Her er 11 af historiens mest berømte belejringer

Var den trojanske hest et jordskælv?

Fortællingen om de 30 grækere, der skjult i en træhest smuglede sig selv ind i Troja og derefter besejrede byen, er en myte. Men den er overgået i historien som et af de mest fantastiske påfund til overvindelse af en belejret by, mens historikerne søger efter en sand forklaring.

En historikerskole mener, der var tale om en gigantisk rambuk, der var udformet som en hest.

Andre har forklaret det med, at et jordskælv kan have ødelagt bymurene mens belejringen stod på lidt før år 1200 f.Kr., og at hesten er kommet ind i fortællingen, fordi dyret var byens symbol og maskot.

Krav efter kapitulation førte til ny krig

I år 149 f.Kr. overgav stormagten Kartago sig til Rom efter to blodige krige. Men de 300.000 indbyggere i hovedstaden af samme navn afviste romernes krav om at lade byen ødelægge.

De forskansede sig bag bymuren og de kommende tre års belejring er gået over i historien som den tredje puniske krig.

Først i foråret 146 lykkedes det romerne at trænge ind i byen og de måtte kæmpe sig frem fra hus til hus. De 50.000 overlevende fra byen blev solgt som slaver, mens romerne jævnede Kartago med jorden.

Helte eller fanatisk udskud?

Da romerne i år 73 indtog klippefæstningen Massada ved Det Døde Hav, havde samtlige 960 jødiske forsvarere begået kollektivt selvmord.

Fortællingen om Massada er gået over i historien som en af de store heltemyter. Men for det første har arkæologer i moderne tid kun fundet 30 skeletter på Massada, og for det andet tyder meget på, at folkene i ørkenfæstningen var religiøse fanatikere, som den jødiske befolkning i Jerusalem selv havde smidt ud af byen, fordi de prøvede at starte et udsigtsløst oprør mod den romerske besættelsesmagt.

Smed de fattige ud

I juli 1418 besluttede englænderne at lægge en belejring om den franske by Rouen. Den var på det tidspunkt en af Frankrigs vigtigste og bedst befæstede byer, men de 70.000 indbyggere var ikke ordentligt forberedt og forsyningerne begyndte hurtigt at slippe op.

I december levede folk af hunde, katte, rotter og mus, og da tog kommandanten, Alain Blanchard, den usædvanlige beslutning at smide byens 12.000 fattige ud for at lette på situationen. De udhungrede mennesker tilbragte den næste måned på kanten af byens voldgrav, hvor mange døde i de kolde vinternætter.

Da Rouen faldt den 20. januar 1419 var resten af byens befolkning så rasende på den franske ledelse at de svor den engelske konge ubetinget loyalitet.

Alain Blanchard blev halshugget i forbindelse med kapitulationen.

Belønnet med sild og et universitet

I 1574 nåede 17 nederlandske provinsers oprør mod spansk herredømme et klimaks ved byen Leiden.

Spanske tropper belejrede byen, hvor forsyningerne var ved at slippe op. Oprørslederen, Wilhelm af Orange, besluttede at ødelægge digerne så han kunne sejle ind med en lille flåde af fladbundede skibe og tvinge spanierne ud af det våde landskab.

Men først blev Wilhelm syg , så blæste vinden den gale vej, og der skulle gå tre måneder inden en stærk vestenvind fik planen til at lykkes.

Da Wilhelm rykkede ind i byen, der havde levet ”to måneder med mad og en måned uden”, fejrede de befrielsen med sild, og som belønning for byens symbolske udholdenhed besluttede han at grundlægge et universitet, Hollands ældste.

Sultanens harem

I 1644 angreb en gruppe malteserkorsriddere en ottomansk konvoj på Middelhavet og tog sultanens harem som bytte, som de førte til Candia (Heraklion), hovedbyen på Kreta.

Det følgende forår indledte en ottomansk hær på 60.000 mand erobringen af den venetiansk kontrollerede ø, og i maj 1648 manglede de kun at erobre Candia.

Belejringen af byen kom til gengæld til at vare 22 år, 4 måneder og 6 dage, og er dermed en af historiens længste. Ved kapitulationen 27. september 1669 var kun ruiner tilbage.

Historien melder intet om haremmets videre skæbne, men tabet af Candia var afgørende med til at knække Venezia som sømagt.

Et plaster på såret

Da England i 1779 var dybt engageret i den amerikanske frihedskrig, forsøgte Spanien at smide briterne ud af Gibraltar ved at lægge en belejring omkring byen.

Krigen i Nordamerika endte i nederlag og USA's uafhængighed, men garnisonen i Gibraltar holdt stand helt frem til fredsslutningen i 1783.

Det var det 14. spanske forsøg på at erobre Gibraltar med militær magt, og forsvaret af enklaven skaffede kommandanten George Augustus Elliott national heltestatus som manden, der leverede et plaster på såret efter tabet af de transatlantiske kolonier.

Pesten knækkede soldaterne

Da Napoleon Bonaparte i marts 1799 nåede frem til den lille havneby Akko i det østlige Middelhav, regnede han med at indtage byen efter et par ugers belejring.

Men den lokale leder, Jezzar Pasha – en brutal mand med tilnavnet Slagteren – havde hørt om Napoleons hårdhændede behandling af befolkningen i Jaffa og nægtede at overgive byen.

Det der imidlertid knækkede den mægtige franske hær var pesten. Den angreb soldaterne i det sumpede landskab omkring Akko og tvang efter halvanden måned Napoleon til et ydmygende tilbagetog og til at opgive drømmen om at blive kejser af Levanten.

Sejr bidrog til nederlag ved Stalingrad

Da de sidste sovjetiske styrker i Sevastopol overgav sig den 29. juni 1942 havde de modstået otte måneders tysk belejring. Det var meget længere end den tyske hærledelse havde vurderet.

Sevastopol endte under tysk kontrol, men fordi hele den 11. armé og østfrontens største koncentration af tungt artilleri var bundet på stedet, måtte general Paulus og hans 6. armé udskyde angrebet på Stalingrad, hvor kampagnen endte i et af tyskernes blodigste nederlag.

Den måske grusomste belejring

Tyskernes 872 dage lange belejring af Leningrad fra 8. september 1941 til 27. januar 1944 betragtes som en af historiens mest dødelige. Op mod 1,3 million af byens indbyggere omkom – de fleste af sult.

Mens tyske bombeangreb anrettede omfattende ødelæggelser på byen forsøgte byens befolkning at overleve på rationeringer, der startede med 500 gram brød om dagen men som i 1942 var skåret ned til 125 gram.

Samme år rapporteredes det, at samtlige byens fugle, rotter og kæledyr nu var blevet spist af sultne borgere, og under belejringen frøs titusinder ihjel, da den uopvarmede by samtidig blev ramt af tre ekstremt kolde vintre i træk.

Strategisk belejring af stålværk

Rusland påbegyndte invasionen af Ukraine den 24. februar 2022 og sendte efterfølgende tusindvis af soldater mod den ukrainske by Mariupol. Russernes offensiv mod Mariupol fik ukrainerne til at søge tilflugt mod de underjordiske bunkere under Azovstal-stålværket.

Hundrede civile var sammen med et større antal soldater fanget under stålværket i flere uger. Situationen i Mariupol blev betegnet som en katastrofe, hvor et ukendt antal mennesker døde under forfærdelige forhold, og hvor der var mangel på mad, vand og medicin.

Ukrainske og russiske styrker kæmpede om havnebyen, da den havde strategisk og symbolsk betydning for hvem der kan afgøre krigen.