Få iagttagere var i sommeren 1943 i tvivl om, at de allierede snart ville gøre landgang på det europæiske kontinent og derfra buldre mod Hitlers Berlin.
De fleste så det som en selvfølge, at invasionsstyrken ville udgå fra England. Kun øriget kunne huse de enorme mængder af tropper og materiel, som opgaven krævede.
Men hvor de allierede ville gå i land, var krigens bedst bevarede hemmelighed. Spørgsmålet var vitalt for tyskerne, men det optog også mange andre med interesse for militærstrategi.
Blandt dem var den pensionerede amerikanske oberst Conrad Lanza. Obersten var kendt som en dreven analytiker.
I en artikel i fagtidsskriftet The Field Artillery Journal gav han i juni 1943 sit bud på fire mulige forløb af en allieret invasion og beskrev fordele og ulemper for hvert enkelt.
Tidsskriftet Time gengav Lanzas tanker ledsaget af et kort.
Invasionen er ventet, men ruten ukendt
Oberst Lanza beskrev fire mulige mål for en allieret invasion. Han undgik – overlagt eller uoverlagt – at nævne Normandiet: Det område de allierede til sidst valgte.
Danmark er i vejen
Norges kyster er velegnede til landgang. Men for at nå til Berlin må de allierede også erobre det velforsvarede Danmark for at sikre adgang til Østersøen.
Det samme gælder for en invasion i Nordtyskland.
Rute følger floden
Landgang på Frankrigs middelhavskyst fra Nordafrika giver adgang til Tyskland via Rhinen.
Men planen vil også kræve et angreb fra atlanterhavssiden, og der vil være 1.300 km til Berlin.
Bjerge blokerer
Også en invasion af Italiens adriaterhavskyst er mulig. Fra Norditalien er der kun 800 km til Berlin.
De mange bjergkæder og floder gør dog ruten både farlig og besværlig.
Øer er til fare
En landgang i Grækenland via Kreta giver muligheden for at rykke nordpå gennem Jugoslaviens Vardardal.
Men fra Nordgrækenland er der over 1.500 km til Berlin.
Ingen af Lanzas scenarier blev til virkelighed.
Få måneder efter at Lanzas artikel udkom, udpegede de allierede generaler Normandiet som mål. Strandene var ideelle, og med den korte afstand til England kunne tropperne få luftstøtte hele vejen.
Valget forblev ukendt for offentligheden, for hemmeligholdelse var de allieredes bedste kort.
Målet overraskede da også tyskerne så meget, at invasionen på D-dag, den 6. juni 1944, var godt i gang, før Hitler forstod, hvad der foregik.