Uhyggelige scener udspillede sig i de sidste dage af april i 1945. I skovene syd for Berlin var 80.000 tyske soldater – resterne af general Theodor Busses 9. armé – ved at blive massakreret.
Den Røde Hær lod granaterne regne ned mellem træerne, så stålfragmenter og spidse stumper af træ piftede gennem luften. Situationen var udsigtsløs, alligevel lykkedes det nogle tusinde soldater at bryde russernes omringning, så de kunne flygte mod vest. Til fods eller på overlæssede lastbiler og kampvogne slap de væk vad smalle skovveje.
De efterlod sig deres kammerater – nådesløst udleveret til Den Røde Hær, som havde blikket rettet mod Tysklands hovedstad, Berlin, og den endelige sejr.
“Resterne af de tyske horder går rundt i skovene som vilde dyr. De vil forsøge at nå til Berlin for enhver pris. Men de får ikke lov at passere”, lød meldingen fra Den Røde Hær hjem til Moskva.
For 30.000 tyskere gik den dystre profeti i opfyldelse. De nåede ikke væk fra Halbe-kedlen, men blev dræbt under bombardementet eller i træfninger i skovenes dunkle labyrint. De overlevende vandrede i sovjetisk krigsfangenskab.
I maj 1945 kunne freden omsider sænke sig over Halbe, hvor den tætte fyrreskov atter rejste sig og dækkede sporene efter det blodige slag.
Tonsvis af granater og projektiler er efterladt eller gravet ned i Central- og Østeuropas vidtstrakte skove.
Efter krigen havde ingen tid til at rydde op efter slaget – og det skulle blive skæbnesvangert mange år senere, da en skovbrand hærger området ved Halbe.
I 2018 opdager de hårdtprøvede brandfolk pludselig, at flammerne ikke er deres eneste fjende. Jorden gennemrystes pludselig af en eksplosion, da varmen fra branden antænder noget ammunition, som har ligget skjult siden kampene i 1945.
Billedet er det samme i store dele af Central- og Østeuropas vidtstrakte skove, hvor tonsvis af granater og projektiler blevr efterladt.
De sprængfarlige levn udgør en tikkende bombe, som blot venter på at blive udløst, når hede og tørke som en følge af klimaforandringerne sætter de vældige skovområder i brand.
Glemt ammunition eksploderer
Undersøgelser viser, at ammunitionen er særlig koncentreret ved de tidligere frontlinjer i det østlige Tyskland, dele af Polen og sydpå i Balkan. Her var kampene hårdest mod krigens slutning, og tyskerne ofte tvunget til hastig flugt.
I sommeren 2022 måtte lokale og turister flygte fra flammerne, da skovbrande hærgede kendte turistområder.
Skovbrande hærgede Europa i 2022
Tørke og temperaturer på mere end 40 grader fik i sommeren 2022 Europas skove til at stå i flammer. Juli og august var højsæson for brandene, som i alt fortærede 7.000 km2. Tre lande blev særlig hårdt ramt.
Spanien: Tusinder måtte flygte fra hus og hjem
I Spanien åd flammerne sig gennem mere end 2.000 km2 og fordrev tusinder fra hus og hjem. Alene i Costa del Sol-området måtte 2.200 familier forlade deres hjem, da området blev truet af en storbrand i skovene i Sierra de Mijas, bjergkæden, som adskiller Solkysten fra floddalen Valle del Guadalhorce.
Rumænien: Korn og træ gik op i flammer
Antallet af brande i Rumænien mere end syvdobledes under hedebølgen. Hele 700 brande brød ud i landets statsskove. Til sammenligning registrerede myndighederne blot 98 brande i samme tidsrum året forinden. Særligt landbruget blev hårdt ramt, da det høstmodne korn brød i brand på markerne med store økonomiske tab til følge.
Portugal: Naturpark brændte i 11 dage
Store arealer blev flammernes bytte, da omfattende brande i sommeren 2022 hærgede Portugal. Ildens rasen gik bl.a. ud over Serra da Estrela, Portugals største og ældste naturpark. Her kæmpede brandfolk i 11 dage mod flammerne, som ødelagde 16 procent af det ca. 1.000 km2 store naturområde.
Delstaten Brandenburg, som omgiver hovedstaden Berlin og bl.a. omfatter skovområderne ved Halbe, er i størst fare. I dagene mellem 16. april og 2. maj udkæmpede over tre millioner soldater – 2.300.000 russiske og godt 700.000 tyske – det afgørende slag om Berlin. Efterhånden som den tyske hæren trak sig tilbage, lod den svimlende mængder af ammunition ligge tilbage.
Tysklands indenrigsministerium anslår, at tonsvis af ueksploderet krudt er spredt over et område på mere end 3.500 km2 – svarende til det halve af Sjælland.
Ved branden i 2018 fik tyske brandfolk det første varsel om, hvad der venter, hvis skovbrandene bliver hyppigere og voldsommere som følge af klimaforandringer.
Brandfolkene kunne observere, hvordan eksploderende ammunition fik ilden til at sprede sig med ekstrem hast, og kun en snarrådig indsats fra de omkring 200 udkommanderede brandfolk forhindrede flammerne i at nå omkringliggende huse og landsbyer.
