guinea i Asien.

Kort før og efter 1. verdenskrig

Efter 1. verdenskrig blev de fire store imperier – det tyske, det russiske, det østrig-ungarske og det osmanniske – opløst. Versaillestraktaten udformede et nyt kort over Europa, der betød, at Tyskland måtte afgive land, og at nye lande blev dannet.

© HISTORIE/Sofie Lopez Bøttger-Rasmussen

Andre nøglepunkter i Versaillestraktaten krævede, at en bred zone ved den vestlige Rhin-bred blev demilitariseret. Tysklands hær blev også skåret ned til højst at tælle 100.000 mand, og de måtte ikke have våben til angreb.

Mest skæbnesvangert var punkt 231 i Versaillestraktaten, bedre kendt som “klausulen om krigsskyld”. Den tvang Tyskland til at tage fuldt ansvar for 1. verdenskrig og betale enorme krigsskadeserstatninger til de allierede nationer.

Punkterne i Versaillesaftalen var i store dele baseret på i alt 14 punkter, som den amerikanske præsident, Woodrow Wilson, præsenterede i en tale til den amerikanske kongres den 8. januar 1918.

Punkterne baserede sig på princippet om nationers ret til selvbestemmelse og talte bl.a. for øget samhandel, mere åbenhed og massiv militær nedrustning.

Målet for den idealistiske præsident i USA var at sikre en fred, der skulle gøre en ende på alle fremtidige storkrige. Sådan gik det som bekendt ikke.

Under præsentationen af sine punkter udtalte Woodrow Wilson:

“Vi ønsker kun, at Tyskland blandt verdens folk – den nye verden, i hvilken vi lever – skal indtage sin plads som et ligeberettiget folk, ikke som de andre folks herre”.

14 punkter skulle sikre fred i Europa (kun til web)

Den 8. januar 1918 præsenterede USA’s præsident, Woodrow Wilson, 14 punkter, som skulle udgøre principperne for fred i Europa efter 1. verdenskrig:

1: Diplomati skal foregå åbent og være tilgængeligt for offentligheden.

2: Alle nationer skal frit kunne sejle på havene, såvel i krig som i fred.

3: Handelsbetingelser skal være lige for alle nationer, og der skal ikke eksistere økonomiske barrierer mellem nationerne.

4: Alle nationer skal nedruste deres våben for at sikre folkets sikkerhed.

5: Alle kolonier skal regeres fair og upartisk med de pågældende befolkningers interesser for øje.

6: Ruslands oprindelige territorium og dets folks frihed skal genoprettes.

7: Belgien skal gendannes og være uafhængigt.

8: Elsass-Lothringen skal gives tilbage til Frankrig, og hele Frankrigs selvstændighed skal genoprettes.

9: Italiens grænser skal tydeligt genetableres efter tydelige nationalitetslinjer.

10: Østrig-Ungarns folk skal have fri mulighed for udvikling under selvstyre.

11: Rumænien, Serbien og Montenegro skal rømmes, og de besatte områder skal genrejses.

12: De tyrkiske dele af det nuværende Osmanniske Rige skal garanteres sikker suverænitet. De andre nationaliteter, der nu står under tyrkisk herredømme, skal have garanti for autonom udvikling.

13: Der skal oprettes en uafhængig polsk nation.

14: Der skal dannes en sammenslutning af nationer med det formål at give gensidige garantier for politisk uafhængighed og territorial ukrænkelighed for store såvel som for små stater.

Hvad var Tysklands holdning til Versaillestraktaten?

Krigsskadeserstatning skabte krise

Tyskerne var rasende over Versaillestraktaten, som de anså for et diktat mere end en aftale.

Efter underskrivelsen opstod der massive protester i det tyske parlament. Utilfredsheden med Versaillestraktaten bredte sig også til gaderne, hvor tusindvis af tyskere demonstrerede mod den massive regning, de var blevet pålagt.

Alene krigsskadeserstatningerne løb op på mere end 200 milliarder kroner og kastede uundgåeligt Tyskland ud i en stor økonomisk krise.

Tyskerne var dog ikke ene om at kritisere Versaillestraktaten. Flere frygtede, at den nye fredsaftale ville skabe så stor afmagt og vrede i Tyskland, at Europa og hele verden risikerede at blive kastet ud i en ny blodig konflikt.

Som den franske øverstkommanderende, Ferdinand Foch, næsten uhyggeligt profetisk udtalte det om Versaillestraktaten:

“Dette er ikke fred. Det er en tyveårig våbenhvile”.

Tysk protest-plakat fra 1919

“Hvad vi vil miste!” Sådan lød overskriften på en tysk plakat fra 1919, der blev udgivet i protest mod Versaillestraktaten. “20 procent af vores regioner med produktion. 10 procent af befolkningen. En tredjedel af kulproduktionen. En fjerdedel af produktionen af brød, hvede og kartofler. ⅘ af vores jernmalm. Alle vores kolonier og vores handelsflåde”.

© Library of Congress

Hvilke konsekvenser fik Versaillestraktaten?

Hitler brugte traktat som propaganda

I årtierne efter vedtagelsen af Versaillestraktaten var Tyskland præget af økonomisk og politisk ustabilitet. Frustrationerne var bl.a. med til at bringe nazistpartiet og Adolf Hitler til magten i 1933.

I sine taler tordnede Hitler mod de ledere, som havde indgået Versaillestraktaten oven på nederlaget efter 1. verdenskrig.

Særligt den store krigsskadeserstatning gav liv til den såkaldte dolkestødslegende, som nazisterne turnerede heftigt med.

Ifølge dolkestødslegenden var det socialdemokratiske politikere, revolutionære kommunister og særligt jøderne, der bar ansvaret for den urimelige fredsaftale. De havde “dolket” frontsoldaterne i ryggen ved at give efter for de urimelige krav.

Nazi-propaganda

“Sejr over Versailles!” lød skriften på en nazistisk valgplakat, efterfulgt af en illustration af et sylespidst hagekors, der symbolsk skar Versailles’ lænker over.

© Album/Ritzau Scanpix

Da Adolf Hitler vandt regeringsmagten i 1933, gik han straks i gang med at udfordre de indskrænkninger, som Versaillestraktaten havde pålagt Tyskland.

Hitler brød bl.a. fredsaftalen ved at indføre værnepligt og derigennem udvide landets militære kapacitet.

Han tog også kontrollen tilbage over det afmilitariserede område Saarland på grænsen til Frankrig samt Østrig og Tjekkoslovakiet.