Ukrainske bagere slog Hitlers stjerner

I en gigantisk knibetangsmanøvre havde tyskerne omringet Kijev og taget over en halv million soldater til fange, inden de satte hele byen under tysk administration. Det gjaldt også Brødfabrik nr. 3.

Før krigen havde fabrikken forsynet borgerne i byen med brød, men nu blev produktionen på næsten 50 tons dagligt brød sendt direkte til de tyske soldater, som spiste sig mætte, mens ukrainerne sultede.

Målmand var tilskueryndling

For få måneder siden havde Nikolaj Trusevitj strejfet rundt i hovedstadens ruingader på evig jagt efter det næste måltid mad. Han kogte suppe på et læderbælte eller prøvede at fange de få af byens tilbageværende, udmagrede rotter for trods alt at få noget at spise.

En dag sad han på gaden og stirrede frem for sig, da brødfabrikkens chef, Josif Kordik, tilfældigt fik øje på den hulkindede mand. Mødet kom til at ændre Trusevitjs liv.

Kordik er indsat som chef for brødfabrikken af tyskerne. Han taler flydende tysk, men er egentlig fra Mähren-regionen (i det nuværende Tjekkiet, red.) og har boet i Ukraine i mange år. Kordik er en tyk og lavmælt mand med én stor passion, nemlig sport.

Da fabrikschef Kordik får øje på Nikolaj Trusevitj på gaden, genkender han ham straks som målmanden for byens populære – men nu nedlagte – fodboldhold, Dynamo Kijev.

Trusevitj var tilskuernes yndling, da Dynamo Kijev spillede i den bedste sovjetiske fodboldrække før krigen. Han var smidig og hurtig som en kat og føjede en helt ny dimension til rollen som målmand.

I stedet for bare at kaste bolden ud til en medspiller løb Trusevitj ofte selv op ad banen med bolden mellem benene og skød den til sidst hårdt frem, så bolden nåede ekstra langt op ad banen.

Trusevitj skabte mirakler sammen med resten af Dynamo Kijevs spillere. Holdet fik en andenplads i det sovjetiske mesterskab i 1935 og en tredjeplads året efter, og den altid positive og muntre Trusevitj blev kendt for at danse en selvopfundet dans efter hver sejr.

Dynamo Kijev-tilhængeren og sportsfanatikeren Josif Kordik genkender straks Trusevitj, da han ser ham i byens triste gadebillede. Fabrikschefen går den arbejdsløse målmand i møde, og kort efter får Trusevitj tilbudt arbejde på den store brødfabrik.

Fabriksejer samler på sportsfolk

Trusevitj er overrasket, da han stempler ind på sin nye arbejdsplads. Han opdager hurtigt, at han ikke er den eneste sportsmand på fabrikken. Mellem melsække og æltemaskiner er store dele af den ukrainske sportselite samlet. Kordik har ansat både svømmere, løbere, boksere, cykelryttere, gymnaster og flere andre fodboldspillere på fabrikken.

Mærkværdigt nok ser Kordik ikke ud til at interessere sig voldsomt for sportsmændene i det daglige. Fx har chefen ingen problemer med at lade de tyske vagtfolk give sportsfolkene en gang prygl, og rygtet går, at Kordik alene er beruset af tanken om at være omgivet af de kendte sportsfolk – nøjagtigt som en teenager, der er fascineret af at være tæt på sine idoler.

I de korte pauser får fodboldspillerne imidlertid lov til at lege lidt med bolden, og deres smukke spil giver et øjebliks adspredelse for såvel de øvrige ansatte som for de tyske vagter.

Ud over Trusevitj har fabrikschefen også ansat forrige sæsons ligatopscorer Pavel Komarov og den kæmpestore og bomstærke angriber Ivan Kusmenko, som træner sit tordenspark med en bold, der er tre gange tungere end normalt. Kordik har også fundet plads til den spinkle, men fortræffelige forsvarsspiller Aleksej Klimenko, den rutinerede Mikhail Sviridovskij og flere andre kendte ansigter.

