Christine Granville – Churchills favoritagent

Krystyna Skarbek blev født i 1908

Mere end 60 år efter sin død er Christine Granville fortsat en gådefuld skikkelse. Ikke mindst fordi hun selv gerne fortalte forskellige versioner af sine eventyr
eller bibeholdt en hemmelighedsfuld tavshed.

Hun blev født i 1908 som Krystyna Skarbek. Hendes far var en gavmild polsk greve, moren var sproglærer og datter af en jødisk bankør. Efter farens død, giftede hun sig med en forretningsmand, men det ægteskab varede kun et halvt år. Krystyna trivedes ikke som husmor, men foretrak at færdes i Warzawas societymiljø. Hun elskede at stå på ski i Karpaterne ved den polsk-tjekkoslovakiske grænse, hvor hun morede sig med at smugle cigaretter.

Her traf hun sin anden mand, den polske diplomat Jerzy Gizycki. Da han fik tjeneste som konsul, flyttede Krystyna med ham ud af landet, og da de fik nyheden om, at Hitler havde angrebet deres fædreland, rejste parret til Frankrig.

SOE-agent som Christine Granville

IHerfra gik de hver til sit. Krystyna fortsatte til London, hvor hun tilbød sin tjeneste til den britiske efterretningstjenestes afdeling Special Operations Executive (SOE). Krystyna gjorde et godt indtryk og blev antaget som Storbritanniens første kvindelige agent med kodenavn Christine Granville. Hun rejste til Ungarn, som endnu ikke var allieret med Nazityskland. I Budapest traf hun den polske krigshelt Andrzej Kowerski, som under aliasset Andrew Kennedy hjalp polske krigsfanger til at flygte.

Skarbek flygtede fra Gestapo

Granville foretog flere farlige ture til Polen over Karpaterne, som var hjemsøgt af farlige snestorme og tyske vagtpatruljer. Hun smuglede fornødenheder over grænsen og guidede krigsfanger og modstandsmænd, hvilket gav hende vigtig information om nazisternes forehavender. Gestapo havde et kontor i Budapest, hvor man mistænksomt noterede Granvilles og Kennedys hyppige besøg på den britiske ambassade.
I slutningen af januar 1941 blev de begge arresteret af ungarsk politi og overladt til Gestapos brutale forhør. Granville bed sig i tungen, så hun blødte, og påstod, at hun havde tuberkulose. Tyskerne var panisk bange for at blive smittet og satte derfor parret i husarrest. Derfra flygtede de til den britiske ambassadør, som hjalp dem over grænsen til Jugoslavien.

Afslørede operation Barbarossa

I Beograd fik Granville en rulle mikrofilm af en polsk modstandsmand, som hun tog med sig til SOE’s hovedkvarter i Cairo. Filmen indeholdt information om, hvordan tyske tropper og krigsmateriel blev samlet ved den sovjetiske grænse. Da filmen nåede London, blev informationerne givet videre til Sovjetunionen, som dog alligevel ikke forberedte sig i god tid inden Operation Barbarossas start i 1941.

Men da Granville og Kennedy nåede Cairo, blev de mistænkt for at være dobbeltagenter, som også arbejdede for tyskerne. SOE syntes, at deres flugt havde været for enkel, og derfor varede det to år, før de kom i arbejde igen.

I faldskærm til det besatte Frankrig

Den 7. juli 1944, en måned efter landgangen i Normandiet, landede Granville med faldskærm i det sydøstlige Frankrig. Hun skulle bistå sin kollega, Francis Cammaerts, i forberedelserne før de allieredes landgang på sydkysten. Målet var at få ikke-tyskere, som var blevet hvervet til Wehrmacht, til at desertere.

Cammaerts havde sin base på Vercors-plateauet nær de franske alper, hvor modstandsbevægelsen havde samlet store styrker. Modstandsmændene var dårligt bevæbnede og kunne ikke stå imod det kraftige tyske angreb, som blev indledt den 18. juli. Cammaerts måtte give ordre til retræte, og han og Granville flygtede sydpå til et mere sikkert område.

Bluff fritog Cammaerts

Granville begav sig nu ind i de fransk-italienske alper for at kontakte partisaner og opmuntre tyskernes udenlandske hjælpetropper til at skifte side. Efter landgangen i Normandiet følte mange, at krigen snart var forbi. Hun havde derfor held til at overbevise polske soldater, som bemandede en strategisk vigtig garnison ved grænsepasset Col-de-Larche, til at kapitulere.

Senere fik Granville at vide, at Francis Cam-maerts var blevet arresteret og sad i fængsel i Digne. Efter at have sneget sig ind i fængsels-gården og lokaliseret Cammaerts ved hjælp af sangen, kontaktede hun Max Waem, den belgiske samarbejdsmand, som havde pågrebet Cammaerts.

Granville bluffede. Hun fortalte, at hun var slægtning til højt placerede britiske militærfolk og politikere og stod i direkte kontakt med de allieredes overkommando. Hun beskrev køligt, hvilken skæbne der ventede kollaboratører efter krigen. Hun tilbød ham de allieredes beskyttelse, hvis Waem hjalp hende med at befri Cammaerts. Først truede han Granville med sin pistol, men to timer inden henrettelsen, brød Waem sammen og lovede at gøre alt, hvad han kunne for at befri fangerne.

Myrdet af forsmået elsker

Granville blev en af Storbritanniens højest dekorerede agenter. Det siges, at hun var Churchills favoritspion, og at han personligt takkede hende for indsatsen. Trods berømmelsen måtte hun klare sig med tilfældige jobs i England, da hun ikke kunne vende hjem til det sovjetisk dominerede Polen.

Hun fik arbejde på en passagerbåd, hvor hun havde et forhold til kollegaen George Muldowney. Hun blev dog snart træt af ham og forlovede sig i stedet med sin gamle ven Andrew Kennedy.

Muldowney ville dog ikke acceptere nederlaget, og han forfulgte Granville i en lang periode. I juni 1952 trængte han ind på hende, mens Kennedy var bortrejst, og krævede at få de breve tilbage, som han havde sendt til hende. Da hun svarede, at dem havde hun brændt, stak Muldowney en kniv i brystet på hende.

Christine Granville, som havde trodset mange farer under krigen, døde som offer for en stalker. Hun blev begravet i London med militær hæder. En håndfuld polsk jord blev strøet ud over hendes grav