Amerikanske krigsfanger udsultet i japansk fangelejr
Amerikanske krigsfanger er igennem tre år rådnet op i en japansk fangelejr i Filippinerne. Hærledelsen frygter, at fangerne vil blive henrettet. Der er kun ét at gøre: Lejren må og skal befries.
130 amerikanske rangers angreb fangelejren med støtte fra omkring 300 filippinske frihedskæmpere
“Missionen bliver ekstremt farlig, og nogle af jer kommer formentlig ikke tilbage.”
Sådan indleder oberstløjtnant Henry Mucci i januar 1945 en tale til sine mænd. Mucci har fået til opgave at befri en fangelejr ved byen Cabanatuan midt i den filippinske jungle, hvor over 500 krigsfanger sygner hen på tredje år.
I andre lejre har japanerne simpelthen henrettet fangerne, når fjenden var på vej, og hærledelsen frygter, at det samme vil ske i Cabanatuan.
Ekstraordinært tilbyder Henry Mucci sine mænd at stå over. Men ikke én eneste vælger at springe fra. Alle ved, at det lige så godt kunne være dem selv, som var spærret inde bag japansk pigtråd.
Tidligere soldater var forvandlet til afpillede skeletter efter tre år i japansk fangeskab.
Fly skaber forvirring
Tidligt om morgenen den 28. januar bryder Muccis sjette ranger-bataljon op. Forude venter 50 kilometers march gennem tæt jungle, hvor fjenden kan dukke op hvor som helst. På et tidspunkt må rangerne krybe i skjul under en bro, da en kampvogn pludselig dukker op, men ellers forløber turen uden problemer.
Den kun 25-årige universitetsuddannede kaptajn Robert Prince har fået ansvar for at planlægge raidet på lejren, og efter en dags hvilepause er rangerne i stilling om aftenen den 30. januar.
Som planlagt dukker et amerikansk Black Widow-fly op over lejren og simulerer motorskade. De japanske vagter lader sig distrahere og ser ikke rangerne snige sig over et stykke åbent land hen til pigtråden.
Klokken 19.45 bryder helvede løs, da elitesoldaterne angriber samtidig fra tre sider. Fra det ene sekund til det andet genlyder lejren af eksplosioner og maskingeværsalver. Vagterne er fuldstændig uforberedte og bliver mejet ned. I et vagttårn bliver en japaner skåret midt over af kugleregnen, så hans overkrop dumper ned på jorden.
Fanger går i chok
I løbet af blot en halv time er raidet overstået, og døde japanere ligger strøet rundt overalt. Men samtidig er fangerne paralyseret. Rangerne må gentagne gange forsikre mændene om, at de er frie, før det går op for alle, at mareridtet er overstået.
Men helt forbi er det ikke. Tilbage står transporten gennem junglen til de amerikanske linjer. Fangerne er svækket af sygdomme og underernæring, og mange kan ikke gå selv. Men rangerne tager to eller tre fanger på ryggen, da de ikke vejer mere end små børn.
Filippinske guerillasoldater har sørger for okskærrer til at transportere fangerne videre i. Samtidig har guerillaerne ødelagt broer, så japanerne ikke kan føre forstærkninger frem.
Efter et døgn når kolonnen af rangers og tidligere fanger amerikansk kontrolleret område. Kun to rangers er omkommet, og på nær to fanger, hvis liv ikke stod til at redde, er samtlige over 500 krigsfanger befriet.
Se fangerne vende tilbage
Efter tre år i helvede er fangerne endelig fri. Se de menneskelige spøgelser ankomme til friheden i oksekærrer.