I 1941 blev det tyske Afrikakorps sendt til Nordafrika.
Under ledelse af general Erwin Rommel skulle det komme Italiens styrker til undsætning, sikre kontrollen over Suezkanalen – og på længere sigt erobre de arabiske oliefelter.
Længe så tyskerne ud som felttogets sejrherrer, for Rommel sikrede sig store områder i Libyen, og han formåede at trænge ind i det britiskkontrollerede Egypten.
Men i efteråret 1942 vendte krigslykken.
De allieredes sabotage
Succes i ørkenen afhang i høj grad af sikre forsyningslinjer, og det lykkedes for de allierede at sabotere Rommels lange forsyningslinjer.
Da Tyskland i 1942 indledte slaget om Stalingrad, blev krigen i Nordafrika nedprioriteret, og Rommel manglede nu for alvor materiel og brændstof.
Samtidig blev han tvunget til at kæmpe på to fronter, da USA i efteråret gik i land i Marokko.
Snart var ørkenkrigen slut.
