Ved 2. verdenskrigs slutning brændte jorden under nazisterne. 9.000 af dem forsøgte at undslippe retfærdigheden ved at flygte til Sydamerika.
Argentina var med 5.000 nazistiske tilflyttere den største aftager, men også Brasilien, Chile og Bolivia tog gæstfrit imod flygtende tyske nazister.
Mens mange før eller siden blev indhentet af fortiden og stillet til regnskab, lykkedes det andre at forsvinde i mængden og leve et nyt liv på falske papirer.
1. TILKNYTNING
Sydamerika vrimlede med eksiltyskere
Husene i mange argentinske byer bærer præg af grundlæggernes tyske aner.
Titusinder af tyskere emigrerede i 1800-tallet til Sydamerika.
Mange af nybyggerne var såkaldte volgatyskere, der i 1700-tallet var blevet inviteret til Rusland med særlige privilegier.
Da privilegierne blev tilbagekaldt i anden halvdel af 1800-tallet, udvandrede mange volgatyskere til især Argentina, som Det Tyske Kejserrige etablerede stærke bånd til.
I årene op til 2. verdenskrig samlede den tyske ambassadør i Argentina en hård kerne af nazister, som stod klar til at hjælpe deres kammerater.
2. FORBINDELSER
Vatikanet hjalp krigsforbrydere på flugt
Vatikanet udviklede hurtigt flugtruter for nazister, som stod til at blive dømt for krigsforbrydelser.
Fra Tyskland (1) gik turen til Østrig (2), hvor flygtningene fik husly i klostre. Imens sørgede Vatikanet i Rom (3) for falske papirer, der tillod nazisterne at undslippe fx via havnen i Genova (4).
Stærke kræfter inden for den katolske kirke sympatiserede med nazisterne og hjalp derfor med flugten.
Præster med den østrigske biskop Alois Hudal i spidsen tilrettelagde flugtruter fra Tyskland til udrejsehavnen, typisk Genova i Italien.
Kirkens kontakter skaffede undervejs de flygtende logi i klostre og organiserede falske papirer, som nazisterne senere kunne ombytte til ægte dokumenter fra Røde Kors.
Blandt de krigsforbrydere, som flygtede via den rute, var Adolf Eichmann og Josef Mengele.
3. KNOWHOW
Teknologisk viden gav adgang
Det argentinske jagerfly Pulqui II, konstrueret af tyske Kurt Tank, var i sin grundform udviklet af Focke-Wulf-fabrikkerne.
Øget handel gjorde, at de fleste sydamerikanske lande klarede sig godt gennem 2. verdenskrig.
Landene kunne derfor efter krigen investere i bl.a. militærteknologi. Den fornødne knowhow fandt de hos tyske videnskabsfolk, som blev inviteret til Sydamerika.
Blandt dem var flyingeniøren Kurt Tank, der i årene 1931 til 1945 ledede den tyske flyfabrik Focke-Wulfs udviklingsafdeling.
Tank blev efter krigen under falsk navn ansat hos Argentinas førende flyproducent, det nuværende FAdeA.
4. STORPOLITIK
Beskidte tricks var efterspurgte
Dokumenter viser, at CIA holdt hånden over nazistiske krigsforbrydere; bl.a. skjulte CIA viden om Adolf Eichmann, som angiveligt blev brugt som informant.
Da den kolde krig i slutningen af 1940’erne afløste den varme, rettede den amerikanske efterretningstjeneste søgelyset mod nazister med erfaring i beskidte tricks.
Nazisterne blev hyret som spioner eller til hemmelig krigsførelse imod USA’s fjender i Sydamerika.
Blandt de krigsforbrydere, som blev hjulpet til en ny tilværelse, var den franske gestapochef Klaus Barbie.
Barbie bosatte sig i Bolivia, hvor han bl.a. hjalp CIA med at finde og dræbe den marxistiske revolutionsleder Che Guevara.
5. MILJØ
Fascisme var på mode
Perón blev valgt på et program, der bl.a. gik ud på at industrialisere Argentina.
Mange i Sydamerika fattede sympati for fascismen. Især Benito Mussolinis italienske variant var populær.
I Argentina kom officeren Juan Perón til magten i 1946. Perón gjorde i 2. verdenskrigs første år tjeneste som militærattaché i Italien, og opholdet inspirerede til den særlige afart af ideologien, der blev kendt som peronismen.
Perón hjalp gennem sine diplomater og efterretningsvæsenet aktivt nazister med at flygte fra Tyskland til Argentina, hvor de bl.a. angiveligt blev ansat i sikkerhedstjenesten.