Sidste sommer, 2022, brød endnu en skovbrand ud nær Berlin, og denne gang lod ilden sig ikke så let tæmme.
I 1945 angreb Den Røde Hær over hele fronten og tvang tyskerne på flugt – ofte så hastigt, at de ikke nåede at tage ammunitionen med.
Sommeren havde været usædvanlig lang og tør, og eksplosioner fra ammunition nærede ilden, der med uhyggelig hast åd sig gennem stammerne og den knastørre underskov. Den første dag stod 20 hektar – svarende til lidt over 40 fodboldbaner – i flammer. Den følgende dag var arealet allerede tredoblet.
“Sammenlignet med 2018 står det klart, at situationen er farligere. Branden har inden for kort tid udviklet sig til en storbrand”, sagde Brandenburgs ministerpræsident, Dietmar Woidke, da han besøgte området.
Det lokale brandkorps havde på det tidspunkt indkaldt og modtaget forstærkninger fra bl.a. Berlin og delstaten Sachsen-Anhalt.
Helikoptere smider 5.000 liter vand
Selvom 1.400 brandfolk kæmpede mod flammerne, kunne de ikke få bugt med ilden.
Ammunitionen gjorde det livsfarligt at bevæge sig ind i skoven, og i sidste ende måtte myndighederne tilkalde hjælp fra Tysklands væbnede styrker, Bundeswehr.
Pansrede mandskabsvogne skærmede mod eksploderende ammunition, mens køretøjerne pløjede brandbælter mellem træerne, så ilden ikke kunne sprede sig yderligere.
Med tiden mister krudt noget af sin sprængkraft, men selv efter 100 år i kulde og regn kan ammunitionen være livsfarlig.
Ammunitionen kan holde i over 100 år!
Krudt og kugler fra 2. verdenskrig har stadig masser af sprængkraft. Ammunition er nemlig stort set uforgængelig, blot den bliver opbevaret under de rette forhold.
Også forsvarets helikoptere blev taget i brug. Hvert fartøj kunne medbringe 5.000 liter vand, som blev tanket fra områdets søer og kastet ud over den brændende skov.
Anstrengelserne virkede, og ilden blev tæmmet.
Mindre end en måned senere kom Berlins brandmænd på arbejde igen, da kraftige eksplosioner skræmte folk i husene omkring skoven Grunewald i den tyske hovedstads udkant.
“Jeg blev vækket af et usædvanligt spektakel. Det buldrede. Og lidt senere knitrede det. Jeg tænkte, at det da ikke kan være nytår endnu”, berettede et øjenvidne til nyhedstjenesten Einsatz-Report24.
Endnu en gang stod en tysk skov i flammer, og denne gang var situationen kritisk.
I Grunewald lå et stort lager med ueksploderede bomber og ammunition fra 2. verdenskrig, som de tyske myndigheder løbende havde samlet for senere at destruere det.
I august 2022 rummede lageret omkring 30 tons ammunition, som eksploderede under branden.
Faren for yderligere detonationer forhindrede samtidig helikoptere i at flyve ind over området.
Ilden fik derfor mulighed for at brede sig, og redningsmandskabet fik først kontrol over flammerne, da de igen indkaldte forsvaret, som stillede med en særlig kraftig kampvogn beregnet til at bjærge andre kampvogne, hvis de fx er kørt fast i mudder.
Det 54 tons tunge køretøj pløjede sig gennem skoven og lavede på den måde brandbælter. Også særlige robotter, som kan tåle høj varme, blev sat ind mod flammerne.
Trods det avancerede udstyr rasede flammerne i en hel uge, før brandvæsenet kunne trække sig tilbage.
Under 2. verdenskrig navigerede de allierede piloter langs Irlands kyst vha. inskriptioner i landskabet. De glemte budskaber dukkede op igen i 2018, efter at skovbrande hærgede.
Brand afslører skjulte beskeder
Skovbrande fører ikke kun ødelæggelser med sig. I Irland har ildens hærgen afdækket glemte minder fra 2. verdenskrig.
Opvarmning giver flere skovbrande
I disse år arbejder tyskerne på at formindske eksplosionsfaren ved at indsamle og uskadeliggøre den efterladte ammunition.
I løbet af krigen kastede de allierede over 60.000 tons bomber over Berlin, og historikere anslår, at ca. 15 procent af er forsagere – bomber som aldrig detonerede. Så arbejdet er enormt, og det sker i kapløb med tiden.
Med det nuværende tempo anslår eksperter, at det vil tage 100 år at rydde hele Europa for ammunition.
Samtidig gør klimaforandringer somrene både varmere og tørrere. Analyser af temperaturerne fra 1991 og frem til i dag viser, at Europa bliver varmere hurtigere end noget andet kontinent.
Middeltemperaturen i Europa stiger nu med 0,5 grader for hvert tiår. Og sommeren 2022 blev med temperaturer på op til 47 grader celsius den varmeste, som nogensinde er målt. Årstiden var også den tørreste i 500 år med en kraftig stigning i antallet af skovbrande til følge.
Blot at vente og lade tiden gå løser ikke problemet, for ammunition er i princippet nærmest uforgængelig.
I sommeren 2022 eksploderede ammunition under en skovbrand på en slagmark fra 1. verdenskrig i Slovenien. Selv efter mere end 100 år lurer farerne stadig på krigens skueplads.
