Hitler bestilte folkevogne til Det tredje rige
Hitler beordrer i 1937 Ferdinand Porsche til at producere en bil, som skal koste mindre per kilo end smør. Folket skal have glæde af de 4.000 km motorvej, som Føreren har fået anlagt. Det lykkes, men bilen bliver først folkelig, da Det tredje rige ligger i ruiner.

Da Nazitysklands rigskansler fylder 50 år 20. april 1939, kører han med SS-rigsfører Himmler på bagsædet en tur i gaven fra Ferdinand Porsche.
Ferdinand Porsche og Adolf Hitler møder hinanden på Hotel Kaiserhof i Berlin i 1934. Bilkonstruktøren har endnu ingen økonomisk succes med at producere den bil, han drømmer om – en helt særlig sportsvogn.
Samtidig står føreren med et ønske om at gøre sit 4000 km lange nylagte motorvejsnet tilgængeligt for hele det tyske folk – også dem uden råd til en Mercedes eller en BMW.
Hitler beundrer USA's bilmagnat Henry Ford og ønsker sin egen udgave af den billige og driftsikre Ford T, så han kan udbrede følelsen af frihed i et teknologisk højtudviklet samfund til alle borgere i Det 3. Rige.
Bilen skal være med til at fastholde indtrykket af nationalsocialismens ufejlbarlighed.
Porsche har i et par år inden mødet arbejdet med “venstre hånd” på tegningerne til en bil, der ikke må koste forbrugeren mere end det daglige smør – per kilogram.
Bilkonstruktørens virkelige passion er dog at bygge kraftfulde sportsvogne, der til gengæld er svære at tjene penge på. Men når selveste føreren presser på, er han tvunget til at sætte alle kræfter ind på det, der senere bliver kendt som folkevognen.
Under mødet på Hotel Kaiserhof viser Hitler sin uforbeholdne interesse for den billige bil og stiller endda konkrete krav: Den skal være firehjulet og have en trecylindret luftkølet dieselmotor med 30 hk.
Og prisen? Alt under 1000 mark, mener Hitler, som opfordrer Porsche til at fortsætte med planerne og fremlægge dem for Tysklands Automobilindustris Rigsforbund, RDA.
Der venter dog store problemer forude, så der går et par år, inden en prototype står klar. Hitler kan derfor endnu ikke bruge den i sin propaganda.