Mens de kendte spillere arbejder i brødfabrikken, lider Kijev. Store dele af byen ligger i ruiner efter invasionen, og hundredtusinder af borgere er allerede likvideret eller sendt i koncentrationslejr.

Sulten er den største fjende for de tilbageværende. Nazisternes plan er at udsulte lokalbefolkningen, og selv om de aldrig formår at afskære byen fuldstændigt for import af mad, lider tusinder af underernæring.

I sommeren 1942 ændrer livet i Kijev sig imidlertid pludselig.

Musik og fodbold skal vinde hjerter

Borgerne i Kijev kan næsten ikke tro deres egne ører, da levende jazzmusik en aften strømmer ud fra et af byens populære dansesteder. Tyskerne har hidtil ført sig frem i byen med stor brutalitet, men nu er strategien tydeligvis ændret. Ligesom i Paris vil nazisterne i Ukraine nu forsøge at vinde indbyggernes hjerter.

Motivet er, at modstanden mod besættelsesmagten skal blive mindre, så en del af de tyske soldater kan trækkes ud af Kijev og sendes til de blodige og uendelige kampe ved østfronten. Jazzmusikken er et led i planen om at genskabe den hyggelige atmosfære i Kijev. Et andet forsøg er at genindføre sportskampe.

For at vise deres gode vilje afsætter tyskerne et stort beløb til færdiggørelsen af byens nye fodboldstadion. Samtidig danner nazisterne krigstidens første fodboldhold. Holdet får navnet Rukh og har en tyskvenlig og antisemitistisk sportsjournalist som træner.

Nazisternes nye strategi vækker håb hos de tvangspensionerede fodboldstjerner i brødfabrikken. Rukh kan jo ikke spille, hvis de ikke har modstandere, og en dag henvender fabriks-ejer Kordik sig til de tyske myndigheder. Bagerchefen forklarer, at han tilfældigvis har ansat en række fodboldsspillere på sin fabrik.

“Det vil være oplagt, hvis de får lov til at danne et hold”, forklarer han. Tyskerne lytter til Kordik og giver ham lov til at danne et hold.

FC Start bliver skabt

I begyndelsen af juni 1942 stimler en flok mænd sammen i en garage ved Brødfabrik nr. 3. Blandt dem er målmanden Trusevitj, angriberne Komarov og Kusmenko, forsvarsspillerne Sviridovskij og Klimenko og flere andre fra det gamle Dynamo Kijev-hold.

Spillerne har fået nyheden om, at de nu kan danne et hold, men begejstringen er til at overse. Mændene er klar over, at alle sportsbegivenheder nu er blevet en del af den tyske propaganda, og spillerne er bange for at gå nazisternes ærinde.

På den anden side brænder mændene for fodbold af hele deres hjerte, og måske kan deres spil være med til give borgerne i Kijev lidt lys i en mørk tid, tænker de.

Midt i diskussionen træder Trusevitj frem. Han har en papkasse under armen, og da han åbner den, trækker han 11 nye spillerdragter frem i lyset. Dragterne er dukket op i et gammelt lager, forklarer han. Farverne passer ikke med de gamle Dynamo Kijev-farver, og ingen aner, hvilken klub trøjerne har tilhørt, men det betyder ingenting lige nu.

“Vi har ingen våben”, siger målmanden Trusevitj, imens han lægger fodbolddragterne frem på garagegulvet, “men vi kan kæmpe for sejren på fodboldbanen. I den næste tid, vil vi bære disse farver, og fjenden skal vide, at disse farver ikke kan blive besejret”.

Talen er kort, men fuld af følelser. Og da den lille håndfuld mænd igen forlader garagen, er de klar til at gå til kamp mod tyskerne på fodboldbanen. Deres hold har fået navnet FC Start.

FC Starts ry spreder sig

Den første fodboldkamp efter besættelsen bliver fløjtet i gang den 7. juni 1942 og står mellem Rukh og FC Start. Rukh-spillerne er tyskvenlige og har derfor fået masser at spise og tid til at træne.

