Royal Air Forces tragiske bombning af Den Franske Skole i København blot 44 dage før krigens afslutning er endeligt blevet filmatiseret. Angrebet kostede i alt 250 mennesker livet, heriblandt 86 skolebørn, og er en af de største civile katastrofer i Danmarks historie.
Det er ikke første gang, instruktøren Ole Bornedal har rippet op i gamle krigssår. I 2014 kom Danmarks til dato dyreste TV-serie, “1864”, hvor Bornedal forsøgte at tackle Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig. “1864” udløste en shitstorm, hvor den blev kritiseret for at være overdrevet melodramatisk, og flere eksperter beskyldte den for “historieforvanskning”.
Heldigvis kan det samme ikke siges om den langt mere vellykkede “Skyggen i mit øje”, der nu kan ses på Netflix. Her overskygger melodramaet netop ikke den historiske baggrund, men formår at gøre virkelighedens rædsler vedkommende og uafrystelige.
Se traileren til “Skyggen i mit øje”
Flotteste krigsscener på dansk jord
Filmen starter med en brutal scene. Drengen Henry kommer cyklende på en jysk markvej, da han bliver vidne til, hvordan et britisk jagerfly gennemhuller en fredsommelig dansk taxa med tre unge kvinder i.
Henry bliver så chokeret, at han mister evnen til at tale. Han er panisk angst for åben himmel, og hans mor sender ham til København, hvor han skal gå på Den Franske Skole sammen med sin kusine.
Scenen med taxaen har bund i virkeligheden. Der findes flere eksempler på, at britiske fly ved en fejltagelse kom til at angribe civile danske køretøjer. Men scenen mødte kritik, fordi angrebet i filmen blev tilskrevet den britiske officer Peter Kleboe.
Kleboes efterkommere var så stødte over scenen, at de i et åbent brev klagede over Ole Bornedals fremstilling. Producenterne bag “Skyggen i mit øje” tog kritikken til sig, og efterfølgende er filmens lydside blevet ændret, så det ikke længere er tydeligt, hvem piloten i jagerflyet er.
Dreng kommer på pigeskole
Filmen: Dreng starter på Den Franske Skole
Da drengen Henry overværer en engelsk pilot dræbe tre kvinder i en taxa ved en fejl, mister han stemmen. Han flytter over til sin moster i København og begynder på Den Franske Skole.
Virkeligheden: Skolen var kun for piger
Den Franske Skole var en katolsk pigeskole etableret af Sankt Joseph Søstrene i 1924. Ved bombardementet befandt der sig 529 personer i skolen, heraf 34 katolske nonner og 482 børn – alle piger.
Efter den rystende åbningsscene ruller Bornedal sin fortælling ud med et stort persongalleri bestående af bl.a. børnene på den katolske pigeskole, nazisympatisører, danske modstandsfolk og britiske piloter.
Filmen fokuserer på børnene, der bliver kastet ud i et mareridt, da britiske piloter om formiddagen den 21. marts 1945 ved en fejl kommer til at bombe Den Franske Skole. Uheldet sker, da 20 britiske bombefly efter en anmodning fra den danske modstandsbevægelse krydser Nordsøen for at sønderbombe Gestapos hovedkvarter i Shell-bygningen, København.
Uheldigvis rammer et af de britiske fly en lysmast og styrter ned nær Den Franske Skole, hvilket får flere af de efterfølgende piloter til at tro, at skolen er målet. Fire bomber rammer skolebygningen, hvor undervisningen for de 482 elever er i fuld gang.
Lysmast overlevede kollision
Filmen: Lysmast styrter sammen efter kollision
Da et engelsk Mosquito-fly kolliderer med en lysmast på DSB’s godsbaneterræn ved Enghave Station i København, brækker toppen af lysmasten af og styrter ned sammen med flyet.
Virkeligheden: Lysmast stod i årevis efter angrebet
Lysmasten tog ingen nævneværdig skade af sammenstødet med det engelske krigsfly, som det illustreres i filmen. Lysmasten var i brug på DSB’s baneterræn ved Enghave Station i årevis efter angrebet.
Bornedals iscenesættelse af katastrofen er intet mindre end suverænt udført, og det giver et sug i maven, når de 20 Mosquito-bombere flænser luftrummet over København.
Det efterfølgende redningsarbejde er også gengivet forholdsvis tro mod historien, omend beslutningen om at gøre drengen Henry til redningsarbejdernes budbringer til børnenes pårørende føles lidt søgt.
Undervejs savnes der dog noget mere kontekst til den katastrofe, filmen så effektivt folder ud. Hvad gik forud for missionen? Og hvordan planlagde briterne angrebet sammen med den danske modstandsbevægelse? Disse spørgsmål hænger i luften, og “Skyggen i mit øje” kunne med fordel have besvaret dem – i stedet for at bruge tid på en fortænkt kærlighedshistorie mellem nonnen Teresa og Hipo-manden Frederik.
Nazister hjalp til med redningsarbejdet
Filmen: Nazi-sympatisør bliver redningsarbejder
Frederik, der er medlem af Hipo – et uniformeret dansk korps, der fungerede som tysk hjælpepoliti – sætter livet på spil for at redde ofrene ud af Den Franske Skoles murbrokker.
Virkeligheden: Dansk nazistkorps ofrede livet for børnene
Frederik er manuskriptforfatternes opfindelse, men Hipo-korpset deltog faktisk i redningsarbejdet. 50 Hipo-betjente hjalp med at grave ofrene ud af murbrokkerne. To mistede livet under redningsaktionen.
“Alle følelser skal i spil”
Rent visuelt er der dog ikke meget at sætte fingeren på i “Skyggen i mit øje”, der står som den flotteste danske krigsfilm nogensinde. Det ville have klædt filmen, hvis den var krydret med lidt mere historisk kontekst undervejs, men det har tydeligvis aldrig været Ole Bornedals ærinde at agere historielærer. Som han udtalte efter filmens premiere:
“Alle følelser skal i spil. For hvis de ikke er det, hvad er så meningen? Så er det bare en iagttagelse. Og denne film skal være en deltagelse”. I den henseende er filmen en triumf.
HISTORIES DOM: 4/6 STJERNER
