Den 21. marts 1945, blot 44 dage før Nazitysklands endelige overgivelse, oplevede Danmark en af de største civile katastrofer i landets historie.
Adskillige børn og voksne mistede livet, da en regn af bomber kl. 11:15 sprængte Den Franske Skole i bydelen Frederiksberg i stumper og stykker.
VIDEO: Bombningen af Den Franske Skole efterlod omfattende ødelæggelser
Optagelser efter det britiske luftvåbens luftangreb den 21. marts 1945.
Gerningsmændene var ikke den tyske besættelsesmagt, men allierede styrker fra Storbritannien, der ved en fejl kom til at bombe den katolske privatskole under tilintetgørelsen af Gestapos-hovedkvarter i Shellhuset på Vesterbro.
Efter bombardementerne og den efterfølgende oprydning stod pladsen, der engang havde huseret Den Franske Skole, tilbage som et gabende tomt sår i bybilledet: En smertefuld påmindelse om den tragedie, de britiske Mosquito-bombefly fejlagtigt havde påført den danske nation.
Tidslinje
Der blev oprejst mindekors på stedet, hvor Den Franske Skole lå, den 26. september 1945 i forbindelse med kongens fødselsdag.
Sådan forløb bombningen af Den Franske Skole
Den 11. marts 1945
Ole Lippmann, chef for den danske afdeling af sabotageorganisationen Special Operations Executive (SOE), beder de allierede i Storbritannien om at bombe Gestapos hovedkvarter, der ligger i Shellhuset på Vesterbro, København. “Hvis den danske modstandsbevægelse på nogen måde regnes for noget, må I hjælpe os, uanset omkostningerne. Vi vil aldrig glemme RAF og jer, hvis I dukker op.
Den 21. marts 1945, kl. 11:15
De britiske allierede begynder bombningen af Shellhuset. Styrken består af 18 Mosquito-bombefly, to såkaldte FPU-fly (Film Production Unit), der skulle dokumentere angrebet med filmoptagelser, samt 31 Mustang-jagerfly til at eskortere bombeflyene.
Den 21. marts 1945 – få minutter senere
Et af de britiske fly rammer en lysmast og styrter ned nær Den Franske Skole. Den efterfølgende brand får de andre piloter til at tro, at skolen er målet for missionen.
Den 21. marts 1945 – kort efter bombardementet
Den Franske Skole forvandles til murbrokker af op mod fire nedkastede bomber. Skolens personale på i alt 529, heraf 482 børn, flygter ud af bygningen. 18 børn bliver dræbt, da en trappe kollapser. Mange børn og voksne forskanser sig i kælderen, som senere bliver oversvømmet.
Den 21. marts - 25. marts 1945
2-300 mand arbejder i døgndrift på at redde overlevende ud af ruinerne. Oprydningsarbejdet fortsætter flere dage efter bombeangrebet og dækker et areal på 40.000 kvadratmeter, som ud over Den Franske Skole også tæller Maglekildevej bag skolen, der er totalt ødelagt. Også ejendomme på Henrik Ibsens Vej, Amicisvej og Frederiksberg Gymnasium er blevet ødelagt af bomber.
Den 26. september 1945
I forbindelse med kong Christian 10.s 75-års fødselsdag bliver der rejst to kors til minde om ofrene på den tomme plads, hvor Den Franske Skole få måneder forinden stod.
Før bombningen
Gestapo strammer grebet om modstandsbevægelsen
De britiske luftvåben, Royal Air Force (RAF) vidste godt, at tabet af civile liv ville være uundgåeligt under et bombardement af Gestapos-hovedkvarter, der lå i Shellhuset i hjertet af København.
Det kneb generelt med bombeflyenes præcision under 2. verdenskrig, hvor bomber blev kastet uden hjælp fra GPS-systemer, når piloten mente, at chancen for en fuldtræffer var størst.
Redningsfolk foran Den Franske Skole på Frederiksberg, København, kæmper en desperat kamp for at finde overlevende, efter engelske bombefly ved en fejltagelse har bombet den internationale skole i forbindelse med angrebet på Gestapos Københavnske hovedkvarter i Shellhuset.
Da de allierede styrker året før angreb det tyske fængsel i Amiens i Nordfrankrig og Gestapo-hovedkvarteret i Aarhus fra luften, havde bomberne også ramt tilfældige ofre.
København var langt tættere bebygget end Amiens og Aarhus, og RAF’s leder Basil Embrys advarede den danske modstandsbevægelse om, at et bombardement utvivlsomt ville medføre civile tab.
Det offer var den danske modstandsbevægelse dog villige til at tage.
I foråret 1945 havde Gestapo strammet deres sorte læderhandske-greb om hovedstadens modstandsbevægelse.
Kvarteret omkring Den Franske Skole stod i ruiner efter bombeangrebet.
Chefen for modstandsbevægelsens væbnede styrker, oberstløjtnant Tiemroth, var blevet anholdt af det tyske politi den 26. februar 1945.
Via telefonaflytninger havde danske modstandsfolk desuden erfaret, at Gestapo planlagde den hidtil mest omfattende razzia mod modstandsbevægelsen i slutningen af marts måned.
Forhåbningen var, at et luftangreb på Shellhuset ville stække Gestapos arbejde og give den efterhånden noget impotente danske modstandsbevægelse et tiltrængt pusterum.
