Skelettet af den ensomme soldat ligger blot 10 cm under jordoverfladen – med ansigtet nedad. Her har han ligget, siden en granat dræbte ham for 75 år siden.
“Han faldt lige her. Du kan se, at hans kranium er knust, og hans underarm er væk.”, forklarer Yngve Sjødin, mens han peger ned på knoglerne, som netop er blevet udgravet.
Sjødin er frivillig i foreningen Legenda, som siden 1999 har gennemsøgt den lettiske halvø Kurland efter de tusinder af tyske og russiske soldater, som mistede livet i slaget om Kurland i slutningen af 1944.
Arbejdet har en pris
Siden 2013 har Yngve Sjødin, der kommer fra Norge, været med til at finde mange hundrede soldater. Og selv om arbejdet er hårdt og farligt pga. de store mængder efterladt ammunition, elsker han det.
“Legenda er blevet en del af mit liv”, forklarer nordmanden, der dog erkender, at den specielle hobby også har en pris:
“Når du ser hundrede døde på en uge, gør det noget ved dig. Det kan være belastende. Efter de store fund drømmer jeg tit om det”.
Blandt de frivillige er også den hollandske kaptajn i hæren Kim Blok, som i sit hjemland har beskæftiget sig med krigsofre. Han ville ønske, at de frivillige ligesom i Holland kunne give Kurlands dræbte mere omsorg med flere dages undersøgelser:
“Men antallet er så stort, at der simpelthen ikke er en uge til hver soldat. Der er så mange savnede soldater – 100.000-200.000. Hvis vi brugte flere dage på hver soldat, ville det tage en evighed at blive færdig”.
For Blok er det vigtigste, at ofrene får en officiel grav, så krigen omsider kan afsluttes – også for de døde og deres pårørende.
“Det er ligegyldigt, hvilken side de kæmpede på. Alle soldater har fortjent en grav”.