Dickson var pilot i det amerikanske flyvevåbens 332d Fighter Group og havde netop været på en rekognosceringsopgave med sin flyvergruppe i Prag i det daværende Tjekkoslovakiet, da hans P-51 Mustang-jagerfly fik alvorlige motorproblemer.
Over radioen meddelte han sine kammerater, at han ville kaste sig ud af flyet i luftrummet over den norditalienske by Tarvisio. Hvad der præcist skete, er dog uklart, for efterfølgende lykkedes det ikke hans flyvergruppe at finde spor af hverken ham, hans faldskærm eller fly.
Siden 2011 har amerikanske efterforskere ledt efter savnede amerikanske piloter fra 2. verdenskrig.
Ved at kigge i bl.a. tyske optegnelser over nedstyrtede fly lykkedes det at lokalisere piloten og hans fly i den østrigske kommune Hohenturn på grænsen til Italien. DNA-prøver fra liget og fra Dicksons efterladte bekræfter, at det er Dickson.