“Mange menneskeliv stod på spil. Men da Københavnsledelsen blev revet op og hele modstandsbevægelsen kom i fare for at blive sat ud af spil, sagde jeg til mig selv: Nu må Shellhusets arkiver, stikkernes kartoteker tilintetgøres”, genkaldte Ole Lippmann adskillige år senere.
VIDEO: Se traileren til filmen 'Skyggen i mit øje'
Den 9. marts 2022 fik 'Skyggen i mit øje' premiere på Netflix. Filmen handler om den skæbnesvangre dag i foråret 1945.
Ole Lippmann var chef for den danske afdeling af sabotageorganisationen Special Operations Executive (SOE), der hørte under Storbritanniens ministerium for økonomisk krigsførsel.
Det var ham, der kontaktede de britiske styrker og bad dem gennemføre et angreb på Gestapos hovedkvarter i København, Shellhuset.
SOE’s rolle var at bistå og koordinere modstandsbevægelsernes arbejde i det tyskbesatte Europa og organisere, træne og udruste modstandsfolkene, så de kunne angribe besættelsesmagten og skade den tyske krigsindsats.
Som den britiske premierminister Winston Churchill farverigt udtrykte det, så skulle SOE “sætte Europa i flammer”.
Bombningen
Fly styrter ned tæt på Den Franske Skole
Om formiddagen den 21. marts 1945 blev Ole Lippmann og den danske modstandsbevægelses bønner hørt, da en angrebsstyrke på i alt 51 britiske jager- og bombefly fløj ind over den danske hovedstad.
Den første af i alt tre angrebsbølger forløb som planlagt. Gestapos-hovedkvarter blev ramt af i alt otte fuldtræffere fra luften af det britiske flyvevåben.
Shell-bygningen blev flået fra hinanden, massive brande blev antændt, og 26 tyske Gestapofolk, 25-30 danske Gestapo-hjælpere mistede livet.
Det samme gjorde mellem 16 og 21 uskyldige danskere, som befandt sig nær Shellhuset. Men så indtraf katastrofen.
Et af de britiske fly ramte ved et uheld en lysmast og styrtede kort efter ned i et garageanlæg ved siden af Den Franske Skole.
Store røgskyer bredte sig hurtigt fra flyvraget, og i forvirringen troede piloterne i de efterfølgende bombefly, at skolen var Shellhuset.
Officielt ramte to bomber Den Franske Skole, men flere øjenvidner fortalte senere, at den blev ramt af i alt fire bomber.
VIDEO: Derfor faldt adskillige bomber over en skole
Efter bombningen
Hvad skete der med lærerne og eleverne?
Da bomberne ramte skolen var undervisningen for de i alt 482 elever i fuld gang. Undervisningen stod 34 katolske nonner og otte andre lærerinder for.
“Efter de første sekunders rædsel, som fuldstændig havde lammet børnene, begyndte en skrigen og jamren, jeg aldrig i mit liv vil glemme“. Søster Helene Rosenborg
Børn og lærere styrtede ned ad trapperne for at komme i beskyttelse i kældrene, men ikke alle nåede så langt.
Bombardementerne fik en trappe til at styrte sammen og kvase 18 børnehavebørn til døde.
Da lærere og børn nåede ned i kælderen, var deres pinsler dog langt fra ovre.
En eksplosion fik vandrørene til at springe og oversvømme flere af kældrene, så mange druknede i det varme radiatorvand.
To nonner forsøger at finde vej i de endeløse ruiner.
Søster Helene Rosenborg glemte aldrig de forfærdelige scener, som udspillede sig.
“Efter de første sekunders rædsel, som fuldstændig havde lammet børnene, begyndte en skrigen og jamren, jeg aldrig i mit liv vil glemme. Råben efter far og mor, på Jesus og Jomfru Maria. Lidt efter døde råbene hen; til sidst kunne kun høres en svag jamren”, fortalte hun senere.
Hvor mange døde?
250 mistede livet under bombningen
De efterfølgende timer og dage kæmpede flere hundrede redningsarbejdere en desperat kamp for at redde overlevende ud af murbrokkerne ved Den Franske Skole.
Der udbrød voldsomme brande efter bombningen af skolen.
Da boet blev gjort op lød tabstallene fra Den Franske Skole på i alt 86 børn og 18 voksne – heraf 10 katolske nonner, fire civile lærerinder, to brandfolk og to fædre, der hjalp med redningsarbejdet.
De allieredes bombardementer gik dog ikke kun ud over Den Franske Skole.
Maglekildevej bag skolen blev også totalt ødelagt, ligesom mange hundrede ejendomme på Frederiksberg styrtede sammen.
Efter bombeangrebet ventede et kæmpe oprydningsarbejde. Her er et oprydningshold fotograferet omkring Maglekildevej.
I alt mistede 250 mennesker livet under bombardementerne den 21. marts 1945.
Det anslås, at cirka 100 af ofrene var fra den tyske besættelsesmagt, som blev dræbt ved Shellhuset. Resten var civile danskere, og herunder altså et stort antal børn.
Billedhuggeren Max Andersen står bag mindesmærket, der blev opstillet på Frederiksberg Allé i 1953. Monumentet afbilleder nonnen Søster Edith, som beskytter børnene.
Bombningen af Den Franske Skole og området omkring gav det største enestående civile tab under krigen og hører stadig til blandt de største ulykker i nyere dansk historie.
