Fik atombomberne Japan til at overgive sig?

Publiceret 25.07.21

Læsetid: 3 minutter Gem

Den 6. august 1945 blev atombomben “Little Boy” smidt over Hiroshima.

Omkring 140.000 mennesker døde, og da Japan ikke øjeblikkeligt overgav sig, blev endnu en atombombe kastet over Nagasaki tre dage senere.

Dagen efter sendte det japanske udenrigsministerium telegrammer til alle allierede om, at de var klar til at overgive sig. Overskriften i de amerikanske aviser lød: “Peace in the Pacific: Our Bomb Did It!”

Men de japanske kilder fortæller en anden historie: Landets hærledelse holdt først et krisemøde om overgivelse tre dage efter Hiroshimas udslettelse.

Mødets baggrund var ikke atombomben, men at Sovjetunionen kort efter midnat den 9. august brød sin ikke-angrebspagt med Japan og invaderede Manchuriet og den japanske del af øen Sakhalin.

Nu var 100.000 russere på vej ned gennem forsvarsløse områder, fordi de japanske styrker stod i det sydlige Japan, klar til at imødegå en amerikansk landgang.

På krisemødet slog kejseren fast, at landet ikke længere kunne forsvares. Få timer efter at mødet var gået i gang, ramte den næste atombombe Nagasaki.

FOR OG IMOD: Japan var allerede sønderbombet

Enorme ødelæggelser
Atombomben var verdens kraftigste våben. Detonationen var et hårdt slag for den japanske kampmoral, især da omfanget blev tydeligt.
Nyt våben kom som et chok
De amerikanske atomvåben var i dybeste hemmelighed blevet fremstillet i USA. I Japan var det et stort chok at blive ramt af dette teknologiske gennembrud.
Frygt for flere atombomber
På krisemødet den 9. august, hvor den japanske hærledelse diskuterede en kapitulation, var frygten for flere atombomber stor. Flere generaler mente dog ikke, at USA havde atomvåben nok til at destruere hele landet – selv efter at den anden bombe ramte Nagasaki.

Byer var blevet bombet
De japanske byer var allerede blevet bombet i en enorm størrelsesorden. Brandbomber over Tokyo den 9.-10. marts havde fx krævet flere end 100.000 menneskeliv.
Japan havde eget atomprogram
Atomvåben var ikke ukendte for hærledelsen. Landet havde sin egen atomforskning, og efter Hiroshima gættede japanske generaler på, at det var et atomvåben.
Truslen fra russerne var reel
Det var den sovjetiske invasion, der førte til krisemødet i den japanske hærledelse. Landet havde i månedsvis holdt stand mod USA’s massive bombninger, men stod forsvarsløst over for Den Røde Hærs indtrængen fra nord.

atombombe_myteknuserne1 — Atombombens ødelæggende kraft skræmte japanerne, men deres største byer var allerede sønderbombet af brandbomber.
© Shutterstock

KONKLUSION: Russerne gjorde forskellen

Atombomberne var utvivlsomt et hårdt slag, men den japanske hærledelse havde stået fast på trods af de nærmest daglige angreb med konventionelle bomber.

Generalerne ventede en amerikansk invasion og ville vise kampvilje for at sikre sig de bedste fredsbetingelser, da de frygtede, at et komplet nederlag ville betyde enden for kejserriget.

Atombomberne skabte usikkerhed om denne strategi, men de var ikke den eneste årsag til overgivelsen.

Den Røde Hær stod den 9. august på Japans dørtrin, og en invasion fra nord, hvor japanernes forsvar var svagt, ville sandsynligvis have resulteret i en betingelsesløs kapitulation.

Allerede i juni 1945 havde Det Øverste Krigsråd fastslået: “Sovjetunionens deltagelse i krigen vil afgøre dette imperiums skæbne”.

En kapitulation til USA var mere bekvem for Japan.

Forklaringen om fjendens supervåben, som ingen havde forudset, gav kejseren og generalerne mulighed for at fralægge sig ansvar, så de ikke mistede legitimitet i befolkningen.