1. verdenskrig

Den 28. juni 1914 skød og dræbte den serbiske nationalist Gavrilo Princip Østrig-Ungarns ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone i Sarajevo. Sådan startede 1. verdenskrig - med to velplacerede pistolskud.

Den østrigske regering holdt Serbien ansvarlig for attentatet, og 28. juli 1914 erklærede nationen krig mod Serbien. Kort efter gik Østrig-Ungarns allierede Tyskland ind i det neutrale Belgien, hvilket udløste krigserklæringer fra både Rusland, England og Frankrig.

Harmonien, der havde eksisteret i Europa siden afslutningen på den fransk-preussiske krig i 1871, blev de næste fire år afløst af uoverskueligt kaos. Som den britiske udenrigsminister udtalte det efter 1. verdenskrig udbrud: “Lysene slukkes i hele Europa. De vil ikke blive tændt igen i vores levetid”.

1. verdenskrig kastede et arsenal af nye våben af sig, som stadig er fast inventar mange af de krige, der udkæmpes i dag. Giftgas, kampvogne, krigsfly og flammekastere krævede millioner af menneskeliv under 1. verdenskrig – men få gødede slagmarkerne med lige så meget blod som det effektive maskingevær.

Opfundet i USA i 1884 fik det hurtigtskydende våben sit helt store gennembrud under 1. verdenskrig. Med 400 til 600 potentielle dødbringende skud i minuttet blev det 60 kilo tunge maskingevær det mest uvurderlige defensive våben under de opslidende skyttegravskrige.

“Skyttegravene var et forfærdeligt syn. De døde lå i en bunke oven på hinanden. Jeg troede aldrig, at stanken fra de rådne lig, ville forlade mine næsebor”. Sådan skrev den britiske kaptajn Leeham om sine oplevelser under slaget ved Somme i Nordfrankrig.

Og livet i de mudrede og sygdomsbefængte skyttegrave var da også rent helvede på jord. Blev de unge mænd ikke ramt af fjendens maskingevær, blev de sprængt i stumper og stykker af granater eller dræbt af hungersnød, krigsskader eller sygdom.

Skyttegrave fungerede som fæstning mod fjendens artilleri under kampene på Vestfronten. I alt 40.000 kilometer skyttegrave blev udgravet under 1. verdenskrig. Kun et fåtal slap levende derfra igen.

Få styr på din fakta om 1. verdenskrig og dyk ned i gruopvækkende og fascinerende fortællinger om alt fra sunkne ubåde og uigennemtrængelige panserkampvogne til fordrukne britiske soldater og historiens første flyver-es.

Efter fire års fastlåste skyttegravskrige, indledte tyskerne en sidste offensiv i 1918, der endegyldigt skulle tippe magtbalancen over på deres side. De tyske soldater nåede flere hundrede kilometer ind i Frankrig, før deres offensiv blev bremset af de allierede - nu med hjælp fra amerikanske tropper.

Hvad der skulle have været tyskernes store sejrsmarch endte som afslutningen på 1. verdenskrig, og den 28. juni 1919 underskrev Tyskland Versailles-traktaten, der var udfærdiget af de allierede styrker.

Efter mere end fire års kampe, var 1. verdenskrig endelig slut. 16,5 millioner soldater og civille døde under krigen, mens yderligere 20 millioner blev sårede.

Tyskland efter 1. verdenskrig blev tvunget i knæ af Versailletraktaten, som pålagde nationen at betale krigsskadeerstatninger til primært Belgien og Frankrig for 132 milliarder mark. Samtidig skulle Tyskland afstå deres vigtigste industriområde, Ruhr-distriktet, til Frankrig.

Disse indrømmelser resulterede i, at Tysklands økonomi efter 1. verdenskrig var fuldstændig smadret. I 1929 ramte depressionen, og ud af den økonomiske ruin rejste sig en tidligere soldat fra 1. verdenskrig ved navn Adolf Hitler, som lovede de desillusionerede borgere fordums økonomiske og militære storhed tilbage.

Europa efter 1. verdenskrig var for altid forandret, og med Adolf Hitler i spidsen for Tyskland fra 1933, skulle verden snart kastes ud i en krig, der fik den 1. verdenskrig til at blegne i sammenligning.