I marts 1945 vidste ingen, hvor længe 2. verdenskrig ville vare. Kunne tyskerne holde ud i måneder eller år endnu? Så se for en stund bort fra, at bombetogtet kom blot 44 dage før tyskernes kapitulation.
Forestil dig i stedet denne situation: I marts 1945 skal du tage stilling til, om bombefly skal gå på vingerne og forsøge et risikabelt angreb på Gestapos hovedkvarter i København.
Selv succeser kostede uskyldige ofre
Du ved, at det generelt kneb med bombeflyenes præcision under 2. verdenskrig, hvor bomber blev kastet uden hjælp fra GPS-systemer, når piloten mente, at chancen for en fuldtræffer var størst.
Generalprøverne på angrebet havde vist, at bombning af store bygninger i byer var risikabel. Under de ellers højt besungne angreb mod det tyske fængsel i Amiens og Gestapo-hovedkvarteret i Aarhus i 1944 havde bomberne også ramt tilfældige ofre. I Aarhus var 10 håndværkere blevet dræbt af en vildfaren bombe.
København var tilmed betydelig tættere bebygget end de to førnævnte mål, så briterne advarede på forhånd om, at angrebet uundgåeligt ville koste civile tab. De kunne naturligvis ikke forestille sig, at hovedparten af de civile tab ville være uskyldige børn på Den Franske Skole.
Efter Danmarks befrielse blev der rejst et stort kors på Frederiksberg til minde om de uskyldige ofre.
40.000 frihedskæmperes liv stod på spil
Mod denne betydelige risiko skal du så balancere hensynet til de modstandsfolk, som kæmpede for at befri Danmark fra nazisternes åg. Det er værd at huske på, at i 1945 var Tyskland ikke længere en besættelsesmagt, som holdt lav profil og lod danskerne passe sig selv. Tyskerne terroriserede befolkningen ved at sprænge bygninger i luften og skyde civile som hævn for modstandsgruppernes aktioner.
Læs også:
Derfor forestillede modstandsbevægelsen sig også, at tyskerne ville kæmpe til sidst. En undergrundshær på ca. 40.000 danske frihedskæmpere blev i hemmelighed bevæbnet og opstillet. Når allierede tropper nærmede sig Danmark, skulle de etablere et brohoved ved København, hvor Den Danske Brigade – som var blev samlet og trænet i Sverige – kunne gå i land.
Det var især for at beskytte undergrundshæren, at modstandsbevægelsens ledelse i foråret 1945 anmodede om flystøtte, for tyskerne var på sporet af den. Desuden sad mange frihedskæmpere allerede bag tremmer. Ved hjælp af grusom tortur ville tyskerne snart få dem til at afsløre deres kammerater i modstandsbevægelsen.