Spillerne fra FC Start er ikke i nærheden af fordums form, men føler til gengæld, at de kæmper for en større sag. Og da kampen slutter, fører FC Start 7-2.

Sejren er kun den første i rækken. I næste runde møder fodbold-bagerne et hold af soldater fra den ungarske hær, som kæmper på tysk side. Den kamp bliver vundet 6-2. Efterfølgende bliver et rumænsk militærhold besejret hele 11-0.

Næste modstander er et hold af tyske soldater. 6-0. Kort efter møder FC Start endnu et ungarsk hold, og atter får modstanderne ikke et ben til jorden. Resultatet bliver 5-1 – og dernæst 3-2 i returopgøret.

Rygtet om FC Starts enorme styrke spreder sig hurtigt i Kijev. På gader og cafeer hvisker indbyggerne om byens helte, der er i stand til at tæve både den ungarske, den rumænske og sågar den tyske hær. Billetterne til de næste kampe kommer i høj kurs, og hver gang FC Start stiller op, strækker køen uden for stadion sig langt ned ad gaden.

Hos den tyske besættelsesmagt er glæden til at overse. Fodboldkampene skulle fungere som adspredelse og gøre ukrainerne mere Hitler-venlige. De tyske officerer var sågar mødt op til de første kampe og havde klappet afmålt og smilet overbærende, hver gang FC Start scorede.

Men nu er smilene stivnet.

FC Starts kampe er i tyskernes øjne ved at udvikle sig til opvisninger i ukrainsk nationalisme, som efter alt at dømme forøger modstanden mod besættelsesmagten.

Den 6. august 1942 vinder de ukrainske bagere hele 5-1 over Flakelf – et hold af Luftwaffe-soldater. Nu har den tyske hærledelse fået nok: De gentagne ydmygelser kan ikke accepteres, og FC Start skal omgående straffes.

“Omkamp! Hævn!” lyder beskeden på plakater overalt på Kijevs butiksruder, lygtepæle, husmure og hegn. Beskeden er trykt på nazisternes officielle grå papir og fortæller på både tysk og ukrainsk, at FC Start skal spille omkamp mod Flakelf, som vil blive forstærket med en række nye, rutinerede spillere.

SS-officerer skal dømme kampen

Den 9. august 1942 skinner solen over Kijev. Kun 72 timer efter, at FC Start sidst slog de tyske soldater, står de to hold igen over for hinanden.

Tusindvis af ukrainere er mødt op for at se revanchekampen, og de fornemmer, at tyskerne denne gang tager kampen betydeligt mere alvorligt end første gang.

Overalt langs ruten ind til stadion står tyske vagter med bidske schæferhunde, og inde på tribunerne står soldater og politifolk med knipler og ladte maskinpistoler.

Stemningen er trykket, men efterhånden som flere og flere tilskuere masser sig ind på stadion, stiger modet, og her og der høres taktfaste sejrsråb og ukrainske slagsange. Den intense atmosfære kan mærkes helt ned i omklædningsrummet, hvor spillerne fra brødfabrikken gør sig klar til kamp.

Den sidste rest af tvivl om kampens alvor forsvinder, da det pludselig banker på døren ind til omklædningsrummet. Ind træder en SS-officer klædt i sort. Manden stirrer på de ukrainske spillere og giver dem dernæst en besked på formfuldendt russisk:

“Jeg er dommer til dagens fodboldkamp. Jeg ved, at I er et rigtig stærkt hold. Vær rar at overholde alle reglerne på banen – bryd ikke nogen af dem. Og før kampstart skal I hilse på jeres modstandere på vores facon”.

Selvom SS-officeren taler roligt, gør hans optræden kun ukrainerne endnu mere nervøse. En SS-officer som dommer er ikke et godt tegn, og situationen bliver kun værre af, at dommeren helt åbenlyst kræver, at Start-spillerne skal løfte højre arm og råbe “Heil Hitler” inden kampens start.

I minutterne efter SS-officerens besøg hersker forvirring i omklædningsrummet. Enkelte spillere har mest lyst til at opgive kampen, før den er begyndt. Andre mener, at FC Start bør tabe med vilje, mens atter andre argumenterer for, at de skal ignorere officerens udmelding og gå til matchen med samme iver, som de har spillet deres øvrige kampe.

Omklædningsrummet er et et kaos af mennesker. Spillere, stadionansvarlige, vagter og medlemmer af bystyret vælter ind og ud af omklædningsrummet, og alle vil give deres mening til kende. Først få minutter før kampen lukkes døren, og Start-spillerne sidder tilbage med deres egne kaotiske tanker, indtil klokken nærmer sig kampstart.

Ukrainerne nægter tysk hilsen

Kort før kl. 17 forlader FC Start-spillerne omklædningsrummet og løber ud på banen assisteret af ukrainsk politi. Stadion er stuvende fyldt, og de ellevilde tilskuere skubber og maser sig frem for at få den bedste udsigt til deres fodboldhelte.

I midtercirklen bliver bagerne flankeret af bevæbnede SS-soldater. FC Start-spillerne ser ud på tilskuerpladserne. Hele den ene langside er fyldt med tyske soldater.

Et øjeblik senere marcherer det forstærkede Flakelf-hold ind på græsbanen og tager opstilling til højre for de ukrainske bagere. Så løfter alle de tyske spillere synkront højre arm i vejret og brøler “Heil Hitler” i kor.

Nu er turen kommet til FC Starts hilsen. De 11 spillere står med hovederne bøjet forover. Tilskuernes råben er forvandlet til forventningsfuld stilhed. Langsomt løfter de ukrainske spillere armene. Alle tilskuerne stirrer tavst, men armene står strakt i vejret.

Så råber spillerne af deres lungers fulde kraft: “Fiskulthura!” Ordet er et tradionelt sovjetisk kampråb og betyder i al sin enkelhed “Hurra for sporten”.

De tyske officerer stirrer uroligt på hinanden, mens jublen bryder løs på lægterne. SS-officeren fløjter kampen i gang.

VIDEO – Mød spillerne og se FC Starts stadion:

Målmanden bliver sparket i hovedet

FC Start har ingen træner, men hver eneste spiller kender sin specifikke plads og rolle på banen. Alle mændene stiller sig straks i den taktiske formation, som de lærte, imens de endnu hed Dynamo Kijev.

I de første minutter af kampen er opstillingen dog ikke til megen hjælp. De fysisk stærke tyskere har masser af kræfter og tackler ekstremt hårdt, uden at dommeren griber ind. FC Start har ingen udskiftningsspillere, og eventuelle skader vil derfor være fatale.

I det 10. minut bryder en tysk spiller igennem ukrainernes forsvar og fortsætter direkte mod Trusevitj i målet. Målmanden kaster sig frygtløst efter bolden og får fat i den for fødderne af den tyske spiller.

Tyskeren har dog ikke i sinde at standse og sparker i stedet Trusevitj hårdt i hovedet med sin højre støvle. Målmanden mister bevidstheden og vågner groggy efter nogle minutter. Han føler sig svimmel, men FC Start har ingen udskiftningsspillere.

Trusevitj må fortsætte kampen.

Målmanden er stadig rystet, da et nyt tysk angreb sætter ind få minutter senere. Trusevitj kaster sig efter bolden på det forkerte tidspunkt, og en tysk angriber hamrer bolden i mål til 0-1.

FC Start-spillerne er rådvilde. De har svært ved at bryde igennem modstanderens forsvar, fordi tyskerne går direkte efter benene, og modsat Flakelf har FC Start ingen benskinner.

