D-dag

D-dag blev krigens vendepunkt
De allierede styrker sætter den 6. juni 1944 kursen mod Normandiet efter flere måneders planlægning. Det bliver startskuddet til invasionen af det tyskbesatte Europa. 125.000 soldater bliver sendt over den engelske kanal i historiens største amfibieoperation. Så langt øjet rækker, er havet sort af allierede flådefartøjer.
De allieredes bombefly smider flere tons bomber og deres krigsskibe sender samtidig også flere tons raketter ind over fjenden. Det ender i et rent blodbad.

D-dag set med tyske øjne
Det tyske forsvar består af rutinerede soldater, men også unge drenge og krigsfanger. På trods af underbemanding og uden den fornødne mængde krigsskibe og kampfly har Hitler og Goebbels stadig stor tiltro til det tyske militær.
Kl. 6 om morgenen ser de tyske soldater de allierede styrker i horisonten. Nu sker det. I løbet af de næste 24 timer bliver strandene ved Normandiet forvandlet til en slagmark, som efterlader havet rødt af blod.