I sommeren 1940 står tusindvis af britiske soldater stuvet sammen på en lang mole og ind på stranden ved den franske kystby Dunkirk. Kniber de øjnene sammen, kan de næsten ane de engelske kyster på den anden side af Den Engelske Kanal.
En sagte summen rammer deres øregange, og soldaterne kigger op i den skyfri himmel – og snart efter står rædslen malet i deres ansigter. På få sekunder forvandler den summen sig til en lyd, som soldaterne allerede har lært at frygte – det tyske Stuka-bombeflys øredøvende hylen.
VIDEO: Se traileren til “Dunkirk”.
Stukaen dykker og smider sin bombe ned blandt soldaterne, der står så tæt, at de hverken kan gå frem eller tilbage.
Få minutter efter er den hvide strand farvet rød af blod, og døde soldater flyder livløse rundt i vandet. De overlevende soldater holder vejret og gør sig klar til det næste luftangreb. På den anden side af Kanalen er hundredvis af civile både stævnet ud for at komme de unge mænd til undsætning. Men hvor mange flere soldater skal dø i sandet, inden hjælpen når frem?
Sådan begynder Christopher Nolans fremragende krigsfilm, “Dunkirk”, som lige nu kan ses på HBO Max. Filmen skildrer evakueringen af de britiske, franske og belgiske soldater ved Dunkirk i 1940 med neglebidende intensitet og imponerende effekter, som skærper realismen.
Britisk overkommando er kogt ned til én person
Filmen: Kommandør står i spidsen for aktionen
Den britiske kommandør Bolton leder den storstilede redningsaktion ved Dunkirk. Fra molen holder han med stålsat ro styr på tropperne og dirigerer dem sikkert ud i de frelsende skibe.
Fakta: Bolton er baseret på to personer
Kommandør Bolton er inspireret af to personer, James Campbell Clouston og William Tennant, som begge var ansvarlige for at få soldaterne ombord på skibene under evakueringen.
Katastrofe vendt til triumf
Den 16. maj 1940 buldrede tyske panserdivisioner ind over den franske grænse anført af general Erwin Rommel.
“Vi er gennem Maginot-linjen! Jeg kan ikke tro det. Vi kører dybt ind i fjendeland”, sagde den euforiske Rommel, mens han førte op mod 1.000 kampvogne frem mod den franske kyst ved Dunkirk. Fire dage senere lukkede de 800.000 tyske tropper fælden om de allieredes 400.000 soldater. De blev tvunget ud på stranden ved Dunkirk, hvor de ventede på at blive evakueret.
Hjemme i England turde premierminister Winston Churchill ikke håbe på at få mere end 30.000 af soldaterne hjem igen. Han ville ikke ofre flere fly eller skibe på redningsaktionen – faren for et tysk angreb på De Britiske Øer var overhængende, og det meste militærpersonel skulle derfor bruges på at forsvare sig mod et kommende angreb.
Filmens Dunkirk ser ud, som byen gør i dag
Filmen: Bygninger er uskadte
“Dunkirk” begynder med en britisk soldats flugt fra tyskerne gennem Dunkirks gader. På trods af invasionen er bygningerne tilsyneladende ikke blevet udsat for bombardementer.
Fakta: Byen Dunkirk lå i ruiner
“Dunkirk” er filmet on location, men Christopher Nolan har intet gjort for at få Dunkirk til at se krigshærget ud. Da evakueringen fandt sted, lå store dele i ruiner efter tyskernes bombardementer.
Takket være en heroisk indsats fra civile briter, der sejlede ud i hobetal fra England til Dunkirk med fiskekuttere og lystbåde lykkedes det at redde flere end 300.000 af de strandede soldater. En militær katastrofe blev vendt til et lyspunkt takket være almindelige menneskers mod, og evakueringen af Dunkirk blev et vendepunkt i 2. verdenskrig.
“Dunkirk” bruger ikke meget tid på at folde det historiske bagtæppe for evakueringen ud. I stedet er filmen bygget op omkring tre store sekvenser, der følger en gruppe unge soldaters kamp for at overleve på stranden, to piloter i luften samt en fiskekutter og dens besætning, som stævner ud fra England til Dunkirk.
Det fortællemæssige greb er en genistreg. Ved at ignorere de store linjer i historien kan Nolan bruge tiden på at zoome ind på krigens rædsler til lands, til vands og i luften. Nolan klipper virtuost mellem de tre sekvenser med tiltagende tempo og intensitet, i takt med at situationen spidser til. Derved placerer han publikum midt i krigens kaos og iscenesætter et nådesløst angreb på sanserne.
Tyskernes flynæser er malet for tidligt
Filmen: Gule flynæser afslører tyskerne
Tom Hardy spiller piloten Farrier, der i sin Spitfire nedskyder de tyske fly, der forsøger at stoppe evakueringen. Tyskernes fly er nemme at få øje på, da deres næser er malet gule.
Fakta: De gule næser er for tidligt på den
Tyskerne begyndte først at male deres flys næser gule et par måneder efter evakueringen af Dunkirk. Den gule farve skulle gøre det lettere for tyskerne at identificere deres egne fly under luftkampe.
Krigens rædsler klæber sig til sindet
Filmen holder heldigvis computereffekterne på et minimum, og når Stukaer og Spitfires ses på himlen, er der oftest tale om nøjagtige kopier af krigsflyene, som rigtige piloter med påspændte kameraer flyver rundt i.
Filmholdet brugte i alt ni skibe fra 2. verdenskrig under optagelserne – herunder en 106 meter lang fransk destroyer. Filmen er desuden optaget om sommeren på den samme strand ved Dunkirk, som for mere end 80 år siden var fyldt med nervøse britiske soldater.
“Vi forsøger at give publikum følelsen af, at de selv befinder sig på stranden”, fortalte Nolan op til filmens premiere. Og den mission lykkedes til fulde med “Dunkirk”, der placerer publikum midt i krigens rædsler og efterlader seeren både fysisk og psykisk udmattet.