Men endelig byder en mulighed sig. Den store Ivan Kusmenko får fat i bolden i nærheden af midtercirklen. Han tager to-tre ryk op ad banen og hamrer til bolden omkring 30 meter fra mål. Bolden stryger forbi både det tyske forsvar og målmanden. Tilskuerne brøler af begejstring. FC Start har udlignet!

Efter målet begynder FC Starts tekniske overlegenhed langsomt at manifestere sig på banen. Holdet flytter bolden hurtigere rundt, og kort efter sparkes bolden ud til Gontjarenko på venstre kant.

Den vævre angriber har aldrig været kendt for sin evne til at skyde langt – til gengæld gennemfører han smidigt to snævre tacklinger og kan til sidste nærmest spadsere bolden i mål til 2-1.

Gontjarenko er igen i centrum kort før pausen. Han får en lang bold serveret nede fra forsvaret og stopper helt op for at undgå offside. Dernæst løfter han blikket mod målet og rammer bolden helt perfekt.

I lighed med Kusmenkos udligningsmål stryger bolden igen forbi det tyske forsvar og ind i netmaskerne. FC Start fører 3-1, og SS-dommeren fløjter første halvleg af.

Angriber ydmyger tyskerne

FC Start klarer sig bedre, end holdet har turdet håbe på, og da spillerne kommer ud til 2. halvleg, er tilskuerne nærmest i ekstase.

De synger og råber og danser, og de tyske soldater må tage opstilling i kæder for at holde de begejstrede mennesker på afstand af banen.

FC Start kan ikke kommunikere på grund af larmen fra tilskuerne, men spillerne er fyldt med adrenalin og sejrsvilje, og i 2. halvleg fortsætter det flotte spil. Ukrainerne banker bolden i målet to gange mere, og til sidst begynder dysten at minde om en opvisningskamp.

Fx passerer den unge angrebsspiller Klimenko alene hele det tyske forsvar, inklusive målmanden. Dernæst fortsætter han ned til mållinjen, hvor han standser op. I stedet for at puffe bolden over målstregen vender han sig om og skyder bolden hårdt op ad banen og i spil igen – til stor frustration for de tyske spillere.

FC Start vinder komfortabelt kampen med cifrene 5-3. Ydmygelsen af tyskerne er total.

Tilbage i omklædningsrummet er stemningen dog langtfra den samme som på tilskuerpladserne.

Efter sejrsrusen har eftertænksomheden meldt sig hos Start-spillere, som nøjes med at give hinanden et kort håndtryk. Dernæst forlader de alle i stilhed sportsanlægget.

Udenfor lyder spredte varselsskud fra pistoler, imens tyske soldater desperat forsøger at få styr på den jublende menneskemængde. Den store tumult har fået tvivlen til for alvor at rumstere i hovedet på FC Start-spillerne. De spekulerer på, om tyskerne mon vil finde sig i ydmygelsen af det udvalgte Flakelf-hold. Og om de skulle have tabt med vilje.

Spillerne bliver byens helte

I dagene efter den store kamp fortsætter hverdagen i brødfabrikken. Men uden for fabriksmurene er alt forandret. FC Start-spillerne bliver behandlet som stjerner i Kijev. Indbyggerne standser dem konstant på gaden, klapper dem på skuldrene og stjæler sågar madrationer til dem, så spillerne kan holde sig sunde og stærke til fortsat at kunne slå tyskerne.

Sejren har givet borgerne i Kijev livsmodet tilbage – de tyske besættere er åbenbart ikke uovervindelige alligevel.

Nogle dage senere er Trusevitj og resten af spillerne fra FC Start som sædvanligt i gang med arbejdet på brødfabrikken, da et hold soldater fra Gestapo pludselig banker på porten.

Officererne spadserer ind på Kordiks kontor, og i flere minutter hersker stilheden i fabrikken. Så går døren op, og spillerne bliver kaldt ind på kontoret – én efter én.

Brødfabrikkens chef er forsvundet, og i stedet bliver spillerne mødt af en officer fra Gestapo. Samtalerne er korte. Spillerne bliver sendt direkte fra kontoret og ud i en ventende varevogn. Her bliver de fragtet videre til Gestapos hovedkvarter i Korolenka-gaden.

I de næste tre uger bliver spillerne udsat for tortur og systematisk forhør.

Nazisternes plan er at få dem til at indrømme spionage og sabotage mod besættelsesmagten – forwarden Nikolaj Korotkykh bryder sammen og tilstår, at han rent faktisk har en fortid som officer i den kommunistiske sikkerhedstjeneste NKVD. Korotkykh bliver udsat for særlig brutal tortur og dør 20 dage efter anholdelsen.

Resten af spillerne bliver sendt til kz-lejren Sirets, ikke langt fra Kijev.

Sadist leder kz-lejr

Varmen er kvælende, da FC Start-spillerne ankommer til Sirets en septemberdag i 1942. Den usædvanligt hede sommer har gjort lejren til en heksekedel af sygdom.

Tyskerne har ikke prioriteret sanitet i lejren. Fangerne bor i overfyldte barakker uden ventilation, og den daglige madration består af 150-200 gram gammelt brød. Dagen begynder kl. 04 og fortsætter med hårdt fysisk arbejde til kl. 18.

Lejren ledes af SS-officeren Paul Otto Radomski, der er kendt for sin ekstreme ondskab. Fangerne bliver dagligt udsat for prygl, pisk og sadistiske fysiske øvelser, der blandt andet består i at kravle på maven til fangevogternes morskab.

Hvis fangerne er for syge til at arbejde eller ikke øjeblikkeligt adlyder ordrer, sørger Radomski selv for afstraffelsen. Han begraver de syge levende eller lader dem kravle op i træer, hvorfra han skyder dem ned med sin pistol.

Spillerne fra FC Start er i god form og klarer i begyndelsen forholdene bedre end de fleste andre fanger. Holdånden hersker stadig, og spillerne forsøger at holde sammen og styrke hinandens moral. Men fangerne lever under konstant psykisk og fysisk terror, og straffene falder ofte fuldstændig tilfældigt og uden varsel.

Hver tredje fange bliver skudt

Den 23. februar 1943 bomber medlemmer af den ukrainske modstandsbevægelse i Kijev en stor fabrik, der reparerer tyske militærkøretøjer. Angrebet er et slag i ansigtet på tyskerne, og hævnen bliver brutal.

Dagen efter beslutter SS-officeren Radomski, at hver tredje fange i Sirets skal henrettes som hævn for sabotagen. Spillerne fra FC Start stiller sig op på rad og række sammen med de øvrige fanger. Deres tøj hænger i laser, og den iskolde vind pisker deres kroppe, mens de lytter til den knitrende lyd af skridt fra læderstøvler i sneen bag dem.

I umiddelbar tilfældig orden bliver fanger slået til jorden og skudt. Efterhånden som mønstret gentager sig, kan fangerne tælle sig frem til, at nazisterne er ved at henrette hver tredje fange. Og hver enkelt kan regne sig frem til netop sin egen skæbne.

Vagterne står nu bag Ivan Kusmenko. Den store fyr, der plejede at træne med en tung fodbold, er nu kun en skygge af sig selv. Alligevel får vagterne først slået ham i jorden efter tre-fire hårde slag. Netop som Kusmenko falder og forsøger tage fra med armene, bliver han skudt i baghovedet.

Nu er turen kommet til den unge angrebsspiller Klimenko, der hånede tyskerne ved ikke at score, da han stod foran et frit mål. Den unge mand falder til jorden ved det første slag, og sekundet efter bliver han skudt bag øret.

Skridtene i sneen fortsætter. Vagterne standser nu bag målmanden Trusevitj.

Et øjenvidne til henrettelserne har senere fortalt, at Trusevitj først faldt til jorden, men hurtigt nåede at rejse sig igen, idet han trodsigt råbte “Krasny sport ne umriot” – Rød sport vil aldrig dø.

Derefter blev Trusevitj som den eneste fange skudt